Vindmølleforening advarer om, at det kan blive urentabelt at bygge vindmølle- og solcelleparker, men politikere er ikke bekymrede

En stigning på mellem 5 og 20 pct. af omkostningerne ved at etablere en vindmølle- eller solcellepark; det vil ifølge Jens Rasmussen, adm. direktør i Hobro-baserede Eurowind Energy, være konsekvensen af, at et politisk flertal sidste år blev enige om, at producenterne af vedvarende energi skal betale en større del af omkostningerne ved at udbygge elnettet. Nærmere bestemt 300 mio. kr. årligt.

“Det reelle problem er, at det fordyrer den grønne omstilling. Der bliver lagt så mange forhindringer i vejen for landbaserede energianlæg lige p.t., at det halve kunne være nok,” siger Jens Rasmussen. Der er bare så mange ting, der kommer på én gang lige i den balanceakt, hvor man er ved at være støttefri Jens Rasmussen, Eurowind Energy

“Vi vil gerne operere på markedsvilkår. Men der er bare så mange ting, der kommer på én gang lige i den balanceakt, hvor man er ved at være støttefri,” tilføjer han.

Eurowind er med en omsætning på ca. 1 mia. kr., aktiviteter i 12 lande og vindmøller på tilsammen 1,5 gigawatt en af de større udviklere af vedvarende energi herhjemme. Derfor kommer selskabet til at kunne mærke den ekstra regning på 300 mio. kr. årligt, som partierne bag en klimaaftale fra juni sidste år har besluttet at sende til sektoren fra 2023. 43 pct. ventes det danske elforbrug at stige frem mod 2030, især pga. datacentre og elektrificering af transport

Pengene, der kommer ind, skal bruges til at udbygge det lokale elnet, hvilket er nødvendigt, i takt med at samfundet bliver mere og mere elektrificeret.

Men ifølge brancheorganisationen Wind Denmark er det helt urimeligt, at alene udviklerne af vind- og solprojekter skal betale for den udbygning.

“Sat på spidsen er jeg bekymret for, om nogle af mine medlemmer vil sige, at det ikke længere giver mening at stille solceller og vindmøller op i Danmark med de omkostningsstigninger, der kommer fra 2023 og frem,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.”

Hvis det er solcelle- og vindmøllestrøm, der er brug for at transportere, er det vel retfærdigt nok, at det også er solceller og vindmøller, der betaler?

“Nu er der et politisk mål om, at vi skal være CO2-neutrale på den lange bane og reducere med 70 pct. i 2030. Det kan man kun ved at forøge elforbruget betragteligt. Der synes vi, at det er fuldstændig rimeligt, at der stadig er en kollektiv medfinansiering af de netudvidelser, der er behov for,” siger Jan Hylleberg.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) påpeger i et skriftligt svar, at der gennem tiden er givet store beløb i støtte til vedvarende energi.

“Det har været godt og nødvendigt. Og det betyder, at vedvarende energi snart er så god en forretning, at det kan klare sig uden statslig støtte,” udtaler han. Faktaboks Slut med støtteordning

Udligningsordningen, der skal afskaffes, har til formål at støtte op om etableringen af anlæg, som producerer miljøvenlig energi, således at udgiften til tilslutningen af sådanne anlæg til det kollektive elforsyningsnet ikke afholder anlægsejere fra at etablere sådanne anlæg.

Samme toner lyder fra Enhedslisten, der er del af det brede flertal bag beslutningen.

“Jeg er egentlig ikke så bekymret. Men det er sikkert korrekt, at der er nogle aktører, der får nogle år, hvor de så tjener lidt mindre,” siger energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Hos Eurowind Energy i Hobro har Jens Rasmussen svært ved at se, at det skulle være fornuftigt at fordyre de teknologier, der giver den billigste vedvarende energi.

“Det er ikke fordi jeg går efter andre teknologier og er modstander af dem. Men hvis der er et år, hvor elprisen er presset, kan du stadig opføre offshore-vind og biogas, men ikke landbaserede anlæg, som er de billigste og mest konkurrencedygtige. Så kommer man bare til at subsidiere andre teknologier for at nå de 70 pct.," siger Jens Rasmussen.

sive@borsen.dk