Regeringen skal trække i arbejdstøjet og lave en række ændringer i politikken, hvis den skal nå sine klimamål.
Det er konklusionerne i den statusrapport, som Klimarådet udgav i sidste uge.
I rapporten kommer rådet med syv konkrete anbefalinger til klimapolitikken, der skal øge chancerne for at nå målene.
Hvert år siden 2020, hvor målet om 70 pct. reduktioner af drivhusgasser inden 2030 blev bestemt ved lov, har ekspertrådet vurderet, om regeringen har anvist en realistisk vej til at nå disse klimamål.
FAKTA
2030-, 2035-, 2040- og 2050-mål
- I 2030 er det målet, at drivhusgasudledninger reduceres med 70 pct. i forhold til udledningerne i 1990.
- I 2035 er det målet, at drivhusgasudledninger reduceres med 82 pct. i forhold til udledningerne i 1990.
- I 2040 er det målet, at drivhusgasudledninger reduceres med 90 pct. i forhold til udledningerne i 1990.
- I 2050 er det målet, at drivhusgasudledninger reduceres med 100 pct. i forhold til udledningerne i 1990.
Sidste år var første gang, at rådet vurderede, at 2030-målene var inden for rækkevidde.
Men på bare et år har den vurdering fået modsat fortegn, og det hedder sig nu, at vejen til målet ikke er “anskueliggjort”.
Højere afgift på lavbundsjorder
Klimarådet anbefaler, at regeringen hæver drivhusgasafgiften på lavbundsjorder til 125 kr. pr. ton CO2 i 2028.
Det er en stigning på 88 kr. fra den planlagte afgift på 40 kr. pr. ton CO2 udledt fra kulstofrige lavbundsjorder, som man allerede har vedtaget.
Lavbundsjorder er områder med et højt indhold af kulstof fra gamle planterester. Så længe de våde lave områder ligger uberørte hen, er der ikke noget problem.
Men lige så snart landmænd dræner, pløjer og dyrker lavbundsjorderne, begynder kulstoffet fra planteresterne at rådne og gasse, og på den måde frigives store mængder CO2.
På grund af de store udledninger har regeringen fra 2028 indført en CO2-afgift på 40 kr. pr. ton CO2 udledt fra kulstofrige lavbundsjorder.
Ifølge Klimarådet er de 40 kr. ikke tilstrækkelige til at sikre permanent udtagning i det “nødvendige tempo”.
Målrettet skovrejsning
For at opfylde målene for vandmiljø bør regeringen sikre, at der bliver rejst skov i områder, hvor der er behov for, at kvælstofudledningen sænkes.
Regeringen skal altså sikre, at der bliver rejst skov på de områder, hvor der er størst behov.
Når marker gødes med gylle og kunstgødning, er det ikke alt nitrat fra gødningen, som afgrøderne kan optage.
Det overskydende nitrat siver ned til grundvandet og forurener vandet. Det har både miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser.
Når landbrugsjord erstattes med skov, kan træernes rødder optage noget af kvælstoffet.
Det fremgår af regeringens aftale om Den Grønne Trepart, at 15 pct. af den nuværende landbrugsjord, svarende til 400.000 hektar, eller hver syvende mark, skal omlægges til natur.
Mere urørt skov
Klimarådet anbefaler, at regeringen får sat skub i opførelsen af ny urørt skov, også kaldet naturskov.
I Den Grønne Trepart er det et mål, at der på landsplan skal rejses 250.000 hektar skov frem mod 2045.
Deraf skal 100.000 hektar være urørt skov.
Det fremgår af Klimarådets rapport, at det i dag bedre kan betale sig at bruge arealer til andre aktiviteter end urørt skov, og det truer trepartens mål.
Naturskoven skal bidrage positivt til klimaeffekten ved at opbygge kulstoflagre i skovbunden, som kan binde CO2.
Kom med en plan B
Regeringen bør have en plan B klar, der kan vise, at 2030-målet kan nås, selv hvis implementeringen af den vedtagne klimapolitik ikke lever op til målsætningerne.
Den bør ifølge rådet desuden komme så hurtigt som muligt, da en melding om potentielle stramninger menes at kunne bidrage til at øge reduktionerne frem mod 2030.
Planen bør ifølge rådet indebære en stramning af den gældende regulering, for eksempel i form af øgede eller hurtigere indfasede afgifter, som skal få omstillingen i sving.
Det kan blandt andet være i form af afgifter på landbruget.
Konkretisér vejen til 2035-målet
Det er Klimarådets anbefaling, at regeringen får skaber en tydelig vej til at opfylde klimamålene for 2035.
Det skal altså ifølge rapporten stå helt klart, hvilke konkrete tiltag der skal til for at komme tættere på klimamålene.
Samtidig lyder det fra rådet, at nogle af de penge, som regeringen har afsat fra 2034 og frem, bør bruges tidligere.
Hæv afgifter på drivhusgasser
Der bør blive meldt klart ud om stigninger på CO2-afgifter, som ifølge Klimarådet bør være det centrale element i at opfylde klimamålene frem mod 2050.
Det skal særligt gøres af hensyn til, at virksomhederne undgår fejlinvesteringer.
Klimarådet fremhæver, at regeringen bør melde klart ud om afgiftsniveauet for industrien og landbruget.
Overvej andre teknologier
Ccs-udbuddet har vist, at interessen for at byde ind på puljen med en teknologi kan være mindre end ventet.
Regeringens milliardpulje på 28,7 mia. kr. viste sig kun at modtage to bud i sidste ende, hvor der fra start meldte sig 16 projekter på banen. Det er kun Aalborg Portland samt en anden hemmelig byder, der har budt ind på den milliardstore pulje.
De færre bud har resulteret i, at Klimarådet ikke ser vejen til at nå 2030-målene anskueliggjort.
I statusrapporten nævner rådet, at regeringen bør overveje at satse på mere end bare én teknologi, samt at der er behov for, at regeringen har en langsigtet omstilling for øje, som også kræver strukturelle ændringer.
