It- og techkæmpen Netcompany er et af de C25-selskaber, der har set klimabelastningen gå den forkerte vej det seneste år. Mere præcist er det samlede CO2-aftryk efter et par år med forbedringer steget 131,1 pct. til 4463 ton i 2022.
Selskabet, der leverer en lang række digitale løsninger til erhvervslivet, har den laveste klimabelastning i C25-indekset, særligt fordi virksomheden er servicebaseret og hovedsageligt belaster klimaet gennem medarbejdernes brug af kontorer og transport. Det er alligevel opsigtsvækkende, at aftrykket er mere end fordoblet på et enkelt år.
Hovedårsagen er, at Netcompany i 2021 opkøbte det græske selskab Intrasoft International. Netcompany havner på den baggrund i et dilemma, der er gælder for flere C25-selskaber: Hvordan kombinerer man en vækst eller opkøbsstrategi med klimaarbejdet?
Finansdirektør i Netcompany, Thomas Johansen, fortæller, at det er en svær øvelse.
“F.eks. har vores græske kolleger en anden struktur, hvor de har mange firmabiler, og det slår ganske betragteligt ud på klimatallene. Det er noget, vi skal have kigget på og løst på en måde, så medarbejderne stadig kan fungere i markedet, der er anderledes end det nordiske,” siger han.
pct. er klimabelastningen i Netcompany steget med fra 2021 til 2022
Hjemme i Danmark er tallene dog også steget.
“Her skal man huske, at 2022 er det første år efter coronapandemien, så både rejseaktivitet og forretningsaktivitet er vokset.”
Hvis I kunne rejse så lidt og stadig fungere under corona, kan I så ikke fortsætte på den måde?
“Det her med, at vi aldrig kommer til at have fysiske møder igen, det bliver svært. Der er også en værdi i at mødes menneske til menneske. Men antallet af digitale møder er steget, og det bliver det ved med, hvor det giver mening” lyder svaret fra Thomas Johansen.
“Vi kommer ikke til at tvinge folk, der bor 40 km væk, til at cykle på arbejde
Thomas Johansen, finansdirektør, Netcompany
Mens Netcompany altså ser klimaaftrykket stige i takt med forretningsaktiviteten, har selskabet dog også forbedringsmuligheder ved hånden. F.eks. når medarbejderne flytter ind i nye kontorlokaler i både København og Athen i Grækenland.
De nye kontorer er væsentligt mere klimaeffektive end det nuværende hovedkontor fra 1800-tallet – automatisk slukning af lys, bedre isolering og effektiv udnyttelse af elektriciteten kommer til at gøre den daglige drift mindre belastende, lyder det.
Dertil forsøger it-kæmpen at genbruge så meget af inventaret fra de tidligere kontorer som muligt. Slidte kontorstole bliver ombetrukket i stedet for kasseret, og stellene fra hæve-sænke-bordene rykker med over i de nye lokaler. Imens bliver skrivebordenes tidligere bordplader knust til smuld og brugt i plader til lydisolering.
Ifølge Thomas Johansen ender selskabet med at genbruge over 90 pct. af kontormøblementet på den måde.
“Finansielt er det en dyrere operation, og det tager lang tid. Vi kan jo ikke bare tage alle møblerne ud til reparation, for så stod kontoret tomt. Så det er noget, der sker i portioner, og vi har indtil videre brugt fem måneder på det,” siger han.
Næste skridt for at gøre indhug i klimaregnskabet er at se på, hvordan medarbejderne transporterer sig til og fra arbejde. Ifølge Thomas Johansen er det dog begrænset, hvor mange forbedringer der kan laves her, da kontorernes placeringer midt i storbyerne allerede gør, at de fleste ikke tager bilen på arbejde.
“Og vi kommer ikke til at tvinge folk, der bor 40 km væk, til at cykle på arbejde. Så må vi finde forbedringerne et andet sted,” siger Thomas Johansen.
