Kapitalfonde stiller nye krav til porteføljeselskaber: “Det skal være en integreret del af hele strategien”

Et skifte viser sig disse dage i en industri, der traditionelt og måske lidt forsimplet har arbejdet ud fra én opskrift: opkøb, acceleration af vækst og gøre klar til salg.

I forbindelse med klimatopmødet i Glasgow i november meldte en række internationale kapitalfonde sig under fanerne hos det globale klimainitiativ Science Based Targets (SBT), der netop har lanceret klimamål for fondene. Den svenske kapitalfond Altor er del af en gruppe, som inden for to år skal have målene godkendt.

Skridtet spiller ind i et arbejde over flere år, hvor esg-dagsordenen skal integreres i ejerskabet af virksomheder, selvom fonden ikke er en såkaldt impact-investor, forklarer Stephanie Hubold, chef for esg i Altor.

“Der er et bevidst esg-fokus i vores screening, mens det også indgår i vores planlægning i forhold til værdiskabelse. Vi sikrer, at der ikke er én forretningsplan og én esg-plan, når vi begynder at arbejde med et selskab. Det skal være en integreret del af hele strategien,” siger hun.

“

Det er en rejse, som alle virksomheder skal igennem

Bahare Hagshenas,global chef for bæredygtig transformation, EQT

Bahare Haghshenas er global chef for bæredygtig transformation for den svenske kapitalfond EQT, der som den første i oktober satte klimamål baseret på videnskaben. Ifølge hende er SBT en vigtig trædesten for at accelerere arbejdet med klima, hvor fonden selv skal halvere egne udledninger frem mod 2030, sænke udledning fra forretningsrejsermed 30 pct., mens alle selskaber i porteføljen skal have tilsluttet og valideret SBT-mål i samme år.

Eksperter i bæredygtighed har ventet på netop kapitalfondenes engagement. Presset på den finansielle sektor stiger fra investorer med bl.a. kommende krav fra EU, mens fondenes ejerform kan skabe forandring i mindre og mellemstore virksomheder.

Hos EQT peger Bahare Haghshenas på netop ejermodellen som afgørende for at accelerere og få omstillingen til at leve i porteføljen, der bl.a. tæller danske Molslinjen og ingrediensselskabet Oterra. Sidste uge havde fonden en session for 100 mennesker om at sætte mål, og hvordan man arbejder med området. Et forum skal desuden give selskaberne mulighed for at dele udfordringer og erfaringer.

“Fordi vi har et stærkt mandat i vores virksomheder, kan vi faktisk sætte agendaen for, hvad de skal, så har vi en kæmpe transformationsmulighed,” siger hun og peger på, at ambitionsniveauet lige nu bliver diskuteret.

“Det er en rejse, som alle virksomheder skal igennem.”

I årets begyndelse stillede Altor krav til porteføljevirksomhederne om at stræbe mod toppen inden for deres felt på esg-området, hvor tiltag nu skal monitoreres. Det gælder f.eks. for både egne udledninger og i værdikæden. Ifølge Stephanie Hubold er gennemsigtighed et vigtigt skridt for at engagere til klimahandling.

“Ud fra det har vi et godt udgangspunkt for alle til næste skridt og følge op med ambitiøse mål og klimaplaner.”

Som en del af kravene har Altor forpligtet sig til at få sine 43 selskaber på vejen mod at nå nettonul i 2045. Men fordi fonden ikke vil eje selskaberne til den tid, er der brug for handling på kort sigt, understreger Hubold. Med forpligtelsen under SBT skal som minimum 26 pct. af Altors porteføljevirksomheder i 2026 have tilsluttet sig SBT. Tallet skal op på 100 pct. i 2040.

Selv forventer Hubold, at det går hurtigere. Ét selskab i porteføljen er allerede en del af klimainitiativet, mens flere ifølge hende overvejer det. Nu skal konkrete mål defineres, så de kan godkendes de kommende to år.

Også Polaris og Axcel er med på dagsordenen. Begge udkom i år med bæredygtighedsrapporter og ansatte den første chef på området for at styrke indsatsen.