Debatten om landbrugets påvirkning af klimaet har meget ofte tendens til at blive ført med skyklapper på.
Det er hos kritikerne af det danske landbrug kutyme at se snævert på klimapåvirkningen i fødevareproduktionen i Danmark. Påvirkningen er blandt de laveste i verden, og det er her samt i lande, som ligner os, at der sker en innovativ udvikling mod at producere fødevarer med lavere klimaaftryk.
Det er blot en kendsgerning, som mange ønsker at se bort fra.
Tilsvarende gælder, at fødevareproduktionen er del af et cirkulært system, som i meget høj grad kan bidrage til at udvikle en grøn og bæredygtig energiproduktion. Til gavn for både den danske selvforsyning af energi aktuelt, og for udviklingen af fremtidens ikkefossile energikilder – i Danmark og globalt.
Udviklingstendenserne er tydelige, og det videre potentiale er kæmpestort.
Men præmissen er selvsagt, at der er politisk vilje til at bevare det brede udsyn og skabe de rigtige rammer for at føre udviklingen videre.
I 2021 udgjorde energi produceret med udgangspunkt i det danske land- og skovbrug 13 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Det er summen af solenergi, landbaserede vindmøller, biomasse og biogas – alt sammen ikke fossil energi.
“Vi burde glemme al snak om afgift på landbrugets biologiske processer
Landbrug & Fødevarer estimerer, at procentsatsen i 2030 vil være steget til 22 pct. Det estimat er baseret på indholdet i brede politiske aftaler og energibranchens egne fremskrivninger. I reelle tal vil vi det år producere mere end 260.000 terajoule grøn energi baseret på landbrugets restprodukter og dets arealer.
Det er en udvikling, som illustrerer potentialet i landbruget som energileverandør og dermed også, at en stærk landbrugsproduktion er en central forudsætning for den grønne omstilling af energisektoren.
Vi har, siden krigen i Ukraine brød ud, set en meget markant udvikling i biogassektoren. En ny analyse fra tænketanken Axcelfuture viser, at vi kan være selvforsynende med biogas allerede i 2030, og at der er rigeligt med bæredygtige bioressourcer i form af rest- og affaldsprodukter til at kunne dække udbygningen.
Biogas er cirkulær økonomi, når det er bedst, og samtidig er det en vigtig og afgørende byggesten i udbygningen af andre af fremtidens grønne energiformer.
Biogasproduktion baseret på planter udskiller nemlig biogen CO2. Det sker, når biogassen opgraderes til den kvalitet, der skal bruges på gasnettet. Biogen CO2 er den så at sige rene CO2, som allerede er indlejret i planterne gennem fotosyntese.
Denne cirkulære og ikkefossilt baserede CO2 kan – når den tilsættes til den rene brint fra power-to-x anlæggene – skabe alternative brændstoffer til for eksempel fly- og skibstrafikken.
I 2021 viste en analyse fra Green Power Denmark, at vi i 2050 har behov for 7,2 mio. ton biogen CO2 om året, hvis vi skal opfylde den opstillede vision om at omstille vej-, fly- og skibstrafikken til power-to-x-baserede brændstoffer.
Teknologien til at indfange den biogene CO2 er lige om hjørnet. Vi taler måske et par år, før den er klar. Det er virkeligt store perspektiver.
Udviklingen i den grønne gasproduktion, som gør os uafhængige af udenlandsk gas, samt et columbusæg som teknologien til at indfange biogen CO2, er gode eksempler på, at den grønne omstilling af vores energiproduktion i meget høj grad tager sit udgangspunkt i landbruget.
Det faktum, at vi i landbruget kan fange og fastholde CO2, gør os samtidig til et væsentligt element i forhold til at sende den biogene CO2 videre i en kaskadeudnyttelse til andre brancher såsom transportindustrien og den petrokemiske industri, hvor grøn energi kan fortrænge fossilt brændsel.
Det er pointer, som bør have langt mere opmærksomhed, når der tales landbrug og klima.
Desværre forsvinder de altså ofte i et snævert fokus på landbruget som en sektor, der udelukkende producerer fødevarer. Det er en helt forkert tilgang, hvis vi som nation ønsker at udvikle grønne og bæredygtige løsninger til fremtidens energiforbrug.
Vi burde glemme al snak om afgift på landbrugets biologiske processer. Det vil kun begrænse lysten til at fange CO2 på dyrkningsfladen.
Den lyst burde vi i stedet styrke.
