Kan told blive et våben i skibsfartens klimakamp? Her er eksperters bud

Hvordan sænker man CO2-udledningerne i en verdensomspændende industri?

Netop den øvelse har FN’s internationale skibsfartsorgan IMO kastet sig ud i og er nu blevet enige om at sætte en pris på skibsfartens brændstofudledninger. 

Men efter at have regnet på nogle tal peger Otto Brøns-Petersen, analysechef i den liberale tænketank Cepos, på, at der måske ikke er brug for den slags regulering alligevel. 

Ikke fordi han ikke mener, industrien bør sænke dets udledninger. For det gør han. 

Men taget Trumps toldkrig i betragtning er udviklingen allerede lidt for godt i gang, lyder hans vurdering. 

“Told har samme begrænsende effekt som en CO2-afgift – det skubber udledningerne ned,” siger han og mener, at forklaringen er simpel:

En høj told fører til færre varer, der skal fragtes. Det betyder mindre skibstransport og dermed vil det få industriens udledninger til at falde, lyder det. 

Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere formand i Klimarådet, er som sådan enig i den udlægning, men ifølge ham er regnestykket ikke så simpelt. 

“Told dæmper varehandlen og den økonomiske aktivitet generelt, hvilket sænker udledningerne. Men told har en meget svagere klimaeffekt end en CO2-afgift, da told ikke tilskynder til at omlægge til klimavenlige teknologier,” siger han. 

“Den omvendte verden”

I forbindelse med sidste uges forhandlingerne i FN’s skibsfartsorgan IMO har regulering af industrien i form af afgifter og bøder netop været på dagsorden.

Og her har særligt USA råbt højt om risiciene ved at pålægge shippingindustrien økonomisk regulering for at få udledningerne ned. 

Bæredygtig

Derfor skriver skibsfarten historie lige nu

For ikke at glemme at Trump ad flere gange har tydeliggjort at klimakrisen, den grønne omstilling og drivhusgasudledningerne er noget, han ikke har tænkt sig at gøre noget ved. 

I lyset af toldens effekt på både skibstransporten og dens udledninger mener Otto-Brøns Petersen derfor også, at man kan tale om et paradoks i USA’s fremfærd.

“Det er den helt omvendte verden,” siger analysechefen og uddyber: 

“USA har jo virkelig påført skibstransporten meget store skader med den told, der bliver pålagt. Så at ville modsige sig yderligere afgifter, er i så fald et meget lille plaster på et meget stort sår, de selv har lavet.” 

Hæmmer skibstransport?

Udover at Otto-Brøns Petersen fremhæver, at tolden kan få udledningerne ned, mener han nemlig, at den vidner om en shippingindustri, der allerede er beskattet nok. 

For at illustrerer det, har han kigget på toldsatserne i 2023, sammenholdt dem med industriens udledninger og fundet, at tolden svarer til en CO2-afgift på 6.606 kr. pr. ton CO2. 

Dernæst har han taget udgangspunkt i et scenarie, hvor USA øger tolden med 10 pct. på al vareimport for at give et billede af, hvilken betydning den pågående toldkrig kan få. 

Netop fordi der er usikkerheder om, hvor hårdt Trumps toldhammer ender med at slå, understreger analysechefen, at der er tale om et tænkt scenarie. 

Men sker det, vil det ifølge hans beregninger svarer til en ekstra afgift på 2800 kr. pr. ton CO2

“Det er altså en meget betydelig stigning,” fastslår han. 

At sammenligne told og CO2-priser i et sådant regnestykke giver dog ikke mening for økonomiprofessor Peter Birch Sørensen.

“Man kan ikke stille det sådan op, fordi det forudsætter, at det alene er skibsfarten, der bærer byrden ved tolden på de varer, der transporteres med skib. Men toldbyrden bliver i stort omfang overvæltet på forbrugerne eller andre virksomheder,” siger han og tilføjer: 

“Dertil kommer, at tolden overhovedet ikke er knyttet til CO2-udledningerne og dermed ikke kan ses som en CO2-skat.”

Afgift er vejen frem 

Selvom tolden kan få drivhusgasudledninger til at falde, mener Otto Brøns-Petersen heller ikke, at det er vejen frem.

Et ønskescenarie ville derimod være, hvis man droppede tolden, men til gengæld pålagde industrien en global og ensartet CO2-afgift, peger han på. 

“Hvis målet er at sænke udledningerne, rammer en klimaafgift meget mere præcist, end told gør. Så kan det godt være, at told får udledningerne til at falde, men det har også en række andre effekter, som langtfra er ønskværdige.”

I samme spor fortsætter Peter Birch Sørensen: 

“En told giver intet som helst incitament for rederierne til at skifte væk fra fossile brændsler til grønne brændstoffer eller på anden måde sænke deres udledninger. En CO2-afgift giver derimod rederierne et incitament til at undgå afgiften ved at skifte til mindre CO2-intensive brændstoffer eller ved at øge energieffektiviteten.”