Grøn brint har tidligere været udråbt som en afgørende byggesten for den grønne omstilling i nogle af de helt store klimatunge sektorer.
Det har fået stribevis af virksomheder til at opruste og opføre såkaldte power-to-x-anlæg, der fremstiller brint til bæredygtige brændstoffer til fly, skibe og anden tung transport. Alligevel halter markedet.
Så meget, at industrikoncernen Topsoe, tidligere kendt som Haldor Topsoe, mandag offentliggjorde, at selskabet dels må sætte en nyåbnet milliardfabrik i Herning i dvale, dels trække sig fra at bygge endnu en fabrik i USA.
Det er fabrikker, der fremstiller de elektrolyseanlæg, som bruges til at producere grønne brændsler. Da fabrikken i Herning blev annonceret, var det en god start, men slet ikke nok, tænkte Marie Münster, der er professor i energisystemanalyse ved DTU.
Nu står vi her, og der er ikke sket så meget som forventet
Marie Münster, professor i energisystemanalyse, DTU
“Forventningen var, at vi kommer til at mangle voldsomt meget elektrolysekapacitet, og der slet ikke var kapacitet nok til at dække behovet. Nu står vi her, og der er ikke sket så meget som forventet,” siger hun.
Ifølge Topsoe er satsningen på grønne brændstoffer ikke gået som håbet, og selskabet har ikke været i stand til at lande de nødvendige ordrer til fabrikken i Herning, der har kostet 2 mia. kr.
Den anden nu droppede fabrik skulle bygges i Virginia i USA med milliardstøtte fra den amerikanske stat, som Topsoe sikrede sig under Biden-regeringen. Desuden skærer selskabet 440 stillinger primært i power-to-x-forretningen, fortalte selskabet mandag.
Langsom udvikling
Topsoe er langt fra ene om at neddrosle storstilede planer inden for power-to-x og produktion af grønne brændstoffer.
Eksempelvis nedlagde Ørsted i sommeren 2024 sit projekt Flagship One, som selskabet ellers havde omtalt som en milepæl. Power-to-x-projektet var en del af en større ambition om at udvikle og producere grønne brændstoffer, men blev nedprioriteret, fordi Ørsted bl.a. ikke var lykkedes med at indgå langsigtede aftaler med aftagere af brændstoffet.
Marie Münster peger på, at udviklingen ikke er gået så hurtigt som ventet. Det kan det blandt andet handle om, at andre dagsordner har taget fokus.
“Der er kommet en anden træghed både i USA og i Europa i forhold til at gå fremad på klimadagsordenen. Hvis industrierne skal sætte speederen i bund, skal de motiveres til det, fordi det er dyrere med brint end f.eks. naturgas,” siger hun.
Der er kommet en anden træghed både i USA og i Europa i forhold til at gå fremad på klimadagsordenen
Marie Münster, professor i energisystemanalyse, DTU
Også Tejs Laustsen Jensen, der er adm. direktør for brancheorganisationen Brintbranchen, peger mod den anden side af Atlanten som en af forklaringerne på den drastiske udvikling for bl.a. Topsoe.
“Blandt andet en udvikling i USA, som jo er gået fra virkelig at accelerere den grønne omstilling til at være nærmest imod den,” siger han og fortsætter:
“De sidste fire år er tingene jo bare gået markant langsommere i Europa, end mange af os både havde håbet og forventet, men jo også langsommere, end de politiske signaler lagde op til.”
Positive takter for fremtiden
Vi skal ikke længere tilbage end til starten af maj for at finde tegn på stor optimisme omkring brint og grønne brændstoffer i særligt Danmark.
Her smed EU-Kommissionen flere mia. kr. i danske brintprojekter. Det gælder blandt andet støtte til Morgen Energy med 3,1 mia. kr., der skal gå til selskabets brintfabrik ved Esbjerg.
Dengang kaldte Tejs Laustsen Jensen det for en “virkelig, virkelig god dag for den grønne omstilling”. Og han peger fortsat på, at det vil sparke gang i den efterspørgsel, der har haltet efter.
Et andet lyspunkt er det tyske politiske valg om at hæve kravene til, hvor meget grøn brint landets transportsektor skal bruge de kommende år, siger han.
“Det giver en lovbestemt forudsigelighed, som markedet kan regne med, og som gør, at der bliver skabt og reguleret et aftag. Det betyder virkelig noget.”
“Det er et potentielt helt enormt vigtigt gennembrud, som er svært at undervurdere,” siger han uden at forklejne meldingen fra Topsoe.
Derfor tør han altså godt erklære sig for grundlæggende positiv over for det nuværende ståsted for den grønne brint.
Når vi ønsker hinanden god jul, så er det min klare forhåbning, at vi kan sige, at 2026 var et meget positivt og skelsættende år for udviklingen af dansk brint og grønne brændstoffer
Tejs Laustsen Jensen, adm. direktør, Brintbranchen
“Når vi ønsker hinanden god jul, så er det min klare forhåbning, at vi kan sige, at 2026 var et meget positivt og skelsættende år for udviklingen af dansk brint og grønne brændstoffer,” siger han og understreger:
“Det tør jeg godt sige, også ihukommende at det har været nogle svære år, hvor alt ikke er gået, som vi havde forventet. Men jeg synes, der er meget stærke ting, der helt overordnet trækker i den rigtige retning.”
Også Marie Münster fremhæver blandt andet milliardstøtten til de danske brintprojekter som et sted, hvor det bevæger sig i den rigtige retning.
“Jeg ved ikke, om optimismen er lige så stor, som den har været. Men jeg tror fortsat, der vil blive brug for brint i fremtiden. Hvis der satses på grønne brændstoffer og omstillingen væk fra kulstofholdige brændsler i industrisektoren, kommer der et behov for brint. Det er bare ikke det, vi ser ske lige nu.”
