Ikea reagerer på dokumentar fra DR: “Det er fuldkommen utilstedeligt”

Danmarks Radios (DR’s) måde at dække Ikeas skovdrift i Rumænien grænser sig til det “uetiske”. 

Sådan lyder det fra kommunikationsdirektøren i Ikea, Christian Mouroux Pedersen, i kølvandet på DR’s dokumentar “Ikea elsker træ”.

I dokumentaren viser DR dronevideoer fra skove, der er ejet af den svenske møbelgigant, som får eksperter og miljøorganisationer til at spærre øjnene op. De kritiserer Ikeas måde at drive områderne og kalder det langtfra bæredygtigt.

Stik imod, hvad virksomheden markedsfører sig med. Men kritikken har altså ikke noget på sig, fortæller Christian Mouroux Pedersen. 

“Der er så mange ting, der er decideret forkerte i dokumentaren. Det er fuldkommen utilstedeligt,” siger han.

Et nyt begreb

Ikea, som havde en omsætning på knap 5 mia. kr. i 2023 bare i Danmark, er en af verdens største forbrugere af træ, og møbelgiganten reklamerer med, at de arbejder “mere bæredygtigt” med det.

Ikea bruger træ, der er certificeret som ansvarligt af FSC – en organisation, der er ejet af sine medlemmer, og som blandt andet tæller Ikea selv.

Men i dokumentaren ser man, hvordan dele af Ikeas rumænske skovområder er ryddet for træer, og det får eksperterne til at reagere. Det stemmer ikke overens med Ikeas løfter om bæredygtighed, lyder det. 

Ikea overholder dog al rumænsk lovgivning og de krav, der er til en FSC-certificering i landet, siger møbelgiganten selv. 

Jacob Heilmann Clausen, der er lektor på Sektion for Biodiversitet på KU, udtaler i dokumentaren, at det begreb, Ikea bruger om deres indgreb i skoven, såkaldt “substitute cutting”, er “opfundet til lejligheden for at tale uden om, at man har lavet en skovdrift, som ikke er bæredygtig”.

Men DR bruger eksperter, der ikke ved, hvad de taler om, ifølge Christian Mouroux Pedersen.

“Det er lodret forkert. Det findes i offentligt tilgængelige skovbrugsdokumenter i Rumænien,” siger han.

Ifølge ham har Ikea desuden genoprettet dele af naturen i områderne, hvilket fremgår af offentligt tilgængelige dokumenter. Børsen har dog ikke kunnet verificere dem, da de er på rumænsk.

Jacob Heilmann-Clausen siger til Børsen, at han ikke var klar over, at begrebet eksisterede, da han udtalte sig om det, men fastholder sin generelle kritik over for Ikeas måde at drive skov på, set i lyset af at firmaet markerer sig som særligt bæredygtigt.

Ikke lukket øjnene

I dokumentaren præsenteres det, at halvdelen af det træ, der bliver fældet i Rumænien, er illegalt. Landets præsident har kaldt problemet for et nationalt sikkerhedsspørgsmål.

Er det ikke et risikofyldt område at have så meget skovdrift?

“Vi har ikke lukket øjnene for eller afvist, at korruption eksisterer. Vores standpunkt har hele tiden været, at vi ikke tolererer det i vores værdikæde, og vi griber ind, hvis vi opdager det,” siger Christian Mouroux Pedersen. 

Så du vil ikke anerkende, at det er risikofyldt, når man tager de her ting i betragtning? 

“Jeg synes i højere grad, at perspektivet er, at vi er stolte af den skovdrift og den måde, vi driver vores skove på i Rumænien, hvor vi kan bidrage til det bedre. Hvis vi trækker os fra Rumænien, så er spørgsmålet, om der vil være mere eller mindre korruption? Vi tror på, at vi gør en forskel.”

Bid i dokumentaren

Jørgen Bo Larsen er professor emeritus ved Københavns Universitet i skovøkologi og skovdyrkning gennem 43 år, hvor han har været med til at udvikle kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift både på nationalt og globalt plan.

Han optræder ikke i dokumentaren, men har fulgt med fra sidelinjen. 

Og ifølge ham er der flere problemer med den.

“Det første er, at den danske ekspert udtaler sig uden at kende til de specifikke FSC-standarder i Rumænien,” siger han.

Det næste handler om, at DR skævvrider tingene, fordi de kobler Ikea til problemer med korruption og illegal skovhugst, som i stor stil foregår i Rumænien.

“Det er et problem, for det sætter Ikea i et forstærket negativt lys. Men uden de virkemidler havde der ikke været det samme bid i dokumentaren,” siger han. 

Hvordan ved du egentlig, at Ikea ikke kan kobles til de ting?

“Det ved jeg heller ikke, men det bliver på ingen måde dokumenteret.”

Samme melding lyder flere steder på Linkedin. Blandt andet fra Peter Feilberg, der er adm. direktør i organisationen Preferred by Nature, og som har erfaring med bæredygtigt skovbrug i adskillige lande.

Ifølge Mikala Krogh, der er redaktionschef i DR Dokumentar, kobler DR ikke Ikea til optagelserne med illegalt træ. Udfordringerne bliver præsenteret for at forklare seerne, hvilket marked Ikea er til stede i, skriver hun til Børsen.

Det er noget sludder

Overordnet mener Jørgen Bo Larsen alligevel, at “Ikea bør stramme sig lidt an”. Særligt set i lyset af deres høje profilering af arbejdet med bæredygtighed. 

Behandlingen af den rumænske skov ligger lige på grænsen – eller måske endda lige uden for kravene til bæredygtig skovdrift, siger han.

“Det er problematisk at købe og drive skov i et land, hvor der er så store udfordringer med legalitet omkring skove, og så kun overholde minimumkravene. Der burde man overopfylde kravene, fordi man gerne vil gøre noget ekstra. Særligt når man har høje løfter om bæredygtighed,” siger han. 

Åbne for input

Ikea ændrer gerne forhold i forretningen, hvis input er baseret på fakta, understreger Christian Mouroux Pedersen. Men det bidrager dokumentaren ifølge ham ikke med. 

Hos Ikea vil Christian Mouroux Pedersen kun forholde sig til eksperter og myndigheder, som selskabet arbejder med.

“Og de anerkender vores indsats,” siger han.

Er jeres indsats god nok, bare fordi den lokale lovgivning siger ok? 

“Den her forestilling om, at man i Rumænien ved mindre om skovdrift, eller at man har lavere standarder end i Danmark, det er ganske enkelt ukorrekt. Rumænien har langt ældre træer, end vi har i Danmark, hvilket er resultatet af en anden skovforvaltningspraksis, som blev udviklet gennem et samarbejde med miljøorganisationer, sociale repræsentanter, økonomiske aktører og den rumænske regering. Den følger de samme principper som dem, der blev anvendt til at udvikle den danske standard.”