En CO2-skat på landbruget er både nødvendig og teknisk mulig, vurderer vismændene i ny rapport. Landbruget argumenterer fortsat imod klimabeskatningen

Lattergas og metan. Gylle og køer. Landbruget står for over en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning, og sektoren skal pålægges en CO2-afgift hurtigst muligt, hvis Danmark skal nå sin klimamålsætning om 70 pct. lavere drivhusgasudledning i 2030.

Det er en af hovedkonklusionerne fra den seneste vismandsrapport, hvor Det Miljøøkonomiske Råd har undersøgt mulige modeller for at indføre afgiften.

“En høj CO2-afgift på danske fødevarer betyder stigende priser”

Meldingen kommer på bagkant af udmeldinger fra flere af Danmarks største landbrugsselskaber som Arla og Danish Crown, der har argumenteret imod at beskatte landmændene med en CO2-afgift.

Ingen af selskaberne vil kommentere de nye anbefalinger fra vismændene, men refererer i stedet til brancheforeningen Landbrug & Fødevarer.

Organisationen stiller heller ikke op til interview, men formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, skriver i en e-mail til Børsen:

“Vi er fortsat imod en afgift, fordi vi mener, der er andre og mere effektive veje at gå. Vi arbejder lige nu på en 2030-plan, som skal synliggøre, hvor langt vi kan nå gennem teknologiske og innovative løsninger frem for nedlukning og udflytning af produktionen.”

Det vigtige er, at afgiften giver landbruget incitamenter til mere forskning og reelle reduktionstiltag hos landmændene Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito

Men meldingen fra vismændene er altså utvetydig.

Afgiften skal indføres hurtigst muligt og stige frem mod 2030, den skal være høj, og endnu vigtigere: Det er teknisk muligt at indføre en ensartet afgift på sektoren allerede nu, står der i rapporten.

Det er gode takter og de rigtige anbefalinger, mener seniorøkonom i den grønne tænketank Concito Torsten Hasforth.

“Det vigtige er, at afgiften giver landbruget incitamenter til mere forskning og reelle reduktionstiltag hos landmændene,” siger han.

Klimavagthund efterlyser plan for landbrugets CO2-udledning

En lignende vurdering kommer fra næstformand i Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken, Jette Bredahl Jacobsen.

“Det er i tråd med vores egne anbefalinger til en afgift, og vismændene når frem til nogle vigtige konklusioner. Det er interessant, at rapporten foreslår en model, der i princippet kan tages i brug med den data og viden, vi har i dag,” siger hun.

Hvis en CO2-afgift skal være meningsfuld, kræver det, at man kan opgøre landbrugets udledninger på bedriftsniveau: Altså hvor stor klimabelastningen er fra den enkelte gård. Det har været brugt som et springende punkt for indførelsen af en afgift, da det er notorisk svært at opgøre udledningerne fra enkelte marker eller f.eks. ko- og grisebesætninger præcist.

Vismændene anerkender, at der stadig er stor usikkerhed forbundet med udregningerne, men foreslår i rapporten en model, hvor man bruger standardværdier til at udregne klimaregnskaber for landmændene.

Vi er fortsat imod en afgift, fordi vi mener, der er andre og mere effektive veje at gå Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

På den måde kommer nogle landmænd i reglen til at betale mere i afgift, end de reelt udleder, mens andre kommer til at betale mindre.

Er det uretfærdigt?

“Nej, det synes jeg ikke. Det er mindre effektivt, men det er det kompromis, vi må tage, for at landbruget får et incitament for at omstille sig,” siger Torsten Hasforth, der tilføjer:

“Hvis du er landmand i Vestjylland med masser af lavbundsjord og masser af køer, så er det dig, der bliver ramt. Derfor er en lav afgift med varslede stigninger og kompensation en måde at gøre det retfærdigt på. Så får landmændene tid til at omstille sig,” siger han med henvisning til, at rådet vil lade afgiften stige løbende fra et lavt udgangspunkt.

70 pct. skal Danmarks udledninger reduceres med i 2030 ifølge Klimaloven

Vismændene lægger samtidig op til, at landmænd senere skal kunne tilvælge at lave et detaljeret regnskab for deres bedrift, så de beskattes af de reelle udledninger. Det meste af vidensgrundlaget er på plads, lyder det, men det tager år, før rapporteringssystemer og sikre målinger er. Til gengæld skal forarbejdet til de detaljerede regnskaber også igangsættes med det samme, står der i rapporten.

Under alle omstændigheder vil en afgift på landbruget gøre klimatunge fødevarer som oksekød væsentligt dyrere.

Er der også brug for en forbrugsbaseret afgift på klimabelastende fødevarer, som Klimarådet har anbefalet, så danskere ikke bare køber klimatunge fødevarer fra udlandet, og konkurrenceevnen svækkes for dansk landbrug?

“Det korte svar er ja, men det lidt længere svar er, at de to ting er ret uafhængige af hinanden. Vi har et eksportlandbrug, så det kommer ikke til at påvirke danskernes forbrug så meget. Men derfor mener vi også, at der bør afsættes støtte til at gøre landmændene mest muligt klimaeffektiv, så konkurrenceevnen opretholdes,” lyder det fra Torsten Hasforth.