Landets største selskaber udleder mere CO2

Vækst, opkøb og geopolitisk uro.

Nogle begivenheder sætter sig hurtigt på bundlinjen hos landets største børsnoterede virksomheder i C25-indekset. Samtidig trækker de også tråde direkte ind i bæredygtighedsrapporterne. 

Blandt de 25 største af landets børsnoterede virksomheder har 14 af dem igen i år haft stigende CO2-udledninger i forhold til året før. Det betyder, at det samlede C25-indeks’ udledninger er steget med 8 pct. i løbet af 2025 ifølge virksomhedernes egne rapporter.

Det er bl.a. nogle af landets største selskaber, som Novo Nordisk, Mærsk og DSV, der trækker i den forkerte retning. 

Det visser Børsens gennemgang af samtlige års- og bæredygtighedsrapporter fra C25-selskaberne, som samtidig afslører, at store fusioner forklarer nogle af de mest opsigtsvækkende stigninger.

Spørger man Ole Høy Jakobsen, der er klimachef hos konsulentvirksomheden Nordic Sustainability, er det afgørende, at virksomhederne bevarer fokus på, hvad der skal til for at nå deres målsætninger. 

Og her har han sine betænkeligheder. 

“Sådan helt ærligt, så er min frygt, at der stadigvæk er flere virksomheder, der ikke har en ordentlig plan for, hvordan de opnår deres mål. Og hvis de har en plan, er det ikke sikkert, hvordan de får den implementeret,” siger Ole Høy Jakobsen til Børsen.

Bæredygtig

Trods ambitiøse klimamål: Mærsk og Novo Nordisk øger CO2-udledninger

Blandt andet vakte det opsigt, da regnskaberne for Novo Nordisk og Mærsk begge viste øget CO2-udledning i 2025 trods begge selskabers ambitiøse mål på området. For begge selskaber er der tale om stigninger gennem flere år. Mens Mærsk forklarede udviklingen med ændrede ruter i skibsfarten, henviste Novo Nordisk til, at udviklingen skyldtes opskalering af produktionen. 

Ingen af de to selskaber har ønsket at kommentere udviklingen i denne artikel.

C25-virksomhederne har et større ansvar for at rykke på den bæredygtige dagsorden, mener klimachefen. Og det er faktisk også det overordnede billede, Ole Høy Jakobsen ser, når han arbejder med danske selskaber. 

Derfor skal man også passe på med at drage konklusioner ud fra et enkelt tal, som er en absolut udvikling i CO2 hos C25-indekset, påpeger han.

“Den samlede udledning er ikke altid retvisende for, hvordan en virksomhed arbejder med CO2-reduktioner. Nogle gange laver virksomhederne en stor investering, og så stiger udledningerne. Der kan sagtens være nogle supergode indsatser alligevel,” siger han. 

For eksempel kan en virksomhed, som indrapporterer nogenlunde samme tal som for et år siden for CO2-udledningen i sin værdikæde, samtidig have haft stor vækst, påpeger han. I det tilfælde kan det være et udtryk for, at virksomheden har nået nogle af de mål, den har sat, påpeger han.

“En lille stigning i et år med kraftig vækst kan faktisk godt være et billede på, at du er kommet i gang med at arbejde fornuftigt og struktureret med det.”

Egne udledninger falder

Flere af virksomhederne udvikler sig da også i en positiv retning, når man ser på de CO2-udledninger, som selskaberne har bedst kontrol med selv. Udledningerne i de såkaldte scope 1 og 2, der beskriver udledningen fra selskabets egne skorstene og fra forbruget af el og varme.

Her er der eksempelvis markante reduktioner at finde hos Ørsted, Vestas, Tryg, Nordea og Danske Bank, der alle har reduceret udledningerne i scope 1 og 2 med mere end 20 pct. sammenholdt med 2024. 

Lidt anderledes er billedet, når man zoomer ind på virksomhedernes udledninger i scope 3. Scope 3 dækker over de indirekte udledninger fra aktiviteter knyttet til virksomheden, men uden for dens direkte kontrol. Det gælder eksempelvis kundernes brug af virksomhedens produkter og leverandørers udledninger knyttet til de varer, som virksomheden bruger. 

Her ses store tilbagegange flere steder. Blandt andet hos AL Sydbank, DSV, Coloplast og Zealand Pharma.

Nogle forklaringer er nemme at identificere, da de skyldes opkøb af andre virksomheder eller nye regnemetoder. Det gælder DSV og AL Sydbank, der har gennemført store fusioner og nu ser klimaeffekten af dem, da selskabernes klimaregnskaber absorberer tidligere konkurrenters udledninger. 

Hos Coloplast er regnemetoderne ændret, så 2024 og 2025 ikke kan sammenlignes. Coloplast erkender dog, at selskabets udledninger er vokset, i takt med at selskabet også er vokset. Sammenligner man med selskabets basisår, er udledningerne i scope 3 steget med 38 pct. I samme periode er selskabets udledninger i scope 1 og 2 blevet reduceret med 41 pct. 

Opkøb fylder 

Et af de selskaber, hvis udledninger ligeledes er steget, er logistikgiganten DSV – mere specifikt med 41,66 pct. sammenlignet med forrige år. Det skyldes bl.a. logistikgigantens overtagelse af DB Schenker, der nu afspejler sig i selskabets udledninger. 

DSV oplyser i et skriftligt svar, at man i forbindelse med integrationen har fået en ny baseline og har valgt at fastholde delmål for 2030, der lyder på at reducere udledningerne i scope 1 og 2 med 50 pct. og scope 3 med 30 pct. Samtidig fastholder man 2050-målet om nettonuludledninger. 

Også Carlsbergs udledninger er farvet af selskabets opkøb af den britiske producent af læskedrikke Britvic, der har tilføjet næsten 1 mio. ton CO2 til selskabets værdikæde i 2025. Fraregnet opkøbet har selskabet reduceret sine udledninger med omkring 4 pct., skriver Carlsberg.

Børsen har i sin gennemgang taget udgangspunkt i de såkaldte lokationsbaserede udledninger – altså udledninger, der ikke tager højde for, hvad virksomheden måtte have købt af f.eks. vedvarende energi. 

Flere af de virksomheder, Børsen har været i kontakt med, foretrækker at se på de såkaldte markedsbaserede udledninger, der tager højde for, at nogle virksomheder har købt sig til grønnere strøm. 

Værdikæder giver stigninger

For langt de fleste selskaber er det imidlertid leverandørernes udledninger i værdikæden, der er den altoverskyggende årsag til en stigning eller et fald for selskabet.

For C25-selskaberne tilsammen er det således 84 pct. af udledningerne, der stammer fra scope 3.

En stigning i scope 3 gør blandt andet udslaget i medicinalgiganten Bavarian Nordic, hvis lokationsbaserede udledninger er steget med 17 pct. fra 2024 til 2025. 

I et skriftligt svar henviser selskabet til, at stigningerne primært er sket i værdikæden, der skyldes en øget aktivitet i forbindelse med lanceringen af en ny vaccine samt investeringer i øget kapacitet og skalering af forretningen. Selskabet er overordnet set fortsat på linje med sine 2030-reduktionsmål og bevæger sig “i den rigtige retning”, lyder det. 

Industrikæmpen FLSmidth skriver i en mail til Børsen, at scope 3 her udgør omkring 98 pct. af selskabets udledninger, og at selskabet “ikke ser en stigning i scope 3 som en negativ fortælling”.

Det skyldes ifølge selskabet, at en stor del af udledningerne skyldes kunders brug af produkterne, og at længere levetid på den baggrund kan give større udledninger på papiret – også selvom længere levetid er positivt for klimaet.

Omstilling koster udledninger

Også hos Ørsted er det, hvad selskabet kalder et “udsving” i scope 3-udledninger, der står bag en stigning i forhold til 2024. Her er selskabet begyndt at aftage gas fra Thyrafeltet i Nordsøen, som netop er genåbnet, hvilket giver øget CO2-udledning i forhold til 2024, hvor feltet var lukket. 

Samtidig har selskabet solgt sit lager af kul, efter Ørsted ikke længere driver kulfyrede kraftværker. Men salget i sig selv bogføres som en CO2-udledning, påpeger selskabet, der samtidig fremhæver sine fremskridt, hvor der er reduceret 69 pct. i scope 3 siden 2018.

Og Ørsted er ikke det eneste selskab, hvor grøn omstilling af samfundet på kort sigt har medført stigende CO2-udledning. Hos NKT er en del af kerneforretningen at sælge kabler til elnettet, der i disse år trænger til hastige udvidelser. Når el fra fossile kilder transporteres i de solgte kabler, er der et energitab, der regnes som CO2-udledning i NKT’s regnskab.

“Man kan sige, at vi i NKT på den korte bane bliver udfordret på vores Scope 3-udledninger ved den stigende aktivitet, men at det samtidig er en forudsætning for, at vi samfundsmæssigt får et mere bæredygtigt energimiks,” skriver Anthony Abbotts, chef for bæredygtighed i NKT, i en mail til Børsen.

Også i Vestas er det et øget salg af grønne løsninger, der står bag øgede udledninger, skriver selskabet.

CO2 skal være kpi

Der kan være mange årsager til, at det er udfordrende for virksomheder at reducere deres udledninger i værdikæden, fortæller Ole Høy Jakobsen fra Nordic Sustainability. 

Virksomheder peger bl.a. på, at det er for dyrt, at den rigtige teknologi endnu ikke eksisterer, eller at udledningerne ligger hos leverandørerne og derfor er ude af virksomhedernes kontrol. 

“Derudover hører jeg også i stigende grad, at flere bæredygtighedsafdelinger ikke møder den rigtige vilje fra ledelsen til at få skudt projekterne i gang,” siger han.

Han vil dog ikke pege pilen direkte mod ledelsen. 

Det handler nemlig i høj grad om, at resten af virksomheden også ser grund til at fokusere på omstillingen. En løsning er ifølge Ole Høy Jakobsen at sætte konkrete tal på, hvad ét CO2-reduktionsinitiativ giver af besparende effekt kontra en anden løsning – og hvad det koster. 

“En virksomhed skal være sund både økonomisk og ud fra social og miljømæssig bæredygtighed. Det handler om at få omsat en CO2-reduktionsplan til nogle kpi’er, som folk ude i afdelingerne kan forstå,” siger han. 

Geopolitisk uro truer 

En stor del af forklaringen på, at flere virksomheder ikke viser større fremgang i scope 3, er ifølge Ole Høy Jakobsen, at man er kommet for sent i gang med at arbejde strategisk med implementeringen af en plan.

“Det lyder måske en smule hårdt, men så har du heller ikke givet dig selv de bedste forudsætninger for at lave stor fremgang i dine targets.”

Uvisheden fra en verden i opbrud med konstant geopolitisk uro er også en del af forklaringen på, at nogle virksomheder bakker på scope 3, siger Ole Høy Jakobsen.

Hvis en virksomhed f.eks. har skullet forholde sig til den told, som er blevet lagt på adskillige lande fra Trump-administrationen, kan den bæredygtige agenda komme mere i anden række.

Mærsk er et af de selskaber, hvis klimamål er blevet ramt af geopolitiske realiteter i løbet af året. 

Shippinggiganten har set en stigning på 2,4 pct. i sine udledninger. Det skyldes bl.a. en omdirigering af skibstrafikken fra de konfliktfyldte farvande ved Det Røde Hav og Adenbugten af hensyn til sikkerhed, som har medført et øget brændstofforbrug, skriver Mærsk selv i selskabets årsrapport. 

Opdateret 24/3 kl. 12:30: Der var en fejl i Danske Banks tal i grafikken "Få giganter fylder i C25’s CO2-regnskab". Tallene er nu rettet.