Lego spytter 8 mia. kr. i grønne initiativer: Klodserne driller stadig

Legetøjsgiganten Lego har brugt ni år, milliarder af kroner og testet mere end 600 materialer i jagten på fremtidens legoklods. Alligevel er endnu ikke lykkedes at finde opskriften på et bæredygtigt alternativ til plastikklodsen, der siden 1949 har været baseret på oliemateriale.

Sådan skal det ikke være i fremtiden. Målet er, at Lego-klodserne udelukkende skal være produceret af bæredygtigt materiale i 2032.

Men høje kriterier for, hvad de små velkendte plastikfirkanter skal kunne, gør det svært.

“Der er en helt masse krav, og det begrænser antallet af materialer, vi kan bruge,” siger Annette Stube, der er bæredygtighedschef i Lego.

Klodserne skal både have den helt rigtige farve, en lang levetid, små børn skal kunne putte dem i munden uden at tage skade, og så skal de sige den velkendte kliklyd, når de presses sammen.

Men hvordan skal Lego nå målet om at reducere sine udledninger med 37 pct. frem mod 2030 og blive CO2-neutral i 2050, når der fortsat er udfordringer med at skabe en “bæredygtig” legoklods og deadline er om små otte år?

Topchef Niels B. Christiansen tror på, at virksomheden kan nå at knække koden med klodsen, men han vil ikke lægge hovedet på blokken. Heller ikke selvom han er villig til at investere “det, der skal til”.

Noget af det, Lego satser på lige nu, er et såkaldt massebalance-certificeret materiale. Det er en løsning, som virksomheden benytter sig af, indtil noget bedre dukker op, og det er et materiale, koncernen har planer om at bruge meget mere af de kommende år.

Det kommer vi tilbage til.

Annette Stube har mange års erfaring inden for bæredygtighed. Senest sad hun i en stilling som vicedirektør og chef for bæredygtighed i den finske industrikoncern Stora Enso, og før det var hun i mere end ti år bæredygtighedschef i A.P. Møller-Mærsk.

Annette Stube blev hentet ind af Lego kun to dage efter, legetøjskoncernen sidste år måtte skrinlægge sit storstilede sats om at skifte Legos oliebaserede abs-klodser, der i dag står for ca. 30 pct. af koncernenes samlede udledninger, ud med klodser produceret af gamle plastflasker – det såkaldte rpet.

“

Det var selvfølgelig trist, at det ikke virkede, men sådan er det, når man arbejder med innovation. Man tester og fejler

Annette Stube, bæredygtighedschef, Lego

Prototypen af rpet-klodsen blev hyldet af Times New Magazine som en af de 100 bedste opfindelser i 2021.

Men genbrugsmaterialet kunne ikke leve op til de høje krav om rette farver, hårdhed, osv., medmindre Lego lagde produktionen fuldstændig om, hvilket i sidste ende ville udlede endnu mere CO2. Flere års hårdt arbejde og massive investeringer blev lagt i graven.

“Det var selvfølgelig trist, at det ikke virkede, men sådan er det, når man arbejder med innovation. Man tester og fejler, og det her var kun et ud af de 600 forskellige materialer, vi har forsøgt os med,” siger Annette Stube om forløbet.

Hvorfor er det ikke vigtigere at nedbringe jeres CO2-aftryk, end at jeres klodser har den rette farve eller siger det rigtige klik?

“Den overvejelse kan man godt have, men det handler om kvalitet. Det, som Lego står for, er et kvalitetsprodukt. Der er mange, der sætter stor pris på, at en klods, der blev produceret for 50 år siden, stadig passer med en klods, der bliver produceret i dag. Det er også derfor, at kunderne beholder deres klodser så længe og ikke smider dem ud,” siger Annette Stube.

Sideløbende med, at Lego investerer og forsker i projekter og materialer, så satser virksomheden for nuværende på det føromtalte massebalance-certificerede materiale for at nedbringe aftrykket i deres legoklodser.

Det består af en blanding af almindelig plastik og fornybare ressourcer, som f.eks. brugt madlavningsolie, og det kan koste helt op mod 70 pct. mere end det sædvanlige produkt.

I dag er 80 pct. af Legos klodser lavet af det oliebaserede plastik abs – den resterende andel er produceret af sukkerrør (Bio-PE) og genbrugsmaterialer fra køkkenbordplader (arMABS).

Lige nu er 18 pct. af materialet i abs-klodserne massebalance-certificeret, og det svarer ifølge Lego til, at estimeret 12 pct. af det materiale, der indgår i en gennemsnitlig legoklods, er fornybart eller genanvendt råmateriale.

Og det tal skal op inden for den nærmeste fremtid, fortæller Annette Stube.

“Vi kommer til at skalere meget op på massebalance de kommende år. På et enkelt år har vi planer om at fordoble det,” siger hun.

Men det er som nævnt kun et materiale, der benyttes i en overgang, indtil der er en bedre løsning.

“I sidste ende håber vi, at vi finder et materiale, der kan udgøre en bæredygtig brik. Men indtil da benytter vi os af det her massebalance,” siger Annette Stube.

Som udgangspunkt eksisterer der ikke en øvre grænse for, hvor mange penge Lego er villig til at investere i bæredygtighed, fortæller topchef Niels B. Christiansen.

“I virkeligheden vil jeg gerne bruge det, der skal til, for jeg føler mig ret sikker på, at vi når det i 2032,” siger han.

Men han vil altså ikke garantere, at det i sidste ende er muligt at knække koden til en afløser for den traditionelle Lego-klods.

“Jeg tror det, men jeg kan i sagens natur ikke lægge hovedet på blokken fuldstændigt.”

Det tør du ikke?

“Jeg ved ikke, om jeg ikke tør. Materialerne findes ikke. Når jeg siger, at vi er overbeviste om, at vi kommer derhen, så er det, fordi vi er i den privilegerede situation, at vi har den finansielle styrke, og vi har en ejerfamilie, som er villige til at investere. Lige nu går vi ind og køber materialer, der har et indhold af genanvendt eller naturligt materiale, som er dyre og bruger dem. Imens kan dem, der skal lave de rigtige materialer, begynde at tjene penge, udvide deres fabrikker og gøre de rigtige ting. Vi forsøger at gøre lige nøjagtig så meget, at jeg er ret sikker på, at vi når det i 2032.”

Annette Stube har ikke siddet som bæredygtighedschef ret længe, og indtil videre har hun brugt tiden på at lære virksomheden at kende.

“Jeg synes, at det er vigtigt, når man starter nyt sted, at man ikke bare kommer med sin egen agenda og presser den ned over hovedet på folk. Man skal forstå, hvad der er vigtigt for virksomheden, og hvad den har lavet indtil nu,” siger hun.

Derfor er Annette Stube heller ikke begyndt at trække i en masse nye håndtag for at styre Lego mod sine klimamål. Tværtimod mener hun, at virksomhedens nuværende strategi er den helt rette, og at hendes arbejde er at implementere den.

I perioden fra 2022 til 2025 kommer Lego i alt til at have investeret 8 mia. kr. i bæredygtige initiativer.

Pengene bliver brugt på både forskning i bæredygtige materialer, indpakning og en mere cirkulær forretningsmodel.

Lego er stort set allerede i mål med at gøre fabrikker, kontorer og butikker CO2-neutrale. Men det udgør kun en lille procentdel af virksomhedens samlede aftryk, fortæller Annette Stube. 90 pct. af udledningerne kommer fra Legos forsyningskæde, så det er her, det store arbejde ligger.

Derfor arbejder virksomheden tæt sammen med sine underleverandører for at hjælpe dem med at reducere aftrykket ude på deres egne fabrikker, men også for at investere i udviklingen af mere bæredygtigt materiale.

“Vi lægger mange ressourcer i at støtte virksomheder, der er i gang med at udvikle de her løsninger. Det er vigtigt, fordi ellers så sker der ikke noget, og hvis ikke Lego kan være med til at støtte den udvikling, hvem kan så?” siger Annette Stube.

For nylig har Lego blandt andet investeret 16,5 mio. kr. i virksomheden Climeworks, der arbejder med at fange og lagre CO2.

Netop tætte samarbejder med andre virksomheder er noget, Annette Stube ser frem til at komme i gang med, og hvor hun mener, hun kan trække på tidligere erfaringer.

“Det bliver spændende, når jeg for alvor får gang i tingene at indgå i de store partnerskaber, hvor vi virkelig kan være med til at drive en forskel,” siger hun.