En ny bil består i dag af langt over et ton nye materialer. Alt fra metaller til hård plast, skum, gummi, glas og tekstiler finder vej ind i bilen på fabrikken. Men små skader fører ofte til store udskiftninger af materialerne, og når bilens levetid er slut, gælder det typisk også materialerne.
Det forsøger Salling Autogenbrug at ændre på. Virksomheden er begge udvalgt som en del af Børsen Bæredygtig Cases 2024, som blev annonceret i april.
Miljøhensyn i autogenbrug har traditionelt handlet om at sikre miljøet mod olierester fra bilerne, mens op mod 30 pct. af bilens vægt ender som deponi eller forbrænding.
“Hos os prøver vi at fjerne alle dele fra bilen, så det er et rent karosseri, der sendes til ophugning,” siger medejer af Salling Autogenbrug Lise Korsgaard om virksomhedens løsning.
Ved at skille bilerne manuelt ad kan selskabet nå ned på at sende 2-4 pct. af bilens vægt til deponi eller forbrænding i sidste ende. De dele, der kan genbruges direkte, indgår i et større “bibliotek” hos Salling Autogenbrug over eksempelvis kofangere eller døre til forskellige bilmodeller.
Børsen harsiden 2022 udvalgt 50 projekter hvert år, som kan inspirere resten af erhvervslivet i den grønne omstilling. Projekterneer indstillet af virksomhederne og udvalgt af Børsen Bæredygtigs redaktion og et Advisory Board af erhvervsprofiler med viden og erfaring inden for erhvervslivets grønne omstilling. Se årets50 cases påborsen.dk/cases
Det er, hvad Lise Korsgaard betegner som et traditionelt autogenbrug, som lever af at sælge reservedele videre. Hertil kommer de dele, der ikke kan genbruges i biler, men som blandt andet modeindustrien kan bruge. Det gælder blandt andet seler og airbags.
“Vi kan se allerede nu, at interessen er stigende gennem de seneste år. Til at starte med skulle Grünbag bruge nogle få seler til deres designertasker. I dag sælger vi alt, hvad vi har, og må indkøbe flere seler fra kolleger for at følge med. En dag kommer vi til at mangle materialerne,” spår hun.
Ud over selerne fremhæver hun også airbags, sædeskum og bestemte plasttyper som særligt brugbare i andre brancher.
“Folk ved ikke, hvad man kan finde i biler. De indeholder glas, plast, kobber, seler, sødeskum, gummi, læder osv. Der er rigtig mange fine og meget forskellige materialer,” siger Lise Korsgaard.
Økonomien i manuelt at fjerne ledninger, sædeskum og lygteglas er imidlertid stadig en udfordring for virksomheden. For hvert kg materiale, de fjerner, forringer de prisen for det karosseri, de sender videre til skrot, fordi skrottede biler afregnes pr. kilo.
“Og inden da har vi brugt timer, ressourcer og værnemidler på at udvinde materialerne fra bilerne,” konstaterer hun.
Håbet er imidlertid, at glas og plast fremover vil blive en ressource, der kan sælges videre og blive til nye materialer, så de kan blive profitable for autogenbruget. I dag hjælper det økonomien, at virksomheden kan bruge medarbejdere, der ikke er faglærte.
Det gælder blandt andet folk med fysiske eller psykiske handicap, som ikke kan varetage et ordinært job eller uddannelse, men som er på værkstedet få timer om ugen. Derudover er arbejdet en del af et dagtilbud på en ungdomsskole, ligesom virksomheden også har elever fra forskellige lokale, folkeskoler i fast praktik en dag i ugen, for at gøre deres skolegang mere overkommelig.
“Det hjælper meget, at der kommer skoletrætte unge ud og hjælper. Det gør en kæmpe forskel både for os og i deres hverdag. På den måde fylder den sociale dimension mere og mere for os,” siger Lise Korsgaard.
I dag bearbejder virksomhedens ca. 20 medarbejdere omkring 1000 biler om året. Selv om virksomheden er vokset, siden de begyndte arbejdet med at videresælge alle materialer, døjer de stadig med, hvad hun beskriver som en konservativ branche med konservative regler.
“Der er brug for, at branchen kommer op på mærkerne og kigger på for eksempel CO2-udledningen og genanvendelsesprocenten fra vores arbejde,” mener hun.
