Det kostede Ørsted milliarder. Og det pustede til virksomhedens krise, som var med til at koste ham jobbet. Alligevel fortryder tidligere topchef i Ørsted, Mads Nipper ikke at have investeret i Flagship One-projektet, der skulle producere såkaldt e-metanol i Nordsverige.
“Det fortryder jeg ikke. Der er andre ting, jeg fortryder, men ikke det. For hvis ledere kun har mod til at træffe beslutninger, der er helt sikre, så flytter vi aldrig verden,” sagde Mads Nipper tirsdag på Børsen Bæredygtig Summit, hvor han blev interviewet af chefredaktør Niels Lunde.
Mads Nipper er mangeårig topchef i blandt andet Ørsted, Lego og Grundfos og er i dag formand for bestyrelsen i FLSmidth. Da han på scenen blev præsenteret som professionelt bestyrelsesmedlem, måtte han efter sin afgang fra Ørsted i januar imidlertid komme med en tilføjelse.
“Jeg er i hvert fald både arbejdsløs og professionelt bestyrelsesmedlem i så fald,” konstaterede han.
Mads Nipper var indbudt til at give sit syn på det pres, der ligger på topledere, der arbejder med bæredygtighed, mens krig, geopolitik og modreaktioner rammer virksomhederne. Netop den modsætning går igen blandt diskussionerne i Øksnehallen i København, hvor omkring 2000 deltagere diskuterer den grønne omstilling i erhvervslivet.
Med åbne øjne
Men tilbage til Flagship One. Det var – som navnet antyder – et flagskibsprojekt for Ørsted og udgjorde hjørnestenen i, hvad der viste sig at være et korthus af Ørsted-projekter inden for power-to-x. Det stort anlagte projekt skulle levere 50.000 ton e-metanol om året, som skulle hjælpe eksempelvis skibsfarten i sin omstilling.
I kølvandet af selskabets krise i USA, hvor Ørsted måtte nedskrive for over 40 mia. kr. over de seneste år, endte Flagship One-projektets fald med at puste til de vinde, der i sidste ende blev til en regulær storm om Ørsted og daværende topchef Mads Nipper.
“Vi besluttede med åbne øjne at lave et projekt, som ikke udgjorde mere end 10 pct. af en havvindmøllepark, og hvor vi derfor vidste, at vi ville kunne lukke hullet, hvis det gik galt,” husker Mads Nipper.
Han beskriver stemningen omkring power-to-x i perioden som fastlåst.
“Der var ikke nogen, der havde mod til at træffe investeringsbeslutninger. Alle ventede på hinanden. Lovgiverne ventede på, at industrien ville gøre noget, og industrien ventede på lovgivning, der skulle skabe rammebetingelser. Det var en klassisk hønen og ægget-situation,” husker Mads Nipper.
Det var den situation, Ørsted forsøgte at løsne op, husker han. Samtidig peger han på, at projektet havde potentiale til at give Ørsted erfaring inden for e-metanol, som blev spået en lys – og snarlig – fremtid.
“Når jeg ikke fortryder, så er det, fordi vi ikke tog hovedet under armen og kastede milliarder ind i projektet. Der var alt mulig grund til at tro, at markedet ville komme, men blandt andet på grund af renter og inflation, så blev prisen på det brændstof, vi kunne producere uden støtte, for stor,” siger Mads Nipper.
Ikke kun for de blå øjne
Han henviser blandt andet til, at Mærsk var begyndt at bestille skibe, der kunne drives af den nye brændstoftype, og at den regulatoriske udvikling også ville fremme grønne brændstoffer.
“Mange troede, at det var noget, vi gjorde for vores blå øjnes og for verdens skyld. Det var det selvsagt også, men det var lige så meget for at få et forspring,” siger Mads Nipper om udsigten til et blomstrende marked for e-metanol, som indtil videre lader vente på sig.
Samme mod efterlyser han hos flere topchefer i dag, hvor et opgør med blandt andet klima og inklusion i USA presser selskaberne.
“Vi skal turde holde fast. Det er svag ledelse, hvis man slår op i banen, fordi det er svært. Historien viser, at på de tidspunkter, hvor valget har været sværest, har det været allervigtigst at træffe de rigtige valg,” siger han.
Den tidligere topchef vurderer, at presset på dagsordener som klima og ligestilling alternativt vil komme andre steder fra – eksempelvis fra medarbejderne.
“Hvordan vil medarbejderne ellers kigge på os?” spørger han de fremmødte til Børsen Bæredygtig Summit.
“Hvem har lyst til at arbejde for en ledelse uden integritet? At arbejde for mennesker, der kun er drevet af andre menneskers pres og ikke, hvad man fundamentalt mener, er rigtigt og forkert? I hvert fald ikke mig,” konstaterer han.
