Hun startede som studentermedhjælper – 40 år senere er hun en afgørende brik i Carlsbergs udvikling

Der er nærmest tale om et full circle moment:

For næsten 200 år siden blev grundlæggeren af Carlsberg, J.C. Jacobsen, så inspireret af fysikeren H.C. Ørsteds forelæsninger, at han besluttede sig for at etablere et laboratorium i bryggeriets navn.

Bedre ølbrygning var en kunst, der skulle hvile på videnskabens principper, forstod bryggerigrundlæggeren, der derfor i 1875 tog det første spadestik til det, der i dag er Carlsberg Laboratorium.

Nu har lederen af netop det laboratorie vundet en pris, der bærer Ørsteds navn: H.C. Ørsted-prisen, der hylder personer, som gør en særlig indsats inden for naturvidenskab, teknologi og formidling.

Det er Birgitte Skadhauge, der som vice president i Carlsberg Group og leder af bryggeriets laboratorie nu bliver anerkendt for sine knap 40 års forskning i at omsætte plantegenetik til løsninger på klima- og fødevareudfordringer.

Et arbejde, der har været afgørende for udviklingen af Carlsbergs produkter – og for landbrugs- og fødevareindustrien. Og et arbejde, som Birgitte Skadhauge stadig beskriver som “verdens bedste”.

Derfor er prisen også en “enorm anerkendelse,” fortæller hun. For J.C. Jacobsen var H.C. Ørsted nærmest en slags husgud. Et ultimativt forbillede for Carlsbergs forskning. Og det samme har han været for Birgitte Skadhauge.

“Ørsted og J.C. Jacobsen har altid været mine to største faglige idoler, fordi de netop personificerer koblingen mellem dyb grundforskning, innovation og konkret samfundsnytte. Det har været drivkraften i hele min karriere,” siger Birgitte Skadhauge.

Med prisen skriver Birgitte Skadhauge sig på listen over en lang række tidligere anerkendte modtagere, herunder astrofysikeren Anja Andersen, dna-forskeren Eske Willerslev og astronauten Andreas Mogensen.

Hendes forskning handler mere specifikt om at forstå planters arveanlæg for derefter at kunne udvikle planter med bestemte ønskede egenskaber – f.eks. til at forbedre et produkt i Carlsbergs sortiment eller gøre afgrøder mere klimaresistente.

“Det er dybt fascinerende at se, hvordan vi kan designe planterne, så de tilpasser sig klimaforandringer eller opnår en bedre kvalitet til maltbyg eller foder,” siger Birgitte Skadhauge.

Tidlig fascination

Børsen møder Birgitte Skadhauge på hendes kontor i Carlsbergs laboratorie på toppen af Valby Bakke i den københavnske bydel, der bærer bryggeriets navn, og hvor Carlsberg fortsat har hovedkontor.

Kontoret vidner om, hvad hun har dedikeret hele sit liv til.

På bagvæggen hænger et enormt maleri af en kornmark og spirende planter, der ligger poser med forskellige plantesorter langs væggen, og på hendes reol står den pris, hun netop har modtaget. En sommerfugl i sølv med farvede ædelsten fræset ind i vingerne – formet som bl.a. dna-figurer og korn som et nik til Birgitte Skadhauges forskning i netop plantegenetik.

Hun er vokset op i Nordjylland med en far, der var landmand og selv dyrkede planter i mange år. Derfor så hun tidligt og på tæt hold, hvor hurtigt udviklingen inden for plantegenetik gik, og hvor stor en positiv effekt forædling af planter kan have både for landbruget og industrien.

Perspektiverne i dén videnskab har altid fascineret hende. Derfor var det også tidligt klart for hende, at hun skulle læse noget med plantegenetik.

Under studierne på Københavns Universitet blev hun ansat som studentermedhjælper hos Carlsberg.

“Det var så spændende, hvad de havde gang i hos Carlsberg også dengang. Så jeg brugte stort set al min fritid herinde,” siger Birgitte Skadhauge, mens et smil finder vej til mundvigen.

40 år hos Carlsberg

Det var i 1987 – og Birgitte Skadhauge er blevet hængende lige siden. Og lige så længe har plantegenetikken været omdrejningspunktet for hendes arbejdsliv. Derfor er listen af hendes forskningsresultater også lang.

Under hendes ledelse har Carlsbergs laboratorie bl.a. som de første i verden kortlagt humlens arvemasse. En opdagelse, der giver mulighed for at forbedre planten til fremtidens klimaforandringer, så den både kan overleve i et nyt klima og bevare samme smag og kvalitet, når den bruges i f.eks. øl.

Bryggeriets forskerhold har under Birgitte Skadhauges ledelse også fundet en løsning på de enorme udfordringer med markspiring, som landbruget bokser med.

Hvis man ikke er landbrugskyndig, er det måske ikke et begreb, man kender til. Men på globalt plan mister landbruget årligt milliarder af kroner, fordi korn som følge af klimaforandringerne spirer for tidligt. Den udfordring er kun blevet større, i takt med at vejret som følge af klimaforandringerne er blevet mere utilregneligt.

I Carlsbergs laboratorie har man fundet en måde at deaktivere den genetiske følsomhed mod skiftende vejr.

“På den måde kan vi sikre afgrøderne mod ekstreme vejrhændelser,” siger Birgitte Skadhauge.

“Og det er jo ikke kun noget, der kommer til Carlsberg til gode. Det handler også om den globale fødevaresikkerhed og geopolitisk stabilitet. Med en voksende verdensbefolkning har vi simpelthen ikke råd til at miste værdifulde råvarer.”

Videnskab skal gøre gavn

Birgitte Skadhauge er et af den slags mennesker, der taler så begejstret om sit felt, at det er svært ikke at blive smittet. Flere gange fortæller hun, hvor meget hun oprigtigt elsker sit arbejde.

Derfor er det måske heller ikke så underligt, at hun er blevet på samme arbejdsplads i 40 år med stort set det samme fokus.

Men for Birgitte Skadhauge har det givet sig selv. Forskning tager tid. Og hun vil gerne se sin forskning implementeret og omsat til noget, der gør en forskel ude i virkeligheden.

“Jeg forsker ikke for forskningens skyld eller for at publicere videnskabelige artikler. Min ledestjerne har altid været, at videnskaben skal ud at arbejde og gøre gavn i samfundet,” siger hun.

Dermed leverer hun interviewets anden fuldendte cirkel. For nærmest lignende ord udtalte J.C. Jacobsen angiveligt tilbage i slutningen af 1800-tallet: At videnskab – ligesom god øl – skal deles.

Netop derfor har fokus for Carlsbergs laboratorie lige siden grundlæggelsen været, at bryggeriet ikke skulle putte med sine forskningsresultater. De skal ud og gøre en forskel både i forretningen og i resten af verden.

“Ørsted var ikke bare en fremragende videnskabsmand; han var en innovator, der forstod, at forskning skal omsættes til samfundsnyttige opfindelser. Brygger Jacobsen tog denne filosofi fuldstændig til sig og gjorde den til Carlsbergs dna. Den tankegang lever stadig i bedste velgående her på forskningscenteret,” siger Birgitte Skadhauge.

Værktøjskassen er klar

Med rødder i netop tankegangen om, at videnskab skal deles og bruges, har Birgitte Skadhauge også en opfordring med i ærmet. Både til landets politikere og virksomheder.

For vi er nået så langt i forskningen, at man på rigtig mange områder i dag har en “fantastisk værktøjskasse.” Takket være ting som bioteknologi, genomsekventering, kunstig intelligens og maskinlæring kan vi optimere processer og afgrøder med en hastighed, der aldrig er set før, fortæller hun.

“Værktøjerne er klar til at reducere landbrugets og industriens klimaaftryk markant,” siger Birgitte Skadhauge.

“Det kræver dog, at der bliver afsat de nødvendige forskningsmidler, og at vi styrker samarbejdet på tværs af universiteter og virksomheder. Vi skal blive bedre til at oversætte den fremragende grundforskning fra universiteterne til praktiske og anvendelige løsninger i industrien.”

Selv sidder hun bl.a. i regeringens Vækstteam, der skal fremme grønne løsninger inden for landbrugs- og fødevareproduktion og biosolutions.

Her har Birgitte Skadhauge oplevet, at der er villighed til at lytte. At Carlsbergs tanker om f.eks. regenerativt landbrug bliver taget godt imod i de politiske planer for fremtidens Danmark. At forskningen kommer ud at arbejde.

Og når hun kigger tilbage på sin næsten 40 år lange karriere, er nogle af de største oplevelser stadig, når dét manifesterer sig – når hun f.eks. står på en mark i den anden ende af verden med en landmand, der reelt kan mærke, at nye plantesorter gør en forskel for hans eksistensgrundlag.

“Eller når en øldrikker tager en tår og tænker: Hold da op, det er en frisk øl,” siger Birgitte Skadhauge.