Politikerne i Bruxelles har nu taget endnu et skridt i et forsøg på at styrke EU’s haltende konkurrenceevne og forhindre, at europæiske virksomheder flytter produktionen til udlandet.
I løbet af sommeren har EU-Kommissionen foreslået, at virksomheder fremover skal kompenseres for den CO2-afgift de i dag betaler, når de sælger varer til markeder uden for EU. Det fremgår ikke, hvor stor en kompensation der vil være tale om.
Hos cementkæmpen Aalborg Portland, der allerede har mærket, hvordan afgiften har spist markedsandele, ser direktør Michael Lundgaard Thomsen forslaget som et skridt i den rigtige retning.
“Idéen er god nok. Dilemmaet er bare, om man kan bibeholde det tryk, der er på at reducere virksomhedernes udledninger og samtidig beskytte konkurrenceevnen i EU,” siger han.
Kæmpe investeringer
Sammen med resten af den europæiske industri er Aalborg Portland blevet pålagt en afgift for hvert ton CO2, selskabet lukker ud i atmosfæren.
For cementvirksomheden er det både gennem EU’s kvotesystem (ETS), men også en dansk CO2-skat. Begge dele er til for at få den klimatunge industri til at omstille sig.
I et hav af problematiske idéer fra EU har den her noget potentiale Martin Birk Rasmussen, projektleder og faglig leder for kvotehandel, Concitos EU-enhed |
Det har da også sat skub i investeringerne i nye løsninger som f.eks. CO2-fangst, men har samtidig gjort det dyrere at producere, fortæller Michael Lundgaard Thomsen.
Lige siden CO2-afgifter kom på dagsordenen, har Aalborg Portland advaret om, at det vil svække industriens konkurrenceevne, fordi virksomheder uden for EU ikke betaler afgiften.
Og den frygt er blevet til virkelighed, ifølge direktøren.
Aalborg Portland har allerede set salget svinde ind i udlandet på grund af de samlede CO2-afgifter, og selskabet sælger stort set ikke længere til markeder uden for EU.
“Vi har tabt vores konkurrencekraft på de fjerne markeder. Det er allerede sket. Vi kan ikke konkurrere på prisen mere,” siger Michael Lundgaard Thomsen uden at ville sætte et tal på, hvad det helt konkret har kostet dem.
Ifølge direktøren kan det blandt andet ses i selskabets udledninger, der delvist er faldet som følge af en nedgang i eksporten.
“Men det bliver jo så bare produceret og udledt andre steder, hvor de ikke har samme fokus på klima,” tilføjer han.
Hvis I reducerer jeres udledninger tilstrækkeligt, skal I vel ikke betale en afgift længere?
“Nej, men selv når vi når til et punkt, hvor vi ikke har nogen udledning, og dermed ingen afgift, så har det været voldsomt dyrt at lave en fabrik, der ikke udleder CO2. Du står stadigvæk med en kæmpe investering og nogle øgede driftsomkostninger for at lave en CO2-neutral produktion, som er mindst ligeså store som afgiften.”
Vil det her forslag kunne rette op på det?
“Det vil i hvert fald kunne bidrage til, at vi får en bedre konkurrencekraft.”
Konkurrenceevne i top
EU har tidligere forsøgt at beskytte konkurrenceevnen ved at indføre en klimaskat på importvarer (CBAM), så det europæiske hjemmemarked ikke presses af billigere og mere klimabelastende varer udefra. Men med det nye forslag er øjnene denne gang rettet mod eksportmarkedet.
Det skal indrettes på en måde, så det kun er virksomheder med en klar klimaplan, der kan få det Michael Lundgaard Thomsen, direktør, Aalborg Portland |
Konkurrenceevne er da også rykket helt op i toppen af dagsordenen i EU, efter topøkonomen Mario Draghi sidste år offentliggjorde en rapport med et nedslående budskab:
Unionen halter efter andre store lande som USA og Kina. Blandt andet på grund af tunge lovgivningsmæssige byrder, som bremser virksomhedernes evne til at konkurrere globalt.
Det har sat gang i hele EU-apparatet, som nu febrilsk forsøger at genopbygge, hvad der er gået tabt ved at “simplificere” regler.
Der er blandt andet blevet grebet hårdt ind over for bæredygtighedslovgivning med det såkaldte omnibusforslag.
Forslaget står til at undtage tusindvis af virksomheder fra at rapportere om bæredygtighed og samtidig gøre lovgivningen mere “enkel” for dem, der skal forsætte arbejdet.
Det er dog blevet kritiseret af både eksperter og investorer, som mener, at EU er ude i en decideret tilbagegang i klimakampen, og at det vil få konsekvenser for kapitaltilførsel til den grønne omstilling.
Djævlen i detaljen
Ifølge Michael Lundgaard Thomsen er det netop vigtigt, at virksomhederne ikke får et smuthul til at slække på klimadagsordenen i det nye forslag.
“Det skal indrettes på en måde, så det kun er virksomheder med en klar klimaplan, der kan få det. Det skal ikke være sådan, at man kan slække på ambitionerne eller spekulere i at eksportere til lande uden for EU, så man undgår at betale en afgift,” siger han.
Martin Birk Rasmussen, der er projektleder og faglig leder for kvotehandel i Concitos EU-enhed, er ikke imod idéen om at give virksomhederne kompensation.
“I et hav af problematiske idéer fra EU har den her noget potentiale. Virksomhederne skal stadig betale for deres udledninger, men de får støtte til at håndtere risikoen for eksportlækage,” siger han.
Projektlederen understreger dog også, at støtten kun bør gives på betingelse af ambitiøse klimaambitioner, og at selskaberne bruger en del af pengene på at styrke deres klimaindsats.
Desuden påpeger Martin Birk Rasmussen, at der er forskel på sektorer. Stålindustrien er f.eks. mere udsat end cement, fordi den eksporterer en større del af produktionen til udlandet, fremhæver han.
Forslaget fra EU er dog indtil videre bare et udkast, og derfor er det svært at give en endegyldig vurdering, lyder det.
“Vi mangler stadig at se det endelige forslag, som først kommer i slutningen af året. Og djævlen ligger jo altid i detaljen,” siger Martin Birk Rasmussen.
