ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Konsulent: Cloud-teknologi har gjort virtuelle computere til en god forretning

De seneste fem år er prisen faldet markant for selskaber, der vil lade andre virksomheder tage sig af driften af data og it-systemer.

Det vurderer Martin Vang Kristiansen, der er uddannet økonom og ledende partner hos it-rådgiveren Businessmann. Han har arbejdet med cloud-baserede løsninger i 15 år og har set et stort skred i omkostningerne og de teknologiske muligheder.

Nirvana er jo, at du som virksomhed helt kan lade være med at have en it-infrastruktur selv

Martin VangKristiansen, ledende partner, Businessmann

“Nirvana er jo, at du som virksomhed helt kan lade være med at have en it-infrastruktur selv. For ti år siden ville en virksomhed købe et it-system og installere det på sin egen infrastruktur, men i dag bliver mange systemer leveret over en internetforbindelse. Nu går udviklingen imod, at cloudløsninger reelt kan erstatte nogle virksomheders it-styring fuldstændig,” siger han.

Cloud-løsninger betyder, at virksomheder eller privatpersoner lader en leverandør stå for data og it-systemer. De fleste privatpersoner kender det fra Google, hvor man kan få adgang til e-mail, billeder og dokumenter fra en internetforbindelse i stedet for en enkelt harddisk.

Ifølge Martin Vang Kristiansen har paradokset med virtuelle computere været, at der er en stor kapitalbinding ved at købe computere, servere og it-udstyr, der stilles “ned i kælderen”. Den store engangsudgift kan virksomhederne spare ved at bruge en cloud-leverandør, der oftest tilbyder en abonnementsløsning, fortæller it-rådgiveren.

“Man kan få meget på hatten for at sige, at de her cloud-baserede løsninger kan holde en enhedspris, der modsvarer, at man selv har et datacenter. Men i det store billede kan du i dag få det ned i et prisleje, hvor det virkelig giver god mening.”

Bedre brug af ressourcer

Stordriftsfordelene hos store cloud-leverandører som Google og Microsoft har ifølge ham medført markant lavere priser. Samtidig sparer virksomhederne ressourcer på at vedligeholde, og effektiviteten er bedre, fortæller han.

17

pct. af det danske elforbrug ventes at stamme fra
datacentre i 2030

“Hvis du selv har et datacenter, skal du have en kapacitet af serverkraft, der kan klare spidsbelastninger, når der f.eks. er mange brugere på it-systemet. Det betyder, at du tit har en stor del redundans – kapacitet, der er til rådighed, men ikke bliver brugt. Det har de store leverandører bedre mulighed for at optimere.”

For ham at se kommer mængden af cloud-baserede it-løsninger til virksomheder kun til at vokse. Især 2020 og i år har skubbet udviklingen.

“Corona har været en stor katalysator for det her marked. Mange virksomheder stod jo med håret i postkassen, fordi de skulle facilitere hjemmearbejdspladser. Det har virtuelle computere hjulpet med.”

Forsiden lige nu