Her er ministers akutplan for hårdt presset elnet

Samfundskritiske funktioner skal først i køen, når der fremover skal tildeles tilslutninger til det danske elnet. 

Det fremgår af en akutplan for det hårdt pressede statslige selskab Energinet, som regeringen med klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) i spidsen mandag har fremlagt. 

For at kunne prioritere i den enorme mængder af projekter, der lige nu ligger i kø og venter på at blive tilsluttet elnettet, vil regeringen inddele projekterne i fire kategorier alt efter, hvor hurtigt de skal kunne komme til. 

Hidtil har køen til elnettet fungeret efter et først-til-mølle-princip, men det vil regeringen altså gøre op med nu. Akutplanen skal sikre, at den resterende ledige kapacitet i elnettet udnyttes bedre, lyder det i en meddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 

“Vi står en situation, hvor manglen på plads i elnettet risikerer at bremse den grønne klimahandling. Det kan vi ikke acceptere. Derfor er jeg glad for, at der er bred opbakning og vilje til at tage ansvar for en amtsplan, der sikrer, at den ledige kapacitet, vi har, bliver brugt på det, der er vigtigst for Danmark,” udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa i meddelelsen. 

Planen skal sikre, at den almindelige danskers nære hverdag, samfundets kritiske funktioner og elektrificeringen af samfundet kommer i første række. 

Samtidig er det for første gang blevet muligt i særlige tilfælde at afvise projekter. 

Enorme udfordringer

Akutplanen kommer i kølvandet på flere måneders udfordringer i Energinet. 

Som Børsen løbende har beskrevet, er Energinets udbygning af elnettet gået for langsomt, og samtidig er efterspørgslen på strøm eksploderet som følge af en øget elektrificering af samfundet og erhvervslivet. 

Lige nu venter projekter for 57 GW i kø for at blive tilsluttet elnettet. Det svarer til otte gange det nuværende samlede elforbrug i Danmark. 

Men som følge af den knappe kapacitet i elnettet, har Energinet været nødsaget til at sætte alle nye tilslutninger på pause indtil tidligst efteråret – og for de største projekter som bl.a. datacentre og batterier kan ventetiden være helt op til ti år. 

Det betyder mere konkret, at en lang række virksomheder ikke kan få sat strøm til projekter som bl.a. omlægning af produktionen til el, udbygninger, solcelleparker, datacentre og batterier. 

Mere fleksibilitet 

I akutplanen er der lagt op til, at der skal foregå en langt mere individuel vurdering af de projekter, der lige nu ligger i kø. For de projekter, der placerer sig i de sidste tre kategorier, vil man nemlig også se på den såkaldte netvenlighed i projekterne. 

Det betyder mere konkret, at projektet kan indrettes på en måde, så det belaster elnettet mindst muligt – f.eks. et datacenter eller et batteri, der placerer sig et sted, hvor allerede er plads i elnettet – og på den måde komme længere frem i køen til tilslutning. 

Netop datacentrene, der er enorme strømslugere, har været en varm kartoffel i debatten omkring Energinet. Ifølge beregninger fra tænketanken Concito forventes datacentres elforbrug at udgøre mere end 20 pct. af Danmarks samlede forbrug i 2030. 

Og Samira Nawa har også tidligere peget på, at store strømforbrugere som netop datacentrene bør komme bagest i køen. 

Samtidig har branchen selv advaret om netop dét greb, fordi datacentrene bliver afgørende for Danmarks teknologiske udvikling. I kølvandet på den plan, regeringen mandag har præsenteret, gentager direktør i brancheorganisationen Datacenterindustrien, Henrik Hansen, sin advarsel. 

"Derfor opfordrer jeg til, at man bruger den kommende lovbehandling til at justere modellen, så datacentre kan få plads i elnettet, så vi ikke går på kompromis med de ambitioner, vi har som land på digitalisering, innovation og produktion," siger Henrik Hansen i en skriftlig kommentar til Børsen. 

Regeringen anerkender i akutplanen, at det ikke er alle store strømslugere, der har mulighed for at flytte sig geografisk. Det gælder f.eks. for fjernvarmesektoren, der af gode grunde er bundet til det lokalområde, hvor deres varmekunder bor eller driver erhverv. 

Af et faktaark fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremgår det, at der i den slags tilfælde kan laves særaftaler med Energinet, ligesom der også vil være mulighed for at udvikle mere netvenlige projekter i samspil med Energinet, netvirksomheder, netkunder og Forsyningstilsynet. 

Bred opbakning 

Det er regeringen og et bredt politisk flertal, der står bag akutplanen for Energinet. 

Parterne har indgået en politisk forståelse om, at et lovforslag om akutplanen nu sendes i høring “med henblik på en implementering hurtigst muligt,” lyder det i meddelelsen. 

Hos brancheorganisationen Green Power Denmark vækker akutplanen glæde hos adm. direktør Kristian Jensen, der kalder den et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet. 

Bæredygtig

Forstå de enorme problemer i Energinet

Hvis det stod til Green Power Denmark, skulle alle dog have adgang til den grønne strøm, de har brug for. Men brancheorganisationen accepterer, at det i den kommende tid bliver nødvendigt at prioritere mellem kunderne. 

Prioriteringen kan dog “på ingen måde” stå alene. Forståelsespapirerne er kun første del af den akutpakke, som brancheorganisationen tidligere har kaldt på. 

"Siden krisens omfang stod klart, har vi højt og tydeligt sagt “byg, byg, byg”, og sådan er det fortsat. Politikerne må med konkrete beslutninger og anlægslove sikre, at der kommer meget mere transmissionsnet i de kommende år, og det skal gå markant hurtigere, end vi hidtil har set,” udtaler Kristian Jensen i en meddelelse fra Green Power Denmark. 

Efterslæb i investeringer

De enorme forsinkelser i udbygningen af elnettet har tidligere fået også Rigsrevisionen til at udtrykke hård kritik af Energinet. I en rapport tidligere på året konkluderede revisionen bl.a., at udbygningen af det danske elnet har været stærkt forsinket og er blevet 10 mia. kr. dyrere end først antaget. 

I sin rapport beskrev Rigsrevisionen Energinets styring af udbygningen som “meget utilfredsstillende.” Omkring 70 pct. af det statslige selskabs projekter er blevet forsinkede, og “Energinet har kun delvist overblik over baggrunden herfor,” lød det bl.a. i Rigsrevisionens rapport.

Samtidig har Energinet – som Børsen tidligere har beskrevet – ikke kunnet overholde selskabets planer om milliardinvesteringer, der blev fremlagt tilbage i 2023. Forventningen var, at selskabet i perioden fra 2023-2025 ville investere 26 mia. kr. i udbygningen af elnettet. 

Men ved årsskiftet havde Energinet kun investeret 18 mia. kr. Det efterlader et efterslæb på otte mia. kr. 

En del af det beløb skyldes, at politiske planer om havvind og energiøer har ændret sig. Ser man bort fra det, er Energinet dog stadig brændt inde med 5,4 mia. kr., der skulle have været investeret i enten udvidelse eller vedligehold af elnettet. 

Opdateres