Kapitalfonde og storselskaber skal have ekstra nuller på opkøbsprisen: Klimaet begynder at koste

Et par ekstra nuller på købsprisen. Det bør virksomheder berede sig på, hvis de i fremtiden overvejer at lave et opkøb.

Med udsigt til en ensartet CO2-afgift i Danmark og formentlig flere lande på sigt står klimabelastningen i selskaber til at blive en fuldstændig målbar udgift.

Hos Danmarks største kapitalfond, Axcel, der lever af at købe og sælge virksomheder, er regnearbejdet allerede i gang.

“Prisen på at udlede CO2 forventes at spille en stigende rolle i den grønne omstilling, og når den træder i kraft, kommer den til at hæve prisen for CO2-udledende virksomheder. Det vil naturligt hæve deres prissætning, og vi vurderer klimarelaterede risici, heriblandt CO2-afgiften, for alle potentielle investeringer,” skriver Sarah Hempel, chef for bæredygtighed i Axcel, i et svar til Børsen.

“

Man skyder sig selv i foden, hvis man opkøber et selskab, der ikke kan omstilles fornuftigt

Helena Barton, partner, Deloitte

Dermed tegner der sig et nyt landskab for handler med virksomheder, mener Helena Barton, partner med speciale i bæredygtighedsrisici hos Deloitte.

Politik

Vismænd, Klimarådet og regeringens egen ekspertgruppe sår tvivl om centralt element i ny CO2-afgift

“Det vil også kræve noget af de virksomheder, der skal opkøbes. De skal levere troværdige klimaplaner og være indstillet på den samme rejse, som køberen er,” siger hun.

Carina Ohm, chef for klima og bæredygtighed ved revisor- og rådgivningskoncernen EY i Danmark, er enig. Nu efterspørger kunderne direkte at få medregnet CO2-afgiftens effekt, når de skal vurdere potentielle opkøb.

“Det er blevet meget mere konkret at lave regnestykkerne og se, hvad effekten af en CO2-afgift bliver, nu hvor regeringens ekspertgruppe er kommet med forslag til niveauet. Der er klart en stigende opmærksomhed på det, særligt blandt de virksomheder, der selv producerer, da de har det største CO2-aftryk til at begynde med,” siger hun.

I dag er det dog kun virksomhedernes klimaregnskaber, der bliver påvirket af den CO2-udledning, et opkøb bringer med sig.

Det har f.eks. både Carlsberg og DSV oplevet det seneste år, hvor opkøb har sendt selskabernes totale klimabelastning op. Det forstyrrer deres ambitioner om at sænke klimabelastningen fra deres virksomheder, men gør altså ikke direkte ondt på pengepungen.

Men lad os forsøge at illustrere, hvad det kan betyde i fremtiden.

Et tænkt eksempel kunne være DSV's opkøb af kuwaitiske Global Integrated Logistics (GIL) for 30,2 mia. kr. Med i prisen kommer selskabets CO2-udledende køretøjer og drift, som DSV anslår til 76.000 ton årligt.

Hvis der bliver indført en CO2-afgift på f.eks. 750 kr., som regeringens ekspertgruppe for nylig har foreslået – og lad os sige, at den dækkede danske selskabers klimabelastning på tværs af landegrænser:

Så skulle DSV betale 57 mio. kr. ekstra for de omkring 76.000 ton CO2-udledning, GIL-opkøbet indtil videre står for.

Kun en lille fraktion af købsprisen, men afgiften skal til gengæld betales hvert år, indtil belastningen bliver barberet ned.

Bæredygtig

Danmarks største CO2-udleder vil have afgift droppet

Derfor bliver det endnu vigtigere at kunne klimaeffektivisere købte selskaber, fortæller Helena Barton.

“Ellers kan man have nok så fine målsætninger og være lykkedes med at afkoble økonomisk vækst og klimabelastning. Man skyder sig selv i foden, hvis man opkøber et selskab, der ikke kan omstilles fornuftigt eller uden alt for store omkostninger.”

Det ekstreme eksempel er cementkæmpen Aalborg Portland, hvor en køber vil få en årlig ekstraregning på 234 mio. kr. til 877,45 mio. kr. for CO2-udledningen – ud fra ekspertgruppens foreslåede niveauer. Vel at mærke for et selskab, der i 2020 leverede et resultat på 465 mio. kr.

Dermed er det meget sandsynligt, at virksomheder med en god indtjening på papiret inden for en nær fremtid bliver usælgelige på grund af klimapåvirkningen, vurderer Helena Barton.

frvi@borsen.dk