ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Internt notat slår alarm: Elnettet er overbooket i dele af landet

I særlige dele af landet er elnettet så presset, at det ikke kan rumme alle indgåede tilslutningsaftaler med virksomheder, hvis der også skal gemmes fuld plads til den almindelige vækst i strømforbruget. Det erfarer Børsen

Statsejede Energinet er ansvarlig for at bygge vitale dele af det danske elnet. Mere præcist transmissionsnettet, der ofte omtales som strømmens motorveje, og som er under et gevaldigt pres.
Statsejede Energinet er ansvarlig for at bygge vitale dele af det danske elnet. Mere præcist transmissionsnettet, der ofte omtales som strømmens motorveje, og som er under et gevaldigt pres. Akivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.Grafik: Tegnestuen

Presset på det danske elnet vokser og vokser.

Mens køen til nettilslutning er blevet længere, venter virksomheder landet over i øjeblikket på svar på et afgørende spørgsmål: Kan de få den strøm, de har brug for til nye store projekter?

Nu viser det sig, at heller ikke allerede indgåede aftaler om nettilslutning er helt uproblematiske. 

For kombinationen af de kontrakter om tilslutning, som nogle virksomheder har indgået, og den forventede vækst i det almindelige elforbrug, risikerer at presse elnettet ud over grænsen i dele af landet. 

Det viser nye oplysninger fra Energinet, som Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg er blevet orienteret om på lukkede møder denne uge, erfarer Børsen.

I de hårdest belastede områder i elnettet – særligt områder i Nordjylland og omkring Esbjerg – er der allerede i dag indgået aftaler om at benytte mere kapacitet, end der er godkendte planer om at udvide elnettet i området med, når man samtidig reserverer plads til almindelig vækst i forbruget. Den almindelige vækst inkluderer blandt andet den fra husholdninger.

Konklusionen stammer ifølge Børsens oplysninger fra en redegørelse fra Energinet forud for fredagens møde i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget.

Forskel på landsdele

I analysen har Energinet opdelt landet i niveauer af risiko. 

Det meste af Jylland levner mulighed for både den forventede vækst i f.eks. elbiler og varmepumper i hjemmene og de større projekter, som elnetselskaber og Energinet har underskrevet aftaler omkring. 

Bæredygtig
Ny minister: Familier med elbil skal foran i køen til ladestandere
FV26: Ministeroverdragelse i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet


På Sjælland ser situationen sværere ud, men Energinet vurderer, at man til dels kan imødegå problemerne ved hjælp af blandt andet fleksibilitet fra kundernes side.

Det efterlader områderne omkring Esbjerg og i Nordjylland som særligt problematiske. Hertil kommer mindre områder på Djursland og i Trekantområdet, hvor almindelig vækst i forbruget altså ikke er mulig samtidig med de aftaler, der er indgået med nye projekter. 

Samtidig kan det kun imødegås ved udbygning af elnettet, som endnu ikke er godkendt, advarer Energinet i analysen.

I en offentligt tilgængelig version af analysen, som blev delt på Folketingets hjemmeside tidligere på ugen, skriver Energinet bl.a. også, at “foreløbige beregninger viser, at der de fleste steder er kapacitet” til at forsyne både de kunder, som allerede har aftaler i hånden, og den almindelige elektrificering. 

Her har Energinet delt et kort, hvor de hårdest ramte områder – herunder bl.a. områder i Nordjylland og ved Esbjerg – er farvet “røde”. 

I en skriftlig kommentar udtaler Kim Willerslev Jakobsen, direktør for systemansvar i Energinet, at det statsejede selskab har lagt, hvad der svarer til knap en fordobling af det nuværende elforbrug til den kommende årrække, ind i analysen. 

“Derfor forventer vi også, at rigtig meget almindelig vækst hos husstande, der vil have elbil eller varmepumpe, hos lokale virksomheder, der vil udvide osv., vil kunne fortsætte helt som hidtil – også i de områder, der er farvet rødt,” udtaler han.


Ifølge Energinet viser analysen også, at elnettet i et “stort omfang” vil kunne håndtere den store mængde små og mellemstore nytilslutninger, der ligger i de kommende år. Selv om der fortsat skal arbejdes med nye løsninger og mere fleksibilitet, lyder det:

“Der vil dog være særlige områder, hvor nytilslutninger skal ske i tæt koordinering mellem det lokale elnetselskab og Energinet, før vi kan tildele kapacitet eller afgøre, om der skal netudbygning til, inden nye forbrugere kan kobles på,” udtaler Kim Willerslev Jakobsen, der også oplyser, at Energinet er i gang med at bygge og modne flere projekter for at øge kapaciteten. Herunder i Nordjylland.

Tilslutninger på pause

Problemerne har i månedsvis hobet sig op hos Energinet.

Mere præcist er udbygningen af transmissionsnettet, der ofte omtales som strømmens motorveje, ikke fulgt med den stigende efterspørgsel efter at blive koblet på elnettet. Situationen resulterede i foråret i skarp kritik fra Statsrevisorerne.

Det har spændt ben for, at flere virksomheder med nye, strømslugende projekter på tegnebrættet kan få adgang til strømmen.

I marts fik udfordringerne Energinet til helt at sætte tilslutningen af nye projekter på pause i tre måneder. Kapaciteten var tæt på opbrugt, mens ansøgningerne om at tilslutte f.eks. datacentre, batterier og power-to-x-anlæg til elnettet fortsat væltede ind, lød det dengang. 

I maj meddelte Energinet, at der ikke vil blive underskrevet nye aftaler for store projekter før til efteråret. For meget store tilslutninger kan tidshorisonten i flere tilfælde være fem-ti år, lød det også.

Bæredygtig
Efter problemer: Tilsyn vil undersøge Energinets akutplan
Billedpakke: Elinfrastruktur


Samtidig annoncerede det statsejede selskab, at man nu vil indføre en ny model for større tilslutninger, som betyder, at projekterne i fremtiden vil blive mødt af skrappere krav.

Indtil nu er projekter, der ønsker adgang til elnettet, blevet prioriteret efter “først til mølle”-princippet.

Men fra politisk hold har den nyslåede klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) udtalt til Ritzau og Politiken, at regeringen med en akutplan vil prioritere hårdere i adgangen til elnettet. Det er bl.a. den prioriteringsmodel, som Folketingets partier drøfter fredag.