11 af de 22 store danske selskaber i C25-indekset, som oplyser deres klimatal, har i 2023 udledt mere CO2 end året før. Selv om virksomhederne tilsammen har klimaløfter, der er langt større end nationens, er fremgangen i de enkelte selskabers klimatal langtfra sikre fra år til år. Det viser Børsens gennemgang af C25-selskabernes klimatal indsamlet af Børsen Fakta.
Flere af de største CO2-udledere har dog imidlertid gjort så store fremskridt det seneste år, at de sikrer C25-indeksets virksomheder en samlet CO2-reduktion på over 9 pct.
“Jeg er ret overrasket over, at der er et fald fra 2022 til 2023, men det er også ret tydeligt tre-fire virksomheder, der driver reduktionen,” lyder reaktionen på regnestykket fra Esben Lanthén, adm. partner i rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability.
“Spørgsmålet er, hvorfor de hver især reducerer deres udledninger: Er det succesrige klimastrategier, er det markedsudviklingen eller noget helt tredje?” bemærker han.
Han fremhæver tre store udledere, der har mindsket den mængde af drivhusgasser, de slipper ud i atmosfæren, betydeligt det seneste år. Det gælder Mærsk, DSV og Ørsted.
Var disse tre selskaber ikke i C25-indekset, ville de resterende selskaber have øget CO2-udledningen fra 2022 til 2023, viser selskabernes egne CO2-tal.
Mest markant har Ørsted næsten halveret virksomhedens CO2-udledning det seneste år. Selskabets årsrapport fremhæver imidlertid en årsag, der ikke er et resultat af selskabets klimastrategi. Her skriver Ørsted, at salget af naturgas faldt 47 pct., blandt andet fordi en kontrakt på levering af gas fra russiske Gazprom blev annulleret.
Samtidig faldt CO2-udledningen fra idriftsættelsen af ny vedvarende energi med hele 94 pct. fra 2022 til 2023, alene fordi kun fire vindmølleparker blev sat i drift i 2023.
Denne type årsagsforklaringer præger en del af virksomhedernes CO2-regnskaber. Nordea forklarer eksempelvis en stigning med en “normalisering af rejsemønstret efter corona”, mens Novo Nordisk peger på selskabets hastige vækst som hovedårsag til øgede CO2-udledninger.
Salget af Novo Nordisks vægttabsmedicin voksede med 154 pct. i 2023, og selskabet vil i 2024 investere ca. 45 mia. kr. i udvidelse af produktionen.
Det kommer derfor ikke bag på bæredygtighedschef hos Novo Nordisk Katrine DiBona, at medicinalvirksomheden øgede sine samlede CO2-udledninger på tværs af værdikæden med 52,6 pct. i 2023.
“Vores vækst er baseret på, at vi når flere patienter, og det er vores grundlæggende bidrag til verden,” siger hun og henviser til den stigende efterspørgsel på verdensplan.
“De investeringer, vi laver nu, betyder, at vi udleder mere. Det kræver flere materialer som stål og beton, og vi har også stor vækst i antal af medarbejdere
Katrine DiBona, bæredygtighedschef, Novo Nordisk
Selv om denne type forklaringer giver mening i et forretningsperspektiv, ændrer det ikke på den miljømæssige bundlinje hos en del af selskaberne, påpeger Esben Lanthén.
“Jeg lægger mærke til, at der er 11 af de 22 virksomheder, der slet ikke har formået at reducere CO2-udledningen det seneste år. Der kan være alle mulige forklaringer, men det giver ikke et specielt rosenrødt billede,” konstaterer han og fortsætter:
“Der vil selvfølgelig være udsving fra år til år, og verden forandrer sig hele tiden. Men sådan er verden nu engang, og CO2-udledningerne gør ikke mindre skade af den grund.”
Tilbage hos Novo Nordisk fremhæver Katrine DiBona, at det er vanskeligt at nå flere patienter og samtidig udlede mindre CO2. Hun venter, at milliardinvesteringerne også vil vise sig i klimaregnskabet for 2024.
“De investeringer, vi laver nu, betyder, at vi udleder mere. Det kræver flere materialer som stål og beton, og vi har også stor vækst i antal af medarbejdere,” siger hun. “Det bliver værre, før det kan blive bedre.”
Andetsteds i medicinalbranchen er det også regnskabets økonomiske bundlinje, der i 2023 er blevet trukket skarpere op end den miljømæssige ditto. Biotekselskabet Bavarian Nordic øgede i 2023 CO2-udledningen med 21,7 pct. i forhold til året før. Også her på grund af stor vækst.
“For det første har der været en global epidemi af abekopper, som krævede en stor produktion af vacciner. For det andet har der været øget efterspørgsel på rejsevacciner, fordi folk er begyndt at tage ud i verden igen efter covid-19,” siger Rolf Sass Sørensen, chef for Investor Relations hos Bavarian Nordic.
Endelig fremhæver han, at et opkøb har øget udledningerne yderligere. Han mener imidlertid, at selskabets vækst kan gå “hånd i hånd” med at nå klimamålene.
“Vi kan vokse, samtidig med at vi reducerer vores emissioner. Det kan godt være, at vejen dertil ikke er en lige linje, og at vi nogle år vil vokse mere, end vores effektivitet bliver forøget. Men målet, det skal vi nok nå,” vurderer Rolf Sass Sørensen.
Dilemmaet i balancen mellem økonomisk vækst og mindsket CO2-udledning går igen hos en del af de virksomheder, der har besvaret spørgsmål om deres klimatal.
Hos smykkevirksomheden Pandora har overgangen til genbrugt sølv og guld samt omstillingen til vedvarende energi resulteret i en reduktion på 20 pct. af virksomhedens CO2-udledning på et år. Bæredygtighedschef Mads Twomey-Madsen forventer imidlertid ikke, at den entydige fremgang kan fortsætte hvert år.
“Det er en klar udfordring at vækste og samtidig holde sig inden for vores mål. Vi kan se, at linjen frem mod at nå målene ikke nødvendigvis er lige,” konstaterer han og peger på, at det allerede kan betyde stigende udledninger i 2024.
“Vi udvider produktion og butiksnet, der gør, at vi vækster. Det giver nogle engangsbump på vejen, men ændrer ikke på vores mål,” siger han.
Ligesom hos Bavarian Nordic skyldes væksten mange steder opkøb, hvor virksomheden adopterer CO2-udledningen fra en opkøbt konkurrent. I takt med at det påvirker omsætningen, overtager virksomheden også CO2-udledninger, den ikke har haft mulighed for at påvirke.
Det gælder blandt andet hos Royal Unibrew, skriver vicedirektør for bæredygtighed Henriette Øllgaard i en mail til Børsen.
“Vores absolutte CO2-udledning er steget på grund af akkvisitioner. Royal Unibrews forretningsomfang er næsten fordoblet på to år, blandt andet gennem opkøbene af Hansa Borg og Vrumona,” skriver hun og fremhæver, at CO2-udledningerne fra selskabet til gengæld er faldet pr. produceret enhed.
Opkøb er også blandt forklaringerne hos Jyske Bank, der overtog Handelsbanken i slutningen af 2022, og hos Coloplast, der opkøbte Atos Medical i løbet af 2023.
“Vi har her set en stigning i vores absolutte udledninger, hvilket skyldes Atos Medical-opkøbet, samt at flere mennesker har fået adgang til vores medicinske produkter verden over. Vi har en 2030-ambition inden for scope 3 om at reducere vores udledninger pr. produkt med 50 pct., hvilket vi tror på, vi når,” skriver pressechef i Coloplast Peter Mønster til Børsen.
Når man ser udsving fra år til år i mange virksomheder, skyldes det imidlertid næppe problemer med data, vurderer Lone Strøm, adm. direktør i FSR – danske revisorer.
“Data om CO2 er de bedste data, der endnu findes på bæredygtighedsområdet, selv om det ikke er på niveau med finansielle data endnu. Metoderne forfines år for år,” konstaterer hun og peger på, at netop CO2-regnskaber i dag typisk er baseret på anerkendte standarder og har en historik at trække på.
Ét punkt, hvor tallene kun i lille grad pålideligt kan sammenlignes fra år til år, er det såkaldte scope 3, hvor virksomheder angiver deres CO2-udledninger i værdikæden, altså hos leverandører og kunder.
“Udledninger i værdikæden er det sværeste at arbejde med, og der er stadig forskel på, hvor meget man regner med. Dér er virksomhederne endnu et stykke vej fra målet,” konstaterer hun.
“Der er blevet sat rigtig gode målsætninger, men de lavthængende frugter er også ved at være høstet nu
Esben Lanthén, adm. partner, Nordic Sustainability
Det giver sig blandt andet udslag i, at nogle virksomheder tæller flere udledninger med i scope 3, end de tidligere har gjort. Hvis de ikke samtidig ændrer beregningen i forhold til tidligere år, kan det give en kunstig stigning i CO2-udledningen.
Dette gælder blandt andet Jyske Bank, der i 2023 tilføjede to nye kategorier til scope 3, hvilket betyder, at der i bæredygtighedsrapporten er noteret yderligere 800 ton CO2 alene på den baggrund, oplyser banken til Børsen.
Netop bankernes CO2-udledninger afhænger primært af, hvilke virksomheder de investerer i. Disse investeringer er eksempler på bankernes scope 3-udledninger.
Denne kortlægning er imidlertid langtfra afsluttet, hvorfor de såkaldte finansierede udledninger ikke er med i data i Børsens kortlægning. Der er trods, at disse ifølge Nordea udgør over 99 pct. af bankens udledninger.
Generelt er udledninger i scope 3 både de sværeste at kortlægge og ændre på, påpeger Esben Lanthén, der vurderer, at mange af de virksomheder, han møder i sit arbejde, netop er nået til denne del af omstillingen.
“Jeg møder mange virksomheder i dag, der har rigtig svært ved at finde reduktioner i deres CO2-emissioner. Der er blevet sat rigtig gode målsætninger, men de lavthængende frugter er også ved at være høstet nu. Nu skal de svære reduktioner i gang,” konstaterer han og peger på, at netop C25-virksomhederne bør være bedst rustet til den opgave.
“Virksomhederne i C25 er ikke nødvendigvis de største CO2-udledere, men det er nogle af dem, der bør være mest kapable til at gøre noget ved det her. De har flest ressourcer og de dybeste lommer,” siger han.
Lone Strøm fremhæver, at andre bæredygtighedsdata endnu ikke er udviklet så meget som data på CO2.
Det gælder eksempelvis handicapområdet eller opgørelser over spildevand, som begge bliver omfattet af de kommende rapporteringskrav til de største virksomheder.
Det sker gennem EU-direktivet csrd, som stiller nye krav til 2024-regnskaberne.
Netop revisorerne har en ny og voksende rolle ift. at skabe tillid om de bæredygtighedsdata, der fremgår af års- og bæredygtighedsrapporterne fra de største virksomheder.
På baggrund af de kommende EU-krav skal disse rapporter nemlig fra næste år have revisorpåtegninger, på samme måde som finansielle rapporter har. Når det kommer til bæredygtighedsdata, skal revisorerne imidlertid endnu ikke garantere samme niveau af sikkerhed.
“Typisk vil en revisor undersøge de årsagsforklaringer, virksomheden angiver i sin rapport. Hvad ligger bag de ændringer, der er sket i data det seneste år?” siger Lone Strøm.
Nogle af virksomhederne i C25 har allerede taget forskud på disse krav i 2023-rapporterne, viser Børsens kortlægning.
