Presset på det danske elnet vokser og vokser.
Mens køen til nettilslutning er blevet længere, venter virksomheder landet over i øjeblikket på svar på et afgørende spørgsmål: Kan de få den strøm, de har brug for til nye store projekter?
Nu viser det sig, at heller ikke allerede indgåede aftaler om nettilslutning er helt uproblematiske.
For kombinationen af de kontrakter om tilslutning, som nogle virksomheder har indgået, og den forventede vækst i det almindelige elforbrug, risikerer at presse elnettet ud over grænsen i dele af landet.
FAKTA
Energinet
- Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet, som forbinder landsdele og kraftværker med hinanden. Den øvrige del af elnettet drives af lokale elnetselskaber.
- Derudover er Energinet ansvarlig for flere andre typer infrastruktur og er bl.a. ansvarlig for at anlægge brintrøret til Tyskland.
- Energinet driver en række anlægsprojekter, bl.a. for at kunne udvide elnettet. I 2020 havde selskabet 66 verserende projekter, hvilket i 2024 blev næsten tredoblet til 181.
- Virksomheder såvel som private forbrugere betaler afgifter til Energinet – såkaldte tariffer – for drift og fortsat udvidelse af elnettet.
Det viser nye oplysninger fra Energinet, som Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg er blevet orienteret om på lukkede møder denne uge, erfarer Børsen.
I de hårdest belastede områder i elnettet – særligt områder i Nordjylland og omkring Esbjerg – er der allerede i dag indgået aftaler om at benytte mere kapacitet, end der er godkendte planer om at udvide elnettet i området med, når man samtidig reserverer plads til almindelig vækst i forbruget. Den almindelige vækst inkluderer blandt andet den fra husholdninger.
Konklusionen stammer ifølge Børsens oplysninger fra en redegørelse fra Energinet forud for fredagens møde i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget.
Forskel på landsdele
I analysen har Energinet opdelt landet i niveauer af risiko.
Det meste af Jylland levner mulighed for både den forventede vækst i f.eks. elbiler og varmepumper i hjemmene og de større projekter, som elnetselskaber og Energinet har underskrevet aftaler omkring.
På Sjælland ser situationen sværere ud, men Energinet vurderer, at man til dels kan imødegå problemerne ved hjælp af blandt andet fleksibilitet fra kundernes side.
Det efterlader områderne omkring Esbjerg og i Nordjylland som særligt problematiske. Hertil kommer mindre områder på Djursland og i Trekantområdet, hvor almindelig vækst i forbruget altså ikke er mulig samtidig med de aftaler, der er indgået med nye projekter.
Samtidig kan det kun imødegås ved udbygning af elnettet, som endnu ikke er godkendt, advarer Energinet i analysen.
I en offentligt tilgængelig version af analysen, som blev delt på Folketingets hjemmeside tidligere på ugen, skriver Energinet bl.a. også, at “foreløbige beregninger viser, at der de fleste steder er kapacitet” til at forsyne både de kunder, som allerede har aftaler i hånden, og den almindelige elektrificering.
Her har Energinet delt et kort, hvor de hårdest ramte områder – herunder bl.a. områder i Nordjylland og ved Esbjerg – er farvet “røde”.
I en skriftlig kommentar udtaler Kim Willerslev Jakobsen, direktør for systemansvar i Energinet, at det statsejede selskab har lagt, hvad der svarer til knap en fordobling af det nuværende elforbrug til den kommende årrække, ind i analysen.
“Derfor forventer vi også, at rigtig meget almindelig vækst hos husstande, der vil have elbil eller varmepumpe, hos lokale virksomheder, der vil udvide osv., vil kunne fortsætte helt som hidtil – også i de områder, der er farvet rødt,” udtaler han.
Ifølge Energinet viser analysen også, at elnettet i et “stort omfang” vil kunne håndtere den store mængde små og mellemstore nytilslutninger, der ligger i de kommende år. Selv om der fortsat skal arbejdes med nye løsninger og mere fleksibilitet, lyder det:
“Der vil dog være særlige områder, hvor nytilslutninger skal ske i tæt koordinering mellem det lokale elnetselskab og Energinet, før vi kan tildele kapacitet eller afgøre, om der skal netudbygning til, inden nye forbrugere kan kobles på,” udtaler Kim Willerslev Jakobsen, der også oplyser, at Energinet er i gang med at bygge og modne flere projekter for at øge kapaciteten. Herunder i Nordjylland.
Tilslutninger på pause
Problemerne har i månedsvis hobet sig op hos Energinet.
Mere præcist er udbygningen af transmissionsnettet, der ofte omtales som strømmens motorveje, ikke fulgt med den stigende efterspørgsel efter at blive koblet på elnettet. Situationen resulterede i foråret i skarp kritik fra Statsrevisorerne.
Det har spændt ben for, at flere virksomheder med nye, strømslugende projekter på tegnebrættet kan få adgang til strømmen.
I marts fik udfordringerne Energinet til helt at sætte tilslutningen af nye projekter på pause i tre måneder. Kapaciteten var tæt på opbrugt, mens ansøgningerne om at tilslutte f.eks. datacentre, batterier og power-to-x-anlæg til elnettet fortsat væltede ind, lød det dengang.
I maj meddelte Energinet, at der ikke vil blive underskrevet nye aftaler for store projekter før til efteråret. For meget store tilslutninger kan tidshorisonten i flere tilfælde være fem-ti år, lød det også.
Samtidig annoncerede det statsejede selskab, at man nu vil indføre en ny model for større tilslutninger, som betyder, at projekterne i fremtiden vil blive mødt af skrappere krav.
Indtil nu er projekter, der ønsker adgang til elnettet, blevet prioriteret efter “først til mølle”-princippet.
Men fra politisk hold har den nyslåede klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) udtalt til Ritzau og Politiken, at regeringen med en akutplan vil prioritere hårdere i adgangen til elnettet. Det er bl.a. den prioriteringsmodel, som Folketingets partier drøfter fredag.
