Armlægningen om finansiering af en dansk brintledning er i gang med staten på den ene side og de private aktører på den anden. Det store spørgsmål, der stadig blæser lidt i vinden, er, om Danmark skal nå at have en brintforbindelse til Tyskland i 2028

Det er planen, at Danmark skal have en infrastruktur til grøn brint, men de økonomiske rammer er endnu ikke på plads.

Til efteråret starter armlægningen om, hvem der skal påtage sig den økonomiske risiko på 10-22 mia. kr. for at etablere den første del af brintinfrastrukturen, der skal gå gennem Vestjylland ned til Tyskland og på tværs fra Esbjerg til Fredericia.

Allerede nu bliver linjerne tegnet op med konkrete anbefalinger til finansiering af dansk infrastruktur til brint fra 21 aktører og brancheorganisationer. Og det er selvfølgelig ikke en simpel beslutning, understreger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et svar til Børsen.

“Men det skal gøres ordentligt, og derfor er jeg glad for, at branchen spiller med og giver input. Men det er også helt afgørende, at branchen kan sikre levering af billig grøn brint, og at der kan etableres reel afsætning til tyske kunder og dermed et klart tilsagn om anvendelse af en kommende brintinfrastruktur,” skriver han.

Faktaboks Anbefalinger fra brintbranchen 21 aktører og erhvervsorganisationer er gået sammen om fem konkrete anbefalinger forud for politikernes forhandlinger om en finansieringsaftale af en brintforbindelse, der skal løbe nord til syd
i Jylland og på tværs fra Esbjerg til Fredericia. Parterne bag anbefalingerne er Copenhagen Infrastructure Partners, Ørsted, H2 Energy, Green Power Denmark, String Megaregion, DI, Dansk Erhverv, Brintbranchen, RWE, Total Energies, Vattenfall, Eurowind, Everfuel, European Energy, Crossbridge Energy, GreenGo Energy, GreenLab Skive, Hydrogen Valley, Norwegian Hydrogen, Plug Power og Skovgaard Energy. 1 Statsgaranti for en strategisk og markedsdrevet investeringsbeslutning Der bør indgås politisk aftale om en statsgaranti, som muliggør, at infrastrukturejere (Energinet og Evida) kan tage investeringsbeslutning på et jysk transmissionsrør i andet kvartal 2024, eller senest en måned før deadline for indgivelse af bud på de kommende statslige havvindudbud i Nordsøen. Kun således kan målsætningen om dansk brintinfrastruktur forbundet til Tyskland i 2028 og 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030 realiseres. En statsgaranti sikrer, at infrastrukturejerne kan optage lån på de mest favorable vilkår samt garantere at et eventuelt underskud dækkes i tilfælde
af, at infrastrukturen på sigt anvendes mindre
end forventet. 2 Fleksible økonomiske rammevilkår for infrastrukturejer Der skal tillades regulering i forbindelse med opstart af brintinfrastrukturen, som gør, at infrastrukturejere kan udskyde afbetaling og dermed sikre en konkurrencedygtig opstartstarif. Infrastrukturejerne skal kunne udskyde afskrivningen af infrastrukturen og dermed tillade at operere med en underdækning på minimum ti år til en start, som på sigt indhentes, når mængderne af brint stiger. Det vil sænke risikoen for de første brintproducenter og -forbrugere. 3 Styrket dansk-tysk aftale om grænseoverskridende brintinfrastruktur Der skal politisk følges op på hensigtserklæringen om brintinfrastruktur fra marts 2023 mellem Danmark og Tyskland, så der sikres en tilstrækkelig politisk opbakning til at realisere en integreret tysk-dansk brintinfrastruktur i 2028. En sådan opfølgning vil opnå større gennemslagskraft fra Danmarks side, hvis der forud for opfølgningen er vedtaget en national aftale om FID i Q2 2024 for dansk brintinfrastruktur. 4 Fremtidssikret brintinfrastruktur Det jyske transmissionsrør (jysk backbone) bør dimensioneres til minimum 36 tommer rør, svarende til op til 10 GW brintkapacitet (de nuværende naturgasrør er 30 tommer store, red.) for at fremtidssikre infrastrukturen. Statsgarantien vil muliggøre en sådan overdimensionering og dermed nedsætte risikoen for et fremtidigt behov for dobbelte linjeføringer (at lægge flere rør ned på et senere tidspunkt, red.) samt de omkostninger,
det måtte medføre. 5 Konkurrencedygtig brinttransport i Danmark via mulig statsstøtte I forlængelse af beslutning om statsgaranti og fleksibel økonomisk regulering, bør det afdækkes, hvordan direkte capex-støtte til etablering af infrastrukturen kan øge dansk anvendelse og konkurrencedygtighed
i de kommende år, hvor det europæiske brintmarked etableres. Særligt set i lyset af capex-støtteordninger, som er vedtaget i Holland og Belgien og understøttende modeller p.t. undersøges i Tyskland. Finansieringen kan ske via bl.a. Grøn Fond med det grønne råderum.

En af parterne bag anbefalingerne er Copenhagen Infrastructure Partners, hvor David Dupont-Mouritzen arbejder med interessevaretagelse og er projektdirektør i Høst ptx Esbjerg. Set i lyset af regeringens eget ønske om en brintforbindelse til Tyskland i 2028, er han overrasket over ministerens udmelding.

“Det bekræfter tydeligt vores bekymring for, at vi bliver mødt af det udgangspunkt, at industrien skal komme med bindende tilsagn, før politikerne tager en investeringsbeslutning,” siger han som forklaring på, hvorfor de 14 parter netop er gået sammen om en række anbefalinger.

Aktørerne tæller bl.a. power-to-x-selskaber, der producerer eller vil producere grøn brint og grønne brændstoffer i Danmark. Anbefalingen er først og fremmest, at politikerne skal sige ’go’ til, at Energinet går i gang med at bygge den første del af brintforbindelsen uden de førnævnte bindende tilsagn.

Politikerne skal derimod tage den økonomiske risiko på sig ved at stille med statsgaranti og tillade, at Energinet til en start kan nivellere tariffen for at bruge brintrøret, så de første brugere ikke skal betale meget høje priser. Lidt ligesom med Storebæltsbroen, hvor alle brugere betalte det samme, selvom der kun var få til at betale investeringen tilbage i starten.

“I min verden handler grøn omstilling om, hvem der er bedst til at tage hvilke risici,” siger David Dupont-Mouritzen fra CIP.

“Vi tager markedsrisiko, forretningsrisiko, udviklings- og byggerisiko og fremtidig teknologiudvikling på os i industrien. Det er selvfølgelig også vores forretning, men staten er den sikre vinder i hele den store forretning, for staten får skatter og afgifter. Og infrastrukturen er ikke den største investering i hele det, der skal til for at løfte Nordsøens energipotentiale,” siger han om de 10-22 mia. kr., Energinet regner med at skulle bruge på at etablere det såkaldte ’backbone’, der bl.a. kan transportere brinten ned til Tyskland.

Bæredygtig

Brintproducent klar til at smide 7,5 mia. kr. i Esbjerg

Ifølge David Dupont-Mouritzen skal anbefalingerne illustrere en sammenhæng.

“Alle taler om et integreret energisystem, men vi behandler det stadig lidt i siloer. Og hvis vi bare opfinder tingene hen ad vejen, kan det være rigtigt svært at træffe beslutninger på et oplyst grundlag,” siger han.

Seniorøkonom Frederik Læssøe Nielsen fra konsulentvirksomheden Kraka Advisory er enig i, at beslutningen om en brintforbindelse skal tages på et oplyst grundlag, men han er ikke helt enig i, at anbefalingerne – som han har haft adgang til – gør arbejdet.

“Jeg ser et industriopråb, hvor de, der gerne vil producere brint, lægger op til en endog meget aggressiv tidsplan,” siger han.

“De lægger pres på politikerne på et tidspunkt, hvor vi stadig savner en uvildig analyse af, hvad fordele og ulemper er ved at udbygge infrastrukturen i den skala, der er lagt op til her,” siger seniorøkonomen.

Blandt andet peger anbefalingerne på at bygge rør i en størrelse, der kan rumme meget mere brint, end man skal bruge i starten, og dermed kommer til at betale alt for meget.

“Så jeg mangler en analyse af, om det er mere meningsfyldt at foretage udbygningen i mindre etaper, så man kan justere undervejs,” siger han.

Anbefalingen om, at brugerne af brintrørene skal betale langsomt af, giver kun mening i Frederik Læssøe Nielsens øjne, hvis brint bliver den bragende succes, som parterne regner med.

“Så det, de gør her, er at bede danskerne om at tage risikoen, for hvis det ikke bliver en succes, vil regningen kun ende et sted: hos Energinet og deres kunder, dvs. alle danskere,” siger seniorøkonomen, der dog ikke afviser idéen om brint som stabilisator for den vedvarende energi fra Nordsøen.

“Men uden et ordentligt beslutningsgrundlag risikerer vi en infrastruktur, der er for overdimensioneret og dermed for dyr og med forkerte tariffer, eller at vi ikke kan sælge brint konkurrencedygtigt til Tyskland.”

Bæredygtig

Brintindustri frygter at misse førertrøje

David Dupont-Mouritzen er med på, at der er en risiko for staten i at påtage sig finansieringen til en start.

“Men jeg kan ikke se alternativet, for så sker grøn omstilling ikke. Hvis konklusionen bliver, at Energinet ikke kan få statsgaranti og fleksible rammer og derfor vil have fuld binding fra 80 pct. af industrien, så vil jeg sige ’OK, vi skal lige have en timeout, for jeg skal ud med min sælgerkuffert og bo i Tyskland i et år eller tre og få aftaler på nok volumener, som jeg kan gå tilbage til Energinet med’. Så hvis tid er et issue, er det ikke vejen at gå,” siger han.

Hvis staten drømmer om at hive lidt mønt ud af Nordsøen, skal der være afsætning gennem en brintledning David Dupont-Mouritzen, projektdirektør, Høst ptx Esbjerg

“Og hvis staten drømmer om at hive lidt mønt ud af Nordsøen, skal der være afsætning gennem en brintledning. Ellers har havbunden markant mindre værdi, ligesom det bliver helt umuligt at balancere elnettet uden ptx-anlæg, der kan levere brint ind i en infrastruktur,” siger han.

I 2022 blev der indgået en politisk aftale om 4-6 GW elektrolysekapacitet på power-to-x-området, hvilket kræver en brintinfrastruktur. 4-6 GW svarer til ca. det dobbelte af den havvindkapacitet, vi har i dag. Power-to-x (ptx) er den teknologi, der skal til for at producere grøn brint og grønne brændstoffer, som kræver en del strøm fra vedvarende energi.

Brint blev derfor senere samme år skrevet ind i gasforsyningsloven. Tidligere i år blev der så indgået en politisk aftale om at udbygge vindenergien til 9-14 GW eller mere, hvilket er langt mere, end vi selv skal bruge i Danmark.

Hvis man udbygger med mere energi, end vi selv skal bruge, og energien kun produceres, når vinden blæser, vil hele energiforsyningen proppe til og møllerne stå stille. Så vi har brug for en teknologi, der kan lagre energien, og der er brint mest oplagt, mener bl.a. afsenderne bag anbefalingerne, fordi vi samtidig får mulighed for at eksportere brint til Tyskland, som har et stort behov for at skifte gas ud med brint i sin tunge industri.

Bæredygtig

Brinteventyr giver danskerne højere elregning

Om vi overhovedet skal have en større brintproduktion afhænger af den politiske beslutning om udbygning af vindenergi i Nordsøen.

“Vi har allerede taget store skridt på brintområdet med blandt andet en vigtig aftale med Tyskland om et kommende brintrør, som er afgørende for infrastrukturen,” skriver Lars Aagaard og referer til den hensigtserklæring, Danmark og Tyskland har indgået tidligere i år.

I DI, som også er en af parterne bag anbefalingerne, drømmer vicedirektør for energiområdet Troels Ranis om at få mere eksport af brint til tysk industri.

“For der er en erhvervsmulighed for Danmark i at blive storproducent af grøn brint,” siger han.

“Politisk har vi en opgave i at sikre effektiv sammenhæng mellem produktion og aftag, og der er det billigere at fragte brint i rør end med lastbiler,” siger han.

“Hvis ikke vi får en brintinfrastruktur, bliver det svært at få skala i brintproduktionen og dermed også e-metanol, ammoniak og SAF,” siger han om de grønne brændstoffer.

Senioranalytiker Karsten Capion i den grønne tænketank Concito vurderer ikke, at produktion af grønne, flydende brændstoffer bliver rentabelt i Danmark i større skala – dels fordi vi ifølge tænketanken har svært ved at klare konkurrencen med f.eks. Australien, dels fordi vi kan hjælpe Europa bedre ved at eksportere brint.

“Vi får mere klima ud af vores brint, hvis vi bruger den til at fortrænge fossil energi fra industrien i Tyskland,” siger han.

“Vi ser det som en samfundsopgave at støtte en grøn omstilling i Europa, og ikke bare Danmark. Ligesom vi bygger elnet der, hvor det kan gøre størst gavn, skal vi også bygge infrastruktur til brint og CO2. Og der er det fornuftigt, at staten tager risikoen, for ellers kommer vi ikke i gang,” siger Karsten Capion.