Løfter i New York kan blive afgørende for Velux’ forretning

195 lande bliver denne uge afkrævet svar på deres klimaplaner for de kommende ti år. På sidelinjen står blandt andre Dansk Industri og Velux og presser på for et højt ambitionsniveau.

“Ambitiøse mål er en bydende nødvendighed for verden lige nu, men samtidig er de gode for vores forretning,” siger Fleming Voetmann, bæredygtighedschef i Velux.

Det skyldes, at de 2035-mål, der bliver sat på FN’s Generalforsamling i New York i disse dage er med til at diktere, hvor meget de enkelte lande bliver nødt til at investere i klimateknologi i de kommende ti år. Anledningen er tiåret for Paris-aftalen, som også udgør deadline for aftalens 195 parters klimaplaner frem til 2035.

“Hvis man regner baglæns fra Paris-aftalen og ser på, hvad der skal til for at leve op til den, så skal man mildest talt op i gear,” konstaterer Fleming Voetmann om indsatsen indtil videre.

Kommentaren taler ind i en udvikling, der langtfra følger målsætningen fra Paris-aftalen. Ifølge de seneste beregninger er de globale temperaturer på vej mod en stigning på 2,7 grader inden udgangen af dette århundrede. Samtidig er der i dag kun afleveret nye klimaløfter fra 37 af de 195 lande, der er bundet til det af Paris-aftalen. Det til trods for, at deadline for landene oprindeligt var i marts.

Den udvikling fik denne weekend FN’s generalsekretær, António Guterres, til at advare i kraftige vendinger.

“Vi er på randen af, at dette her mål kollapser,” sagde han, med henvisning til Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.

“Vi har absolut brug for, at landene kommer med klimahandlingsplaner, der fuldt ud er i overensstemmelse med målet om 1,5 grader, og som dækker hele deres økonomi og alle deres drivhusgasudledninger,” sagde han, ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

Blandt andet EU mangler at aflevere sit mål, og klimaminister Lars Aagaard (M) måtte torsdag erkende, at man heller ikke vil kunne aflevere målet på FN’s Generalforsamling denne uge som planlagt. I stedet vil han have en hensigtserklæring uden et konkret klimamål med fra EU-landene.

“Vi mangler stadig klimamål fra lande, der er ansvarlige for omkring 80 pct. af potentialet for at reducere udledninger. Så alles øjne hviler på Kina, EU og andre G20-økonomier,” vurderer Melanie Robinson, klimadirektør i organisationen World Resources Institute, der følger landenes klimaløfter tæt.

Ifølge de seneste data om afleverede klimamål fra World Resources Institute rækker de afleverede mål til en reduktion på 1,5 mia. ton CO2. Til sammenligning er der behov for løfter om yderligere 29,7 mia. ton CO2, konkluderer organisationen.

“Fyrer for fuglene”

Også øjnene i Velux er rettet mod EU. Selskabet var denne sommer en af 150 virksomheder i EU, der underskrev et brev, som opfordrede EU til et ambitiøst mål på området. 

Fleming Voetmann fremhæver, at man i netop EU har været langsomme til at renovere den aldrende boligmasse. Målet var at renovere mellem 2 og 4 pct. af landenes boliger, men reelt er det blot sket for omkring 1 pct. For Velux ville en forbedring her have væsentlig betydning for forretningen.

Bæredygtig

Velux og 149 virksomheder har sendt et brev til EU: “Det er kritisk for vores forretning”

“Europa fyrer for fuglene og har gjort det i mange år. Hvis EU vil op i gear for at leve op til Paris-aftalen, har det direkte betydning for vores forretning,” understreger han.

Han vurderer, at lignende eksempler kunne findes inden for eksempelvis landbrugs- og transportsektoren.

“Europæiske virksomheder har kernekompetencer inden for dette her. Det handler om klima, men det handler også om konkurrenceevne. Det er i vores egen interesse, så der er ingen grund til at ryste på hånden,” siger Fleming Voetmann.

Han sammenligner situationen med, når Velux tidligere har kunnet se effekten af ændrede håndværkerfradrag i salgstallene. På samme måde kunne hjælpepakkerne under coronapandemien aflæses i selskabets resultater, påpeger han.

“Det kunne vi se i ordrebøgerne med det samme, og det sikrede os et højt aktivitetsniveau under pandemien,” siger Fleming Voetmann, der dog ikke kan sætte tal på den potentielle effekt af et klimamål i EU eller andre lande. 

Skaber investorsikkerhed

Effekterne af ambitiøse klimamål begrænser sig imidlertid ikke til de virksomheder, der direkte lever af at producere produkter til den grønne omstilling, påpeger vicedirektør i Dansk Industri Anne Højer Simonsen.

“Alle andre skal også omstille sig. De laver investeringer og benytter nogle af de grønne løsninger. Derfor bliver det helt centralt, også for dem,” argumenterer hun.

“Det er vigtigt at følge op på Paris-aftalen, som sætter et loft over, hvor meget global opvarmning vi kan leve med. Samtidig er det med til at skabe investorsikkerhed for alle de virksomheder, der er i gang med den grønne omstilling,” siger hun.

Det handler både om, at prisen for at imødegå klimaforandringer stiger med tiden, og at usikkerheden om klimamål i sig selv kan have betydning for virksomhederne.

“Rigtig mange virksomheder har indstillet sig på at gå denne vej, og noget af det værste, som virksomheder kan opleve, er slingrekurs – både i reguleringen og i de politiske mål. Det koster dyrt,” siger hun.

Her fremhæver hun blandt andet de europæiske rapporteringskrav på klimaområdet i det såkaldte CSRD-direktiv, som først blev lanceret i en meget omfattende version, og siden blev slækket kraftigt. I stedet så hun hellere, at retningen var sat fra begyndelsen – og at virksomhederne blev inddraget.

Dansk Industri er medunderskriver på et brev fra erhvervsorganisationer fra i alt otte EU-lande. Her opfordrer organisationerne EU til at sætte et ambitiøst mål, netop af hensyn til konkurrencekraften. Anne Højer Simonsen fremhæver, at blandt andre Frankrigs og Tysklands erhvervsorganisationer Medef og BDI giver opfordringen muskler. Netop Frankrig og Tyskland har ellers været med til at udskyde beslutningen om et klimamål i EU den forgangne uge.

“Vi repræsenterer tilsammen omkring 500.000 virksomheder i EU. Man kan ikke sige, at hele det europæiske erhvervsliv er enige, men man kan heller ikke sige i forhandlingslokalet, at europæisk erhvervsliv er imod,” konstaterer hun.

I Dansk Industri er det da også særligt EU’s klimaløfter, der er fokus på, selv om mange andre landes løfter endnu er uvisse. 

Ser man ud over EU’s grænser, fremhæver Fleming Voetmann Storbritannien, Australien, New Zealand og Japan som lande, hvor klimamålene for de kommende år kan få betydning for virksomheden.

“Men det er klart, at det er EU, som er toneangivende, både for vores forretning og på forhandlingsbordet i FN,” konstaterer han.