I 2030 skal det danske samfund have ændret sig markant.
Strøm fra vind og sol skal i langt større grad sendes gennem stikkontakten, maskiner på byggeplader skal køre på el, og varmen på fabrikken skal komme fra f.eks. varmepumper.
Hertil kommer selvfølgelig en lang række andre parametre, hvis vi skal nå det danske klimamål i 2030. Her skal Danmarks udledning af drivhusgasser være reduceret med 70 pct. sammenlignet med 1990.
Men hvordan går det så konkret med omstillingen? Erhvervslivets Tænketank samler her et overblik over udvalgte områder.
SERIE
Tallene bag den grønne omstilling
Hvor langt er vi nået med at komme i mål med de danske klimaambitioner i 2030? Erhvervslivets Tænketank vil løbende udvælge relevante områder inden for den grønne omstilling og give et statusbillede ud fra de danske målsætninger.
Tilslutningen af nye vindmøller på land er meget lav. I tredje kvartal i år og fjerde kvartal sidste år blev der ikke sat nye møller op. Det er dog ikke lavere end planen, men skyldes en kraftig nedjustering af måltallene i den seneste fremskrivning fra Klimaministeriet.
De sidste mange kvartaler er der sat færre nye solparker op, end regeringens klimafremskrivning lægger op til.
Udviklingen skyldes både naboprotester mod konkrete projekter, samt at udviklere trækker projekter, fordi elprisen ikke vil være høj nok til at dække omkostninger.
FAKTA
Klimafremskrivning
- Ifølge den danske klimalov skal der hvert år laves en status og fremskrivning på klima.
- Det skal sikre en løbende opfølgning på, hvorvidt den danske klimaindsats faktisk understøtter mål i klimaloven, og at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 er reduceret med 70 pct. sammenlignet med niveauet i 1990.
Energistyrelsen
På efterspørgselssiden skal vi elektrificere og dekarbonisere.
Det kræver, at forbrugerne dropper naturgassen og skifter til fjernvarme eller varmepumper, hvis fjernvarme ikke er muligt. Også her går det langsommere, end det burde ifølge Klimaministeriets fremskrivning.
SÅDAN HAR VI GJORT
Erhvervslivets Tænketank udvælger løbende data og indsigt om områder inden for omstillingen af samfundet. Data er baseret på aktindsigter og data indhentet af tænketanken.
Her går det for øjeblikket lidt bedre end planen, og der indregistreres flere eldrevne personbiler måned for måned end forventet, hvilket også gælder for busser, varebiler og lastbiler.
Om trenden bliver ved, er uklart med et stagnerende salg af elbiler i resten af Europa.