Microsofts milliarder i datacentre har fået lokalsamfund til at rejse sig

På den snoede asfaltsti slentrer Melanie Nakagawa sammen med Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K). 

Et kamerahold fra Microsofts danske afdeling følger med tech-gigantens globale bæredygtighedschef. Tidligere på dagen landede hun i Københavns Lufthavn fra USA. Lang ventetid ved paskontrollen sendte hende lidt ekstra fortravlet mod mødet med borgmesteren foran Microsofts nye datacenter i den sjællandske kommune.

Det er ikke kun denne dag, der er præget af ekstraordinær travlhed. De seneste år har netop datacentre sat ekstra fut under kedlerne hos tech-virksomheder som Microsoft, Google og Facebook.

Alle vil de investere milliarder i at huse de hundredtusindvis af servere, der i snorlige rækker og i flere etager skal understøtte boomet i kunstig intelligens. 

Alle skal de samtidig håndtere lokal modstand, som har rejst sig i takt med, at datacentrene har meldt deres ankomst.

I USA har protestbevægelser blokeret eller forsinket mindst 65 projekter til en værdi på op mod 68 mia. dollar fra april til juni i år, viser data fra Data Center Watch, som holder øje med modstanden rettet mod centrene.

Også i Danmark er spørgsmålet blevet glohedt. Bekymringerne er de samme: Vil datacentrene suge al den grønne strøm, og hvad med vandforbrug og miljøet? 

To naboer til et gigantisk datacenter ved Holbæk nægter ifølge Sjællandske Medier at sælge deres huse for at holde centret for døren.

Naboer vil have svar

Netop spørgsmålene til de fysiske datacentre er taget til i styrke hos Microsoft, fortæller Melanie Nakagawa. Lokale borgere vil vide, hvad det vil sige at være nabo.

“Vi hører spørgsmål om, hvordan vi kan samarbejde tættere med lokalsamfundene og imødekomme deres behov og bekymringer, i takt med at vi udvider vores fysiske datacenterkapacitet i Europa og resten af verden,” siger hun fra selskabets hovedsæde i Kongens Lyngby efter besøget ved datacentret. 

Melanie Nakagawa peger på Høje-Taastrup som et eksempel på udviklingen. Dog mere positivt end det, der typisk kendetegner debatten. 

Her spurgte man blandt andet til brugen af datacenterets spildvarme, der på sigt vil blive brugt som en del af opvarmningen af kommunens boliger, forklarer hun. Det samme vil gøre sig gældende for projektet i Køge.

Spørgsmålene varierer alt efter område. Falder der mindre regn i et område, handler de om metoden til at nedkøle serverne og vandforbruget. Er det tilfældet kan Microsoft genanvende vandet i et lukket kredsløb, påpeger Nakagawa.

Står i krydspres

Sammen med andre tech-giganter står Microsoft i et krydspres. Alt imens tørsten efter datakapacitet kan synes næsten umulig at slukke, kommer især den fysiske udbygning med en regning for klima og miljø. 

Et dilemma, som Melanie Nakagawa anerkender, men også bør ses fra begge sider, mener hun.

“Vi ser helt utrolige gennembrud i brugen af kunstig intelligens til at fremskynde den grønne energiomstilling, få mere vedvarende energi ind i energisystemet og accelerere udbygningen og transmissionen af ren energi,” siger hun og peger på områder som økonomisk vækst, uddannelse og miljøbeskyttelse.

Selv stammer hun fra Seattle, hvor skovbrande hvert år raserer både byer og enorme områder på den amerikanske vestkyst. I dag kan man ifølge hende bruge kunstig intelligens og sensorteknologier til at opdage en skovbrand flere timer inden det første opkald til alarmcentralen. 

“Det gør det muligt for brandfolkene at komme hurtigere frem og forhindre brandene i at vokse sig større, hvilket er et reelt problem med skovbrande,” siger hun.

Perspektiv

Gigantiske investeringer i datacentre på vej til Europa – men Microsoft-chef udpeger et problem

Netop det bør være i fokus, svarer Melanie Nakagawa på spørgsmålet om, hvorvidt hun er bekymret for, at datacentre på sigt ikke vil være velkomne, hvis modstanden vokser yderligere.

“For mig handler det om at sikre, at befolkningen dér, hvor vi har datacentre, og de mennesker, der er bekymrede over datacentre, forstår den værdi, som digitale teknologier tilfører deres dagligdag, og hvilket ansvar vi som Microsoft har for at bruge ressourcerne så effektivt og ansvarligt som muligt.”

Adgangen til strøm

I Danmark er datacentrene med deres store forbrug af strøm for alvor kommet på dagsordenen, efter det enorme pres på elnettet stod klart. I flere år har virksomheder trippet for at få adgang, mens køen er vokset længere og længere. 

En akutplan giver nu mulighed for at prioritere i den kø, men her står datacentrene ikke forrest.

Det er ikke kun i Danmark, at elnettet halter langt efter efterspørgslen. Adgangen til strøm er selvsagt en stor brik for datacentrene, hvor flere i bl.a. USA i øjeblikket benytter sig af gasturbiner som en alternativ kilde til el. 

Behovet for massive investeringer i elnet har skabt en mulighed for at diskutere området og prioriteringen, hvilket ikke tidligere har været muligt, mener Melanie Nakagawa. 

“Nu er der en erkendelse af, at elnettene skal kunne betjene mange forskellige aktører,” siger Nakagawa.

Ifølge direktøren drejer det for Microsoft om at fortælle, hvordan selskabets vækst ikke hæver priser eller omkostninger for lokalsamfundet.

“Derfor har vi betalt vores andel af elektriciteten samt den infrastruktur, der er nødvendig for at tilslutte den.”

Hvor stor en udfordring er det for Microsoft, at elnettene rundt om i verden har stået stille i så mange år, når I samtidig har brug for al den elektricitet til at drive jeres datacentre?

“Det, jeg har lært af de seneste årtier, er, hvor fantastisk energieffektivisering er. Elforbruget voksede, men det blev mere effektivt. Derfor var det muligt at håndtere væksten inden for det eksisterende system,” siger Melanie Nakagawa og peger på, hvordan øget effektivitet også kan hjælp til at håndtere den kommende vækst.

Så du ser ikke den manglende kapacitet i elnettene lige nu som en udfordring?

“Vi ser det som en mulighed for dialog om at finde ud af, hvordan vi kan løse det sammen med de øvrige brugere.”

Klimaaftrykket vokser

Nervøsiteten over datacentrenes brug af strøm, vand og ressourcer, kommer ikke kun fra naboer. Flere af it-selskabets ansatte har rejst samme bekymring. 

Ifølge Bloomberg sendte udviklingschef Noelle Walsh i august en besked til de ansatte for at berolige dem, men anerkendte også, at AI gør det svært at nå tidligere mål for udledninger, skriver mediet, der har set beskeden.

Ifølge Melanie Nakagawa har Microsoft etableret et medarbejderforum for bæredygtighed, hvor netop den type nervøsitet kan blive luftet. Her kommer de ansatte også med bud på løsninger.

“Vores egne medarbejdere er en utrolig ressource, når det gælder om at hjælpe os med at forstå, hvor udfordringerne ligger, og hvad vi kan gøre for at fjerne nogle af de hindringer, der er forbundet med ressourceforbruget,” siger hun.

Det har blandt andet ledt til et system for at genanvende eller genbruge hardware fra datacentrene, fortæller direktøren.

Med de nuværende vækstambitioner kommer forbruget af ressourcer til at stige. I udgangen af 2025 varslede selskabet, at it-giganten vil bruge mere end 500 mia. kr. på nye datacentre. Ekspansionen sætter sig konkret i det samlede klimaaftryk. I 2030 går Microsoft efter at fjerne mere CO2, end selskabet udleder. Sidste år voksede udledningen 25 pct. til 20 mio. ton CO2-ækvivalenter.

Melanie Nakagawa peger på, at tallet ville have ramt 37 mio. ton uden forskellige tiltag, bl.a. ren energi.

“Sidste år matchede vi 100 pct. af vores elforbrug med vedvarende elektricitet,” siger hun og henviser til indgåede kontrakter, der skal sikre ny energi på ca. 40 gigawatt.

“Vi investerer altså meget i ren energi og CO2-fri elektricitet. Og det er helt afgørende for, hvordan vi når vores ambition.”

Microsoft har i flere år som en del af klimaarbejdet investeret milliarder i projekter, der kan fjerne CO2 fra atmosfæren for at lagre det i jorden. I foråret berettede flere medier om en pause for milliardinvesteringerne, hvilket blev bekræftet over for Børsen fra den danske afdeling. 

Siden har Microsoft indgået en aftale om CO2-lagring med danske Biocirc, og programmet er fortsat i gang, understreger direktøren. 

Kan farten sænkes?

En anden del handler om værdikæden og ikke mindst materialer med lavere klimaaftryk. Med boomet i datacentre har Microsoft i den grad brug for stål, cement og brændsler, der sætter et langt mindre aftryk på kloden. 

Derfor har Microsoft bl.a. investeret i selskabet Stegra, der udvikler grønt stål, og som danske pensionskasser også har sendt milliarder mod. Det svenske selskab er dog blevet en del forsinket i forhold til den oprindelige ambition.

“De markeder skal vokse hurtigere, og de skal være klar inden 2030,” siger direktøren.

Hvis udviklingen ikke går så hurtigt, som I har brug for, kan du så forestille dig et scenarie, hvor I faktisk satte udbygningen på pause eller ikke udvidede så hurtigt som I planlægger?

“Vi vil sikre os, at de markeder udvikler sig, og vi er fast besluttede på at fremme hvert af dem for at sikre, at vi fortsat kan udvikle os og vokse mere bæredygtigt. Vi følger dem tæt.”

Men du ser ikke et scenarie, hvor I faktisk sænker tempoet lidt i udbygningen af datacentre, hvis man ser på jeres klimavision?

“Vi mener ikke, at det er et enten-eller. Vi mener, at begge dele er mulige, og vi ser allerede resultaterne af det nu. Vi forsøger blot at se, hvordan det fortsat kan opskaleres fremover.”