ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Pensionsselskaber holder fast i olieinvestering trods PFA-exit

Shell har skruet ned for sine grønne ambitioner, og selv om danske pensionskasser er skuffede, har de ikke planer om at ekskludere selskabet

PFA og PKA har frasolgt deres investeringer i olie- og gasselskabet Shell, men konkurrenter holder fast i, at aktivt ejerskab er vejen frem. Arkivfoto: Brandon Bell/AFP/Ritzau Scanpix
PFA og PKA har frasolgt deres investeringer i olie- og gasselskabet Shell, men konkurrenter holder fast i, at aktivt ejerskab er vejen frem. Arkivfoto: Brandon Bell/AFP/Ritzau Scanpix

Danmarks største kommercielle pensionskasse indså for nylig, at den ikke kommer videre med sin strategi om at påvirke en af verdens mest kendte olie- og gasselskaber gennem såkaldt aktivt ejerskab.

Derfor valgte PFA i april at frasælge sin milliardinvestering i Shell.

Begrundelsen var, at Shell er blevet mindre ambitiøse ift. klimamålene for 2030, og at selskabet ikke har været tydelige omkring kapitalallokeringen til grøn teknologi.

Finans
PFA dropper mangeårig milliardinvestering
20220803-160537-3-1920x1280we.jpg

Alligevel holder PFA’s konkurrenter fast i, at det er det rette fortsat at investere i Shell.

“Vi har ikke aktuelle planer om at ekskludere selskabet. Vi mener, at vi i de fleste tilfælde kommer længst ved at forblive aktionærer og blive ved med at stille krav til selskabets omstilling i stedet for at stå på sidelinjen og konstatere, at udviklingen går den forkerte vej,” skriver Morten Rask Nymark, aktiechef i Industriens Pension, i en mail til Børsen om selskabets investering, der sidste år ifølge Mellemfolkeligt Samvirke løb op i 195 mio. kr.

Aktivt ejerskab

Shells nye klimaambition for 2030 lyder, at man vil udlede 15-20 pct. mindre, mens den tidligere forventning var på 20 pct.

Det er Morten Rask Nymark “bestemt ikke tilfreds” med, og derfor planlægger Industriens Pension frem mod Shells generalforsamling i maj at støtte op om et aktionærforslag. Det stiller krav om, at Shells målsætninger for reduktion af udledninger frem mod 2030 ændres, så de kommer i overensstemmelse med Paris-aftalen, som sigter mod at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader og helst 1,5.

Samme forslag agter Pensiondanmark også at bakke op om, skriver Jan Kæraa Rasmussen, chef for esg og bæredygtighed i selskabet.

“I lyset af at der i en længere årrække fortsat vil være en betydelig efterspørgsel efter olie og gas, foretrækker vi at blive ved med at have selskabet i investeringsuniverset og bevare muligheden for at udøve aktivt ejerskab,” uddyber Jan Kæraa Rasmussen.

Vi har ikke aktuelle planer om at ekskludere selskabet. Vi mener, at vi i de fleste tilfælde kommer længst ved at forblive aktionærer

Morten Rask Nymark, aktiechef, Industriens Pension

Foruden Industriens Pension og Pensiondanmark har Sampension og Pædagogernes Pensionskasse heller ikke planer om at frasælge deres investeringer i Shell.

En opgørelse lavet af Mellemfolkeligt Samvirke sidste år viser, at de fire pensionsselskaber tilsammen havde 759 mio. kr. investeret i Shell.

Nye kriterier

Adm. direktør i Pædagogernes Pensionskasse (PBU) Sune Schackenfeldt erklærer sig skuffet over, at Shell har sænket de grønne ambitioner for 2030, men han mener stadig, at selskabet har en klar plan for dets kapitalallokering til grøn omstilling.

20220426-123814-6_ma.jpg
Adm. direktør i Pædagogernes Pension Sune Schackenfeldt er skuffet over Shells svækkede klimaambitioner, men fastholder pensionskassens investering i selskabet. Arkivfoto: Nina Pilgaard

“Vi bemærker, at Shell stadig fastholder deres ambition om nettonuludledning i 2050. Det er afgørende for PBU, at vores investeringer i olie- og gasselskaber fastholder en klar plan for deres kapitalallokering til grøn omstilling, hvilket er tilfældet for Shell,” skriver Sune Schackenfeldt og fortsætter:

“Shells reviderede reduktionsplaner understreger dog behovet for at forsøge at påvirke Shell.”

Derfor har Sune Schackenfeldt og investeringsdirektør i PBU Carsten Warren Petersen i august et møde med Shell, hvor de skal diskutere selskabets omstillingsplaner.

PBU har for nylig ændret kriterierne for investeringer i olie- og gassektoren. Sune Schackenfeldt mener, at Shell fortsat overholder de nye kriterier, hvorimod det har vist sig, at f.eks. det norske energiselskab Equinor er mere problematisk end først antaget. Derfor planlægger PBU at frasælge sin investering i virksomheden.

Pensionsselskabet Danica har 719 mio. kr. investeret i Shell. De vil endnu ikke spå om, hvorvidt de i fremtiden vil være investor i selskabet, da pensionskassen eri gang med at vurderealle investeringer ud fra bl.a. samme kriterier som PBU.

Forsiden lige nu