Hvis Donald Trump ikke allerede havde gjort det klart, at han er modstander af den grønne omstilling, fik han i hvert fald slået det fast én gang for alle ved sin åbningstale til FN’s Generalforsamling.
Præsidenten talte længe om “ynkelige” og “dyre” vindmøller, og at klimaforandringerne generelt er “verdens største fupnummer”.
Det er bekymrende meldinger fra et af verdens største lande, der står for en stor del af de globale udledninger, lyder det fra den danske klimaminister Lars Aagaard (M) i et interview med Børsen under klimaugen i New York.
“Der er jo ikke nogen tvivl om, at hans syn på verden er væsentligt anderledes end det, både jeg og den danske regering har. Og det, som hovedparten af verden har,” starter Lars Aagaard.
“Vi anerkender jo fuldt ud videnskaben, som siger, at klimaforandringer desværre er ægte og menneskeskabte. Man er fri til at have holdninger, men jeg synes måske, at grænsen mellem fakta og holdninger blev lige lovlig udvasket,” fortsætter klimaministeren.
Ingen kan overtage
Lars Aagaard befinder sig i de kommende dage i New York for at deltage i den årlige klimauge, som byder på et sammensurium af forskellige arrangementer over hele byen, alle med samme formål: at sætte fokus på klimaforandringer og grøn omstilling.
Tirsdag deltog ministeren i en paneldebat i den vestlige del af Manhattans Midtown, men da Trump holdt sin tale til åbningsdebatten ved FN’s Generalforsamling i den anden ende af byen, lyttede Aagaard med.
Og selvom den amerikanske præsident gentog mange af sine tidligere budskaber om klimaforandringer, var det alligevel “voldsomt” at høre, siger ministeren.
Nogle gange bliver man jo nødt til at bøje sig for flertallet
Lars Aagaard (M), klimaminister
Aagaard har selv netop nu en nøglerolle i at sikre EU-landenes fortsatte klimahandling qua det danske EU-formandskab, og selvom det ikke går efter hensigten indtil videre, er ministeren stadig optimistisk.
Han understreger dog, at han ikke ser USA’s tilbagerulning på klima som en anledning til, at Europa skal træde endnu mere til.
“Der er ingen, der kan forestille sig, at EU kan overtage USA’s forpligtelser. Hverken når det handler om reduktioner eller de penge, der skal glide fra de rige til de fattige lande,” siger han.
USA står for knap 13 pct. af de globale udledninger, mens EU tegner sig for 6. Historisk har amerikanerne også været en af de største økonomiske bidragydere til det internationale klimasamarbejde, men meget af støtten er blevet skåret væk efter Trump.
Afgørende møde
Onsdag skal Lars Aagaard deltage i et møde med FN’s generalsekretær, António Guterres, som fokuserer på, hvordan FN-landene planlægger at sætte fart på omstillingen frem mod klimatopmødet i Brasilien i november.
Topmødet anses som fuldkomment afgørende for verdens fremadrettede indsats i Paris-aftalen, der sigter mod at holde klodens opvarmning inden for 1,5 grader – det til trods for at flere klimaforskere det seneste år har advaret om, at vi allerede er forbi det mål.
Forud for mødet onsdag havde Lars Aagaard kæmpet for, at EU skulle møde op i New York med et bindende mål, som kunne vise en ambitiøs retning fra EU inden mødet i Brasilien. Men i sidste uge måtte han kaste håndklædet i ringen og nøjes med en hensigtserklæring.
EU vil reducere udledningerne i 2035 med mellem 66,2 og 72,5 pct. i forhold til 1990, lyder den.
Flere af de store lande som Frankrig, Italien og Tyskland blokerede for at lægge sig fast på noget endegyldigt, fordi de gerne vil have et andet klimamål – nemlig det for 2040 – til en afstemning i et EU-topmøde, før de lægger sig fast på noget endegyldigt for 2035.
At det ikke blev andet end en hensigtserklæring til klimamødet i New York onsdag, blev af avisen Financial Times beskrevet som “et slag mod håbet om europæisk lederskab” på klimaområdet.
Lars Aagaard virker dog mindre bekymret. Han tror stadig på, at det er muligt for EU-landene at blive enige om at sætte et ambitiøst mål snart.
“Jeg havde selvfølgelig gerne set, at vi havde noget mere med, men nogle gange bliver man jo nødt til at bøje sig for flertallet, vi er jo et demokrati i EU,” siger Lars Aagaard og tilføjer:
“Bare fordi vi sidder for bordenden, så betyder det ikke, at vi har fået en diktatorrolle. Vi står for at sætte dagsordener og forhandle, så vi kan trække hesten hen til truget, men vi kan ikke tvinge den til at drikke.”
Hvad gør du så for at overtale hesten til rent faktisk at drikke af det trug?
“Det, der skal ske i Europa, er – og det er der mange lande, der deler den opfattelse af – at vi samtidig med, at vi sætter nogle klimamål, også beslutter os for, at vi skal have en industripolitik, der beskytter europæisk industris konkurrencekraft. Så når vi går grønt, så går vi ikke ud af business, fordi vi bliver udkonkurreret af lande, der ikke fører samme klimapolitik som os.”
Har EU et endnu større ansvar end før, nu hvor USA’s regering trækker sig mere og mere væk fra dagsordenen?
“Vi har et ansvar, men vi skal huske, at vi kun udgør 6 pct. af de globale udledninger i EU. Så man skal se vores ansvar i den relation, og det vil sige, at hvis ikke alle mulige andre lande i denne verden også bidrager, så får vi jo ikke håndteret klimaudfordringerne. Så det vil være forkert at sige, at EU skal løfte det ansvar, som USA ikke har.”
