Mens verdens øjne var rettet mod Trump: EU haster lov igennem

Mens Donald Trump stjal opmærksomheden torsdag, da han med et papskilt i hånden opremsede de toldsatser, USA lægger på varer fra europæiske lande, hastede EU et forslag igennem, som får betydning for tusindvis af virksomheder. 

Det handler om det såkaldte “stop the clock”-forslag, der udskyder klimakrav for de virksomheder, der ellers snart skulle i gang med arbejdet.

Forslaget er en del af den omnibuspakke, EU-Kommissionen præsenterede i februar, der skal lette kravene til bæredygtighedsrapportering (CSRD). Det er et led i EU’s bestræbelser på at forenkle regler for at styrke konkurrenceevnen.

Det var et enigt flertal i parlamentet, der torsdag stemte ja til at “stoppe uret”. Men meningerne om, hvorvidt det er en positiv udvikling eller ej, deler vandene i Bruxelles. 

“Jeg har det lidt ambivalent med det. Hele processen har været et hastværk, og jeg synes, det har været dårligt politisk håndværk fra Kommissionens side, fordi der ikke er blevet lavet en ordentlig konsekvensanalyse,” siger Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF i gruppen De Grønne. 

Omvendt mener Henrik Dahl, der sidder i parlamentet for Liberal Alliance i EPP-gruppen, at effekterne af torsdagens beslutning står meget klart: 

“EU har alvorligt brug for at gøre noget ved sin konkurrenceevne, og at udskyde de her krav er en måde at gøre det,” siger han og tilføjer: 

“Særligt set i lyset af de toldsatser, som USA lægger på europæiske virksomheder, er der brug for at lempe byrderne.”

Beslutningen om at stemme ja til forslaget vækker også opsigt, fordi den er blevet taget i en sjældent set fart.

Tirsdag besluttede parlamentet, at forslaget skulle behandles som en hastesag, hvilket altså hører til blandt sjældenhederne, men som også blev praktiseret under blandt andet corona. 

Ifølge Henrik Dahl vidner det om, hvor vigtigt spørgsmålet er for EU: 

“Det er ret epokegørende. For mig at se er det et udtryk for, at Kommissionen og parlamentet faktisk tager Draghi-rapporten seriøst.”

Indflydelse på indholdet

Helt konkret indebærer “stop the clock”- forslaget, at man vil udskyde kravene til bæredygtighedsrapportering for såkaldt anden- og tredjebølgevirksomheder med to år. 

Hidtil har det kun været de største virksomheder, der har været pålagt at rapportere, men planen var, at virksomheder med over 250 ansatte skulle begynde rapporteringen i 2026, og i 2027 gjaldt det også de børsnoterede små og mellemstore selskaber. Nu skal de to grupper først rapportere i hhv. 2028 og 2029. 

Virksomhederne får desuden et år mere til at forberede sig på de due diligence-regler, der kræver, at man reducerer sine negative påvirkninger på mennesker og planeten. 

Kira Marie Peter-Hansen er egentlig ikke imod at gøre lovgivningen mere simpel. Men hun mener, at Kommissionen er gået for langt, og at kravene nu står til at blive decideret udvandet.

Bæredygtig

Her er den endelige plan for udskældte krav: Vindueskæmpe ikke begejstret

Og selvom hun faktisk stemte for forslaget torsdag, er hun også kritisk over for, at det er gået for hurtigt. Hun mener, at hvis der skal lettes byrder, så skal det gøres “ordentligt”.

“Det er ikke, fordi jeg vil have, at det skal tage os ti år at afbureaukratisere. Jeg er enig i, at det er vigtigt, og at det skal gå stærkt, men vi bliver nødt til at tænke os om, fordi ellers står vi bare med nogle nye problemer om tre år,” siger hun. 

Hvorfor har du så stemt for? 

“Vi har lavet en aftale med den konservative gruppe og de fire proeuropæiske partier om at stemme for, selvom vi ikke synes, at det er det fedeste i verden, og så forsøge at få mest mulig indflydelse på indholdet. Jeg kan godt tælle mandater i Europa-Parlamentet, og der er mandater til at fjerne hele vores due diligence-lovgivning. Og det ønsker jeg ikke, så jeg vil gerne have maksimal indflydelse på indholdet.”

Ifølge SF-politikeren er det nemlig vurderingen, at hun ved at stemme for får større indflydelse på lovgivningsarbejdet, end hvis hun meldte sig helt ud. 

“Moden grøn omstilling” 

Efter at parlamentet har stemt ja til udskydelsen, mangler forslaget kun at komme forbi Ministerrådet og så Christiansborg, før det får en reel effekt for de danske virksomheder, der stod til at påbegynde rapporteringsarbejdet. 

Når det er på plads, skal der i mellemtiden arbejdes på et nyt og forenklet udspil til rapporteringskravene.

I den forbindelse er det Henrik Dahls forhåbning, at man skærer gevaldigt ned på mængden af datapunkter, som virksomhederne skal rapportere på. Tiltag, som kritikere dog også har peget på vil få negativ betydning for den grønne omstilling. 

Risikerer man ikke at underminere den grønne omstilling, hvis man slækker på kravene? 

“Nej. Jeg synes, vi skal huske på, at selv De Grønne er gået med i den aftale, og de har været ude at sige, at de også anerkender behovet for forenkling, men ikke vil have, at den grønne omstilling bliver fuldstændig kvalt. Det vil jeg heller ikke.”

Så der er altså en risiko for, at omstillingen kan gå hen og blive kvalt? 

“Nej. Det handler om, at den grønne omstilling er blevet mere moden som politikfelt, for man siger, at det er noget, der skal afbalanceres med andre hensyn. EU har fundet ud af, at ja, det skal prioriteres, men der skal også prioriteres infrastruktur, sikkerhed og en masse andre ting.”