Klimaaktivister: “Virksomheder har glemt, hvad de er til for”

Ofte har de stået i spidsen for demonstrationer. Marcheret for klimaet.

Den Grønne Ungdomsbevægelse har ikke holdt sig tilbage med kritik af politikere og virksomheder, der oversælger deres klimaindsats.

Men sidste år ledte til en erkendelse hos aktivisterne.

For når virksomhederne gik til dem for at få råd til at arbejde med det grønne område, havde de faktisk ikke noget svar.

“Vi vil ikke være med til at blåstemple noget, som bare er greenwashing. Derfor har vi brugt lang tid på at finde ud af, hvad vi egentlig gerne vil ønske og kræve af virksomheder,” fortæller Gorm Nissen, der er aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Derfor begyndte Gorm Nissen, Anna Bjerre Johansen og seks andre aktivister fra bevægelsen sidste år at formulere deres bud på, hvordan fremtidens virksomheder kan se ud.

“Vi skal have et erhvervsliv, der opfylder behov i stedet for at opfinde dem, og som tør spørge sig selv, om det, der produceres, er noget, verden rent faktisk har brug for,” siger Gorm Nissen og uddyber:

“Virksomheder har glemt, hvad de er til for. De findes ikke for at tjene penge, men for at fremme trivsel for mennesker og naturgrundlaget. Hvis ens virksomhed er baseret på at vækste, så må man producere noget andet eller i sidste ende lukke,” mener han.

Deres bud er formuleret i en håndbog, som lander midt i en tid, hvor flere stemmer har blandet sig i debatten om indretningen af vores samfund og ikke mindst det økonomiske system. Senest har Emma Holten med bogen “Underskud” startet en diskussion om alt det, økonomien ikke kan måle, såsom omsorg.

Den accelererende klima- og naturkrise har åbnet spørgsmålet om bl.a. grænser for vækst, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understregede sidste år under en konference om netop dette tema, at økonomisk vækst ikke må være et mål i sig selv og slet ikke ødelægge sit eget grundlag.

Danmark fik for nylig en ny tænketank, der vil ændre selve formålet med økonomien. Tænketanken Wela er en del af den internationale Wellbeing Economy Alliance (Weall), som arbejder for at fremme en trivselsøkonomi, hvor trivsel og bæredygtighed vejer tungere end vækst og penge.

I den bevægelse finder man også erfarne økonomer som Inge Røpke og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, der i dag begge arbejder med økologisk økonomi – at der er grænser for den økonomiske vækst.

Inge Røpke talte som den første i Danmark om begrebet og har gennem tiden markeret sig med opsigtsvækkende budskaber, som at Danmarks befolkningstal ikke nødvendigvis skal opretholdes, fordi en større befolkning bidrager til klimaforandringerne, mens Peter Birch Sørensen står bag grønne regnemodeller, som måler naturens værdi.

Problematikkerne med vækstøkonomi er også et omdrejningspunkt i håndbogen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

I syv principper præsenterer de en ny måde at tænke virksomheder på, hvor demokratisk beslutningstagning, reduceret arbejdstid og socialt ansvar bliver centrale elementer – som skal understøtte målet om at skabe en vækstuafhængig økonomi.

Virksomhederne bliver bl.a. opfordret til at fjerne fokus fra profitmaksimering og i stedet geninvestere overskud i sociale og økologiske formål. I et andet princip foreslår de at reducere arbejdstiden til en 30-timers arbejdsuge for at skabe et arbejdsliv med mere fritid.

Hvordan kan virksomhederne bruge principperne i praksis?

“Det er nogle ret brede principper, så vi lægger også meget ansvar ud på virksomhederne og har derfor et stort håb til, at de kan bruge det, der er relevant for dem. Vi ved godt, at der er mange virksomheder, som ikke er i nærheden af at leve op til dem,” siger Anna Bjerre Johansen og uddyber:

“Dermed ikke sagt, at virksomhederne ikke skal gå efter at leve op til dem. Vi håber, at de kan fungere som en form for ledestjerne for, hvordan endestationen ser ud. Selvfølgelig er der noget drøm og vision i dem, men vi har forsøgt at skrive principperne på en måde, så de kan lade sig gøre i dag.”

Den Grønne Ungdomsbevægelse håber, at virksomhederne vil opfatte bogen som en guide til at forestille sig, hvordan virksomheder også kan se ud. Ifølge Gorm Nissen møder aktivisterne ofte det, han kalder et forestillingsfængsel, når de taler om en verden, der ser anderledes ud end den, vi kender i dag.

“

Jeg fik da lige høj puls, da jeg læste noget af det

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI

Derfor vil det også undre dem, hvis håndbogen ikke får nogen form for kritik – for de drømmer om et radikalt opgør med den etablerede økonomi.

“Nogle vil nok sige, at vi snakker om en type virksomhed, der ikke kan eksistere i virkeligheden, men der findes virksomheder, som allerede arbejder med de her ting. Vi giver konkrete eksempler og strategier til alle principperne, så det er ikke noget, vi bare har revet ud af den tynde luft. Der er ikke nogen, som gør alting endnu, men der er mange, der gør noget,” siger Gorm Nissen.

Den Grønne Ungdomsbevægelse håber, at håndbogen kan være med til at ændre på narrativet om, at aktivister og virksomheder står på hver sin side af den grønne omstilling.

Derfor spurgte de bl.a. Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i Dansk Industri, om hun ville give sit input i forbindelse med bogens tilblivelse.

Ved gennemlæsningen blev Anne Højer Simonsen overrasket og glad for, at en del ting forener aktivisterne og erhvervslivet, og at flere elementer fra bogen kan bruges direkte i dansk erhvervsliv. Det gælder pointerne om mere cirkulær økonomi, mere genbrug og genanvendelse, og at det er vigtigt at passe på mennesker og kloden.

Tror du, at nogle kan blive provokeret af den tankegang, de repræsenterer?

“Jeg fik da lige høj puls, da jeg læste noget af det,” indrømmer Anne Højer Simonsen og peger bl.a. på princippet om virksomheder, der er uafhængige af vækst.

“Du skal jo kunne aflønne nogle medarbejdere, investere i nyt produktionsudstyr osv. Det gælder, uanset om du producerer bælgfrugter eller elbiler,” siger Anne Højer Simonsen og fortsætter:

“Jeg synes dog, virksomhederne skal tage det som en udstrakt hånd og et konstruktivt bidrag til en samtale om fremtidens erhvervsliv, og jeg vil insistere ret meget på, at det er sådan, det bliver modtaget,” siger Anne Højer Simonsen.