Engang var det nok at give store grønne løfter.
I dag bliver virksomheder målt på, om de faktisk leverer.
Det får nu en af erhvervslivets mest magtfulde aktører i den grønne omstilling til at foretage et markant skifte.
Klimavagthunden SBTI (Science Based Targets Initiative), der verificerer og godkender virksomheders klimamål, annoncerede i den forgangne uge, at den fremover ikke kun vil kontrollere virksomhedernes ambitioner, men også hjælpe dem med at føre løfterne ud i livet.
“Vi har eksisteret i ti år, vi har lært meget, og verden har ændret sig markant. Vi mente, at tiden var inde til at gøre status og sætte en ny retning for, hvordan vi kan maksimere vores gennemslagskraft,” sagde David Kennedy, topchef i nonprofitorganisationen, til Wall Street Journal i forbindelse med offentliggørelsen af den nye strategi.
For Andres Rasche, der er professor på CBS med speciale i erhvervslivets arbejde inden for bæredygtighed, er der tale om et “fundamentalt skifte” og endnu et tegn på, at arbejdet med bæredygtighed bevæger sig ind i en ny fase.
“Overordnet bevæger vi os fra en “løfternes æra”, hvor virksomheder havde fokus på at sætte mål, til en “eksekveringens æra”, hvor virksomheder både skal og ønsker at levere på dem,” siger han.
“Jeg tror, at SBTI har erkendt, at det ikke længere er nok at hjælpe virksomheder med at sætte klimamål i en verden, hvor virksomheder ikke får meget ud af bare at have mål,” tilføjer professoren.
FAKTA
Hvad er SBTI?
- Science Based Targets Initiative (SBTI) er en nonprofitorganisation, der godkender virksomheders klimamål ud fra, om de er i tråd med klimavidenskab og Paris-aftalen.
- Organisationen blev stiftet i 2015 af blandt andre CDP, UN Global Compact, World Resources Institute og WWF.
- SBTI er i dag den mest udbredte globale standard for virksomheders klimamål, og mere end 10.000 virksomheder verden over har fået deres mål valideret af organisationen.
Stadig i en tidlig fase
Siden SBTI blev stiftet, har nonprofitorganisationen blåstemplet mere end 10.000 virksomheders klimamål verden over.
SBTI blev den globale målestok for at godkende klimamål i tråd med videnskaben og Paris-aftalen efter flere år, hvor virksomheder og investorer famlede i blinde efter en fælles standard for, hvad et ambitiøst klimamål var.
Med den nye strategi er det planen, at SBTI nu også skal være en tættere sparringspartner.
Konkret vil klimavagthunden lave mere målrettede branchevejledninger, følge tættere op på virksomhedernes fremskridt og få virksomheder, banker og leverandører til at samarbejde om fælles løsninger.
Ambitionen er rigtig god. Men lige nu er det stadig i en meget tidlig fase
Ole Høy Jakobsen, klimachef, Nordic Sustainability
Andreas Rasche hæfter sig især ved, at SBTI i højere grad vil tilpasse deres krav til forskellige brancher og markeder.
Samtidig ser han det som positivt, at organisationen vil sætte mere fokus på fælles løsninger mellem virksomheder, leverandører og investorer.
Ole Høy Jakobsen, der er klimachef hos konsulentvirksomheden Nordic Sustainability, mener også, at det er en positiv retning, SBTI bevæger sig i.
“Mange virksomheder har brug for ekstern hjælp fra leverandører, banker og lovgivere for at skabe bedre forudsætninger for at nå deres mål. Og det er præcis de aktører, SBTI nu forsøger at påvirke med deres kombinerede muskler,” siger han.
Klimachefen har dog ikke “armene helt oppe over hovedet endnu”.
“Ambitionen er rigtig god. Men lige nu er det stadig i en meget tidlig fase, og det er svært at vurdere, hvor effektivt det faktisk bliver implementeret,” siger Ole Høy Jakobsen.
Kan opstå konflikter
Den nye rolle indebærer også en risiko.
For jo tættere SBTI bevæger sig på virksomhedernes konkrete omstilling, desto sværere kan det blive at fastholde rollen som uafhængig kontrollant.
“Der kan opstå en interessekonflikt, hvis de både bliver organisationen, der godkender klimamålene, og den, der hjælper virksomhederne med at implementere dem,” siger Andreas Rasche.
Lige nu er det virksomhederne selv, der bærer ansvaret for, om de overholder deres klimamål, selvom SBTI har godkendt dem.
Men hvis SBTI går for langt ind i rollen som rådgiver og påtager sig mere af ansvaret for, at erhvervslivet leverer, er frygten, at det kan skabe et incitament for at slække på kravene, hvis virksomhederne har svært ved at nå dem.
SBTI har de seneste år været under voksende kritik for, om virksomhederne, der får en blåstempling, reelt leverer på deres løfter, og for at lægge op til at gøre kravene til virksomhederne mere fleksible.
Lige nu arbejder SBTI på et nyt regelsæt for virksomhedernes klimamål, som blandt andet skal gøre det lettere at håndtere de udledninger, der ligger i Scope 3 – CO2-udledninger i virksomhedens værdikæde såsom hos leverandører og samarbejdspartnere.
Ifølge Ole Høy Jakobsen kan det være nødvendigt, fordi mange virksomheder har langt sværere ved at nå deres klimamål end forventet.
“Rigtig mange virksomheder er i fare for at fejle deres 2030-målsætninger. Især arbejdet med udledninger i leverandørkæderne har vist sig at være svært for dem at håndtere,” siger han.
Men hvis reglerne bliver for fleksible, risikerer SBTI samtidig at svække deres egen troværdighed, mener han.
“Science Based Targets (SBTI, red.) bør i sidste ende være garant for, at virksomhedernes klimamål lever op til videnskabens krav,” siger Ole Høy Jakobsen.
