“Aflever dine uønskede tekstiler hos os. Så sørger vi for, at de bliver genbrugt, genanvendt eller genvundet.”
Sådan står detpå H&M’s hjemmeside, og tøjgiganten har i årevis opfordret kunderne til at aflevere deres gamle tøj i butikkens genbrugscontainere.
Men nu harsvenske Aftonbladetafsløret, at tøjet ikke bliver genbrugt, som forbrugerne ellers loves.
Mediet har udstyret ti stykker forskelligt tøj i god stand med små sporingsenheder for at kunne følge det sidste led i H&M’s værdikæde.
“Idéen om, at man får aflad ved at putte sit tøj i tøjcontaineren, kan vi starte med at lade dø
Tanja Gotthardsen, bæredygtighedsrådgiver
Tøjet, som ellers skulle være genanvendt i et cirkulært system, dukker hurtigt op på tre forskellige sorteringsanlæg i Tyskland, men det er kun begyndelsen. Tre af ti stykker tøj spores til tredjeverdenslande som Benin i det vestlige Afrika, der modtager så store mængder tekstilaffald fra Vesten, at de må brænde det af eller dumpe det på strandene, hvor det ender i havene.
Ifølge Aftonbladet nåede deres ti stykker tøj at rejse 60.000 kilometer med fragtskibe og lastbiler – svarende til halvanden gang rundt om kloden.
Det er ikke første gang, der kører kritiske historier om H&M i medierne, tilsyneladende uden at det har haft store konsekvenser for koncernen.
“Det er påfaldende, at vi i årenes løb har set så mange møgsager om H&M. Det er noget nær på månedsbasis, at de fremhæves i diverse medier og ngo-rapporter i relation til brud på menneskerettighederne eller deres miljøbelastning, og det har altså ikke endnu ændret synderligt ved deres position i markedet,” lyder det fra Tanja Gotthardsen, der er bæredygtighedsrådgiver for virksomheder og organisationer.
Hun tror ikke på, at afsløringen får konsekvenser for den svenske gigant.
“Det kan godt være, at det her kortsigtet kan skade H&M’s omdømme, men hvis det ikke kan ses på bundlinjen, tror jeg ikke, de for alvor vil gøre noget anderledes,” siger Tanja Gotthardsen, der ikke er overrasket over afsløringen.
kilometer nåede Aftonbladets brugte tøj at rejse, efter det var indleveret i H&M’s butikker i Stockholm
Når man afleverer sit aflagte tøj til H&M, får man rabat på sit næste køb, og det er ifølge bæredygtighedsrådgiveren kun med til at skubbe udviklingen i den forkerte retning, da tøjet bliver en handelsvare, der ofte rejser gennem utallige mellemmænd med mere eller mindre gennemsigtige værdikæder, fortæller hun.
“Idéen om, at man får aflad ved at putte sit tøj i tøjcontaineren, kan vi starte med at lade dø. Mange virksomheder og organisationer har etableret indsamlingssystemer, men H&M har så bare sat ekstra fart på den negative udvikling ved at uddele rabatkoder, så kunderne kan gå ud og købe endnu mere tøj at kassere. Og det er jo himmelråbende åndssvagt,” siger Tanja Gotthardsen, der har beskæftiget sig med tekstilindustriens mørke sider i årevis.
Det er velbeskrevet, attøj fra Vesten ender i fattige landetil stor gene for miljø, klima og landenes egne tekstilindustrier, men det kræver meget større fokus, hvis man skal skubbe på udviklingen, mener Tanja Gotthardsen.
“Det er også påfaldende, hvor dårlige danske journalister har været til at dække tekstil som helhed. Ser vi på udlandet og f.eks. engelske The Guardian, har de gjort det i årevis og gjort det rigtig godt,” siger hun og fortsætter:
“Så længe der ikke er en fortsat mediebehandling eller en juridisk, økonomisk slagside på det her, så er incitamentet ikke stærkt nok til, at H&M lægger stilen om.”
H&M har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til en skriftlig udtalelse fra chefen for forsyningskæde hos H&M Group:
“H&M-koncernen er kategorisk imod, at tøj bliver affald, og det går fuldstændig imod vores arbejde med at skabe en mere cirkulær modeindustri,” skriver H&M til Børsen.
