BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Iværksætter skrumper elregningen hos Salling: Har sparet millionbeløb

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Startuppen Ento Labs skrumper store virksomheders energispild markant med hurtige dataindsamlinger

Med driften af 560 Netto’er, massevis af Føtex’er, en god portion Starbucks-forretninger og andre store kæder står Salling for en betragtelig del af det danske elforbrug. Med så mange bygninger sker det, at butikkerne spilder strøm – f.eks. ved at stå fuldt oplyst om natten, uden nogen lægger mærke til det.

Nu har Salling Group fået et værktøj, udviklet af den nyopstartede virksomhed Ento Labs, der opsnapper overforbruget.

“De kilowatt-timer, vi har sparet, svarer ifølge Entos beregninger til et større millionbeløb med udgangspunkt i elprisen, som den ser ud i dag,” siger Martin Kortegaard, der er energichef i dagligvarekoncernen.

En hurtig løsning

Nøglen til besparelserne er at tage energiforbrugsdata fra bygninger – i Sallings tilfælde kiggede de på elmålere, der måler de enkelte butikkers forbrug hver time – og automatisk sammenholde tallene med informationer om åbningstider, luftfugtighed og udendørstemperaturer.

Ento Labs betegner det som kunstig intelligens, og krydsningen af de data får ofte nogle åbenlyse fejl frem fortæller Malte Frederiksen, medstifter af selskabet.

“Der er mange bygninger, der måske varmer, imens de køler, eller deres ventilationsanlæg blæser om natten, selvom der ingen mennesker er i bygningen,” siger Malte Frederiksen.

Du kobler data på kryds og tværs, hvilket man ikke har gjort tidligere Peter Maagøe, partner i energirådgivningsselskabet Viegand Maagøe

I en tid hvor energipriserne tordner i vejret, er det en endnu større fordel for virksomhederne at kunne regulere deres forbrug hurtigt, lyder det:

“Én ting er, at du kan købe en varmepumpe, som kan nedbringe dit gasforbrug, men hvis leveringstiden er tre-seks måneder, så gør det ikke så meget. Det her er noget, du kan gå ud og gøre i morgen, fordi det er at optimere de anlæg, du allerede har.”

Netop dét argument overbeviste Salling Group. Det eneste, samarbejdet med Ento Labs krævede af dem, var, at de skulle give adgang til deres forbrugsdata.

“Ellers skulle vi have nogen til at sidde og kigge fra butik nummer ét og gennemgå dem alle sammen,” siger Martin Kortegaard.

1,5 af sit elforbrug har Salling sparet

Tunge partnere

Ifølge Malte Frederiksen varierer det meget for de enkelte virksomheder, hvor omfattende strømbesparelserne kan blive ved at bruge deres løsninger; nogle sparer et par procent, andre op til 20 pct., lyder det.

I Sallings tilfælde har koncernen sparet 1,5 pct. af deres samlede elforbrug i Danmark.

“Men der er nogle butikker, hvor det er tocifrede procenter – Føtex. Netto, især,” siger Martin Kortegaard.

Og muligheden for så omfattende strømbesparelser har fået flere andre virksomheder til at række ud til Ento Labs for at få hjælp. På de tre år, Ento Labs har eksisteret, har de registreret omkring 4 pct. af Danmarks totale elforbrug på deres platform, vurderer virksomheden selv.

Aarhusiansk startup, der ved hjælp af data arbejder med at sænke elforbruget for andre virksomheder. Tommy Ahlers har investeret i selskabet gennem sit investeringsselskab Don't Look Up Ventures Ento Labs havde i regnskabsåret 2021 et underskud på 878.033 kroner

Nemme stik

Peter Maagøe, partner i energirådgivningsselskabet Viegand Maagøe, bifalder også udviklingen med at sammenligne data til at optimere virksomhedernes energiforbrug. Her er der mange nemme stik at hente.

“Du kobler data på kryds og tværs, hvilket man ikke har gjort tidligere. Det er der, hvor du får nogle nye erkendelser. Det tror vi, der er et kæmpe potentiale i,” siger han.

Men at kalde det for kunstig intelligens er lidt for flot sagt, mener Maagøe. Han kalder det snarere for mønstergenkendelse. Ifølge ham kommer der til at gå nogle år, før vi kan bruge kunstig intelligens, der kan fremstille mere avancerede dataanalyser med god effekt.

“Kunstig intelligens vil jeg til gengæld ikke kalde et nemt stik. Det kræver en masse analyser og en masse dataopsamling, men der er til gengæld også meget større potentialer i det.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022