ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Investorer tror fortsat på grønne aktier trods kursfald: “Det har gjort lidt ondt i år, men den grønne omstilling stopper ikke”

Globale aktier har leveret et massivt kursridt det seneste år. Hos Velliv forventer man nu en større korrektion i andet halvår

De var blandt de helt store investeringsdarlings i 2020. De såkaldte grønne aktier, som skal skubbe bag på rejsen mod en mere klimavenlig fremtid, var i høj kurs blandt investorer i 2020, hvor danske aktier som Vestas og Ørsted herhjemme steg 113 pct. og 80 pct. i løbet af året.

I samme periode steg Blackrocks Ishares Global Clean Energy etf mere end 130 pct. i løbet af året.

Men i dag er historien en anden. Vestas og Ørsted er de to mest faldende aktier i C25-indekset i år, hvor begge aktier er dykket mere end 20 pct., mens Global Clean Energy er faldet 19 pct. Omvendt er særligt olieaktier braget op, hvor den globale energisektor, som de befinder sig i, er den mest stigende i 2021 med et plus på 22,63 pct.

“2021 har været helt specielt indtil videre. Det er klart, at den økonomiske vækst vil øge efterspørgslen efter olie. Men at traditionel sort energi skal stige så meget ift. grøn energi, som omvendt har fået tæsk, det havde jeg ikke forudset,” siger Jack Mortensen, der er chefstrateg i Carnegie og netop er overvægtet aktier, der er eksponeret mod den grønne omstilling.

Det har gjort lidt ondt i år, men den grønne omstilling stopper ikke

Jack Mortensen, chefstrateg, Carnegie
“Det har gjort lidt ondt i år, men den grønne omstilling stopper ikke. Flere af hjælpepakkerne vi ser fra politisk hold, de indeholder elementer, der skal støtte op om den grønne omstilling. Så tesen er fortsat i live. De er blandt de dyrere aktier, men vi tror omvendt også, at de er blandt de aktietyper, der vil klare sig bedst i fremtiden,” siger Jack Mortensen.

Stor vækst forude

Den holdning deles af Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital.

“Jeg har selv brugt korrektionerne til at købe op i den grønne energisektor. De er stadig smådyre på den korte bane, men kigger man 20 år frem, så mener jeg, det bliver det største tema og det, der skal tegne sig for den største økonomiske vækst,” siger han og forklarer, at han forventer, det vil skubbe bag på C25-indekset.

Michael Friis Jørgensen mener, at man som investor skal passe på med at rykke for meget rundt på porteføljen i den nuværende fase, som markedet befinder sig i, hvor netop energi- og finanssektoren er kørt kraftigt i vejret, mens også den globale industri- og råvaresektor med stigninger på 7,41 pct. og 5,70 pct. er steget mere end MSCI World i år, som er oppe med 4,17 pct.

“Man skal være klar over, at man som investor befinder sig i halen af disse bevægelser lige nu. Dem der har været positioneret til denne rotation, de vil på et tidspunkt muligvis overveje at skifte tilbage til det langsigtede perspektiv, hvor nogle af vækstaktierne ligger det rette sted de næste ti år,” siger han.

Forsiden lige nu