BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Klimaaftale sender mio-regning til vind og sol
2
Politik
Politikere forsvarer klimaregning til grøn energi
3
Politik
Elforbruget på vej mod kraftig stigning
Bæredygtig
Klimaaftale sender mio-regning til vind og sol
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Vindmølleforening advarer om, at det kan blive urentabelt at bygge vindmølle- og solcelleparker, men politikere er ikke bekymrede

En stigning på mellem 5 og 20 pct. af omkostningerne ved at etablere en vindmølle- eller solcellepark; det vil ifølge Jens Rasmussen, adm. direktør i Hobro-baserede Eurowind Energy, være konsekvensen af, at et politisk flertal sidste år blev enige om, at producenterne af vedvarende energi skal betale en større del af omkostningerne ved at udbygge elnettet. Nærmere bestemt 300 mio. kr. årligt.

“Det reelle problem er, at det fordyrer den grønne omstilling. Der bliver lagt så mange forhindringer i vejen for landbaserede energianlæg lige p.t., at det halve kunne være nok,” siger Jens Rasmussen. Der er bare så mange ting, der kommer på én gang lige i den balanceakt, hvor man er ved at være støttefri Jens Rasmussen, Eurowind Energy

“Vi vil gerne operere på markedsvilkår. Men der er bare så mange ting, der kommer på én gang lige i den balanceakt, hvor man er ved at være støttefri,” tilføjer han.

Eurowind er med en omsætning på ca. 1 mia. kr., aktiviteter i 12 lande og vindmøller på tilsammen 1,5 gigawatt en af de større udviklere af vedvarende energi herhjemme. Derfor kommer selskabet til at kunne mærke den ekstra regning på 300 mio. kr. årligt, som partierne bag en klimaaftale fra juni sidste år har besluttet at sende til sektoren fra 2023. 43 pct. ventes det danske elforbrug at stige frem mod 2030, især pga. datacentre og elektrificering af transport

Pengene, der kommer ind, skal bruges til at udbygge det lokale elnet, hvilket er nødvendigt, i takt med at samfundet bliver mere og mere elektrificeret.

Men ifølge brancheorganisationen Wind Denmark er det helt urimeligt, at alene udviklerne af vind- og solprojekter skal betale for den udbygning.

“Sat på spidsen er jeg bekymret for, om nogle af mine medlemmer vil sige, at det ikke længere giver mening at stille solceller og vindmøller op i Danmark med de omkostningsstigninger, der kommer fra 2023 og frem,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.”

Hvis det er solcelle- og vindmøllestrøm, der er brug for at transportere, er det vel retfærdigt nok, at det også er solceller og vindmøller, der betaler?

“Nu er der et politisk mål om, at vi skal være CO2-neutrale på den lange bane og reducere med 70 pct. i 2030. Det kan man kun ved at forøge elforbruget betragteligt. Der synes vi, at det er fuldstændig rimeligt, at der stadig er en kollektiv medfinansiering af de netudvidelser, der er behov for,” siger Jan Hylleberg.

God forretning

Klimaminister Dan Jørgensen (S) påpeger i et skriftligt svar, at der gennem tiden er givet store beløb i støtte til vedvarende energi.

“Det har været godt og nødvendigt. Og det betyder, at vedvarende energi snart er så god en forretning, at det kan klare sig uden statslig støtte,” udtaler han.

Udligningsordningen, der skal afskaffes, har til formål at støtte op om etableringen af anlæg, som producerer miljøvenlig energi, således at udgiften til tilslutningen af sådanne anlæg til det kollektive elforsyningsnet ikke afholder anlægsejere fra at etablere sådanne anlæg.

Konkret er det aftalt, at selskaberne fremover skal betale for de udgifter, der er på det kollektive net, når nettilslutning af deres projekter kræver netudvidelser.

Samme toner lyder fra Enhedslisten, der er del af det brede flertal bag beslutningen.

“Jeg er egentlig ikke så bekymret. Men det er sikkert korrekt, at der er nogle aktører, der får nogle år, hvor de så tjener lidt mindre,” siger energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Hos Eurowind Energy i Hobro har Jens Rasmussen svært ved at se, at det skulle være fornuftigt at fordyre de teknologier, der giver den billigste vedvarende energi.

“Det er ikke fordi jeg går efter andre teknologier og er modstander af dem. Men hvis der er et år, hvor elprisen er presset, kan du stadig opføre offshore-vind og biogas, men ikke landbaserede anlæg, som er de billigste og mest konkurrencedygtige. Så kommer man bare til at subsidiere andre teknologier for at nå de 70 pct.," siger Jens Rasmussen.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Politikere forsvarer klimaregning til grøn energi

Nye regler skal tilskynde til at opsætte energianlæg, hvor det er billigst at tilslutte dem, lyder forklaring på mio.-regning

Vindmøller og solceller på land har i mange år været en lille, grøn spire, som danske politikere ønskede at værne om. Men nu er branchen blevet så konkurrencedygtig og projekterne så rentable, at det er på tide, at selskaberne bag kommer helt over på markedsvilkår.

Sådan lyder det politiske argument fra venstre til højre for, at udviklere af vedvarende energi fremover skal betale ca. 300 mio. kr. årligt til udbygning af elnettet.

“Det er en regel, der har sit udgangspunkt i en lillebitte branche. I takt med, at det modnes, skal det også over på markedsvilkår,” siger energiordfører Rasmus Helveg Petersen (R), der er tidligere minister på området.

“Det bliver en mere retvisende pris, investorerne skal regne med, når de planlægger de her anlæg,” tilføjer han.

“Al energiproduktion skal helst foregå uden støtte. At udgiften til tilslutning har været betalt af netejeren er en form for støtte, som vi skal væk fra,” lyder det fra energiordfører Egil Hulgaard (K). Al energiproduktion skal helst skal foregå uden støtte Egil Hulgaard, Konservative

Begge anerkender, at de billigste teknologier til at skaffe grøn strøm derved bliver dyrere. Samtidig skal der gives støtte til andre, mindre modne, teknologier, og alt i alt vil det fordyre den grønne omstilling, medgiver de. Men det skal ses i lyset af, at der er stor interesse for at opføre både sol- og vindparker, påpeger politikerne.

“Når vi så giver støtte til andre teknologier såsom varmepumper eller CO2-fangst, er det jo for at fremme de teknologiformer, fordi vi i fremtiden får brug for dem. Nu har vi i en lang årrække givet støtte til vindstrøm, og det er jo håbet, at det stadigvæk er så attraktivt at sætte vindmøller op uden støtte, at det rent faktisk sker. Det tror jeg sådan set på, at det er,” siger Egil Hulgaard.

Billig placering

Klimaminister Dan Jørgensen (S) påpeger i et skriftligt svar, at selskaberne vil kunne påvirke regningen ved at placere anlæggene der, hvor produktionen kan indpasses i elnettet med færrest omkostninger.

“De VE-projekter, som endnu ikke kan klare sig på markedsvilkår, vil kunne byde ind i de teknologineutrale udbud, hvor de kan konkurrere om støtte til deres elproduktion,” tilføjer han.

Klimaordfører Tommy Ahlers (V) henviser ligesom ministeren til, at formålet bl.a. er at give incitament til en hensigtsmæssig placering af anlæggene.

“Det er der ikke i tilstrækkelig grad i dag, da man som elproducent kun betaler for egen nettilslutning og ikke for de påførte omkostninger i det bagvedliggende net,” skriver han i en mail og tilføjer, at der stadig er en del detaljer, der skal på plads, før man kender de endelige effekter for branchen.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Elforbruget på vej mod kraftig stigning


1 Kan vedvarende energi på land klare sig uden støtte?

Ikke helt endnu. Men forventningen er klart, at teknologien vil kunne klare sig på markedsvilkår snart. Som De Radikales ordfører udtrykker det, var branchen tidligere en lille spire, politikerne skulle værne om. Nu har den vokset sig til en stærk plante.

2 Hvad betaler selskaberne i dag?

Selvom de ikke har skullet betale for nettilslutning, betaler de for omkostningerne fra deres projekter frem til det kollektive net. Wind Denmark har fået Rambøll til at regne på, hvor meget udviklerne egentlig bidrager med. Ifølge beregningerne er det 1,7 mia. kr. til det lokale elnet frem til 2030.

3 Så hvor meget større er regningen?

Det fremgår af den politiske aftale fra sidste år, at det beløb, der samlet set skal hentes, er 300 mio. kr. årligt. Sammenlignet med Rambøll-tallene er der altså tale om mere end en fordobling på årsbasis.

4 Ved selskaberne, hvad de kommer til at betale?

Nej, de præcise regler er ikke på plads endnu, så konsekvenserne for enkeltprojekter er uvisse, hvilket også får kritik fra branchen, der mener, at der er behov for en hurtig afklaring.

5 Hvorfor skal elnettet udvides?

Ifølge estimater fra Energistyrelsen ventes elforbruget at stige fra 32,4 TWh i 2018 til 46,4 TWh i 2030, hvilket svarer til en stigning på 43 pct. Det skyldes især opførelsen af store datacentre, elektrificering af transport og individuel opvarmning, samt at erhvervslivet har et stigende elforbrug.

Forsiden af Børsen Bæredygtig