“Vi oplever, at rigtigt mange henvender sig med et ønske om at få afklaret, hvordan de skal få afvejet deres risici og deres muligheder for at agere. De sidder med en oprigtig bekymring og en medmenneskelighed, som er rigtigt stærk. Der er nogle lighedstræk mellem den aktuelle situation, og hvordan vi ser, at virksomhederne forholder sig til arbejdet med bæredygtighed i det hele taget.
Det er en helt ny realitet, hvor det bliver klart, at dem, der i forvejen havde tænkt geopolitik og ansvarlighed ind i deres forretning, har et overskud.
Jeg tror ikke, at konflikten og den aktuelle krise kommer til at rykke ved virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Man kan trække en parallel til corona, hvor nogle troede, at det ville gå helt i stå med bæredygtighed. Men der blev det noget, der muliggjorde et helt andet perspektiv – f.eks. at vi blev nødt til at se globalt på vores værdikæder og den fremtidige strukturering af dem.
Når der opstår en stor krise akut som konflikten i Ukraine, så kræver det rigtig meget opmærksomhed og planlægning i virksomhederne at kunne træffe informerede beslutninger om deres ageren. Den krisehåndtering, de er tvunget ud i nu, kommer dem til gode på sigt.
Det er en voldsom situation, men hvis man skal prøve at trække noget læring og noget konstruktivt ud af en konflikt, så tror jeg, at konflikten vil være med til, at vi ser et nyt billede i virksomhederne. Et billede, hvor de får håndteringen af menneskerettigheder og ansvarlig virksomhedsdrift helt ind under huden.”
“Det, jeg har set de sidste uger, både i mit eget bestyrelsesarbejde og i danske og udenlandske medier, er, at virksomheder som arbejder seriøst med esg-agendaen er hurtige til at se det nye tema – i dette tilfælde den geopolitiske dagsorden – og reagere på den. Det betyder rigtig meget for reaktionen over for både Ukrainere og over for Rusland.
Jeg oplever til gengæld ikke, at den nye dagsorden går ud over andre dele af agendaen. At drive god forretning i dag kræver, at man har styr på esg. Det er de virksomheder, jeg taler med, ikke i tvivl om. Man stopper ikke pludselig sine diversitets- eller klimaaktiviteter på grund af Ukraine-krisen.
Det kan sagtens være, at der findes virksomheder – nok særligt mindre virksomheder – hvor fokus kan flyttes, men mange har allerede udvalgt et sæt verdensmål, som deres forretningsstrategi er baseret på. Derudover er esg i høj grad drevet af myndighedskrav i dag, så de fleste ved godt, at man eksempelvis ikke kan skære ned for klimafokus, når der inden længe kommer nye standarder fra EU. Det er simpelthen ikke muligt at rapportere ordentligt på esg eller at besvare spørgsmål fra investorer, hvis det ikke er en del af forretningsstrategien.
For bare fem år siden var det anderledes. Det er klart min holdning, at esg-området er blevet mere konsolideret i dag. Jeg har beskæftiget mig med denne agenda i over 30 år efterhånden, men der er sket et skifte, efter at verdensmålene blev vedtaget i FN og rullet ud af UN Global Compact. Derefter er det gået utroligt stærkt. Esg var tidligere ofte noget, der lå i csr-afdelingen og blev taget frem ved festlige lejligheder. I dag har det en strategisk plads i direktionslokalet, og der arbejdes meget seriøst med det. Det er med til at gøre dagsordenen mere robust i dag. Desuden er vi også kommet til et sted, hvor blandt andre medarbejderne ville blive skuffede, hvis en virksomhed ikke prioriterede esg.”
