Det er blevet populært at være klimabevidst. Og heldigvis for det. Den klimabevidste forbruger vinder frem med krav om bæredygtige produkter og virksomheder, der tager samfundsansvaret på sig. 95 pct. af de danske forbrugere har allerede eller kunne finde på at ændre adfærd og vaner af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed. Det viser en undersøgelse fra Epinion foretaget for Landbrug & Fødevarer i 2020.
Når forbrugerne gerne vil træffe de mere bæredygtige valg, er det vores ansvar som en af landets største fødevareproducenter at kommunikere proces over for forbrugerne og skabe gennemsigtighed om vores tiltag og rejse mod en grønnere produktion. Derfor oplyser vi eksempelvis forbrugerne om, at vi siden 2005 har reduceret klimaaftrykket med 30 pct. pr. kg grisekød, og at vores kød kommer fra gårde, der har forpligtet sig til at arbejde systematisk med at reducere klimaaftrykket. Når forbrugerne kender til de mere bæredygtige alternativer og vælger dem til, er det vores helt klare forventning, at resten af industrien vil følge med.
Desværre oplever vi i disse år, at virksomheder kan risikere at blive mødt med hån, klimakætteri og tilråb om greenwashing, når de kommunikerer om milliardinvesteringer i en grøn omstilling. Det er en ærgerlig udvikling. Ikke alene for landets virksomheder, men også for den samlede grønne omstilling i Danmark. For kendsgerningen er, at det i sidste ende kan afholde mange fra at gøre alvor af deres grønne investeringer. Den grønne omstilling er ikke gratis, og hvis man som privat virksomhed ikke må differentiere sig på sine milliardinvesteringer i en grøn omstilling, så har vi for alvor tabt klimakampen.
Det er ingen hemmelighed, at landbruget er en stor CO2-udleder, og derfor hviler der også et stort ansvar på vores skuldre for at investere i og pege på løsninger, der kan skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevarer. Det ansvar tager vi på os, og vi rykker hver dag et lille skridt længere i den rigtige retning. Vi gennemgår hele værdikæden fra jord til bord med ét simpelt mål: Vi vil producere og tilbyde forbrugerne verdens mest bæredygtige kød. Den rejse vil vi gerne med stolthed i stemmen fortælle om.
Det er fuldstændig legitimt, at virksomhederne skal måles på deres klimatiltag, og der skal falde brænde ned, hvis ikke virksomhederne leverer. Men der er behov for, at danske virksomheder får nogle klare rammer for, hvornår og hvordan man må kommunikere om sine bæredygtighedstiltag. Det er uholdbart, hvis vi ender et sted, hvor danske virksomheder ikke tør fortælle om sine fremskridt af frygt for hån og latterliggørelse.
“Det er ingen hemmelighed, at landbruget er en stor CO2-udleder, og derfor hviler der også et stort ansvar på vores skuldre for at investere i og pege på løsninger
Der er fremskridt på vej. Vi ved, at klimaaftrykket for fødevarer kan være svært at gennemskue, og derfor har vi længe foreslået politikerne på Christiansborg at indføre et klimamærke, så det er lettere at vælge en klimareduceret dansk kotelet frem for den importerede sorte salami. Heldigvis har regeringen lyttet, og vi får nu et statskontrolleret klimamærke, der skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til. Det skal regeringen og fødevareministeren have stor ros for.
Det er et vigtigt skridt for fremtidens klimakommunikation, men vi er endnu ikke i mål. Der bør politisk blive sat nogle klare rammer for, hvornår virksomhederne må og kan fortælle om sine grønne investeringer. I mellemtiden kan vi krydse fingre for, at der også kommer lidt nuancer i debatten.
Klimadebatten er alt for kompleks til at udpege klimasyndere for at score billige point. Det var det fine ved regeringens klimapartnerskaber, hvor alle sektorer er kommet med en plan for, hvordan vi reducerer vores CO2-aftryk markant frem mod 2030.
Derfor bør den grønne omstilling ikke handle om dem og os. Der er ikke tid til modsætninger, men det er tid til at samarbejde og skabe partnerskaber mellem alle dem, som arbejder for en grønnere fremtid i Danmark.
