BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
De blå skove kan binde mere end Danmarks CO2-udledning

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Ny analyse viser, at genetablering af ålegræs kan suge CO2 svarende til mere end hele Danmarks udledning. Miljøminister ser store perspektiver

Den nøgne havbund langs de danske kyster kan gemme på et decideret CO2-eventyr.

I løbet af de seneste 100 år er størstedelen af dansk ålegræs forsvundet. Det skyldes bl.a. overfiskeri, kystnært byggeri og kvælstofudledning fra landbruget. En ny analyse fra Tænketanken Hav viser, at genplantning af den blå skov kan blive en stor klimagevinst.

Miljøminister Lea Wermelin (S) er optimistisk, når det kommer til potentialet med ålegræs, men ser også, at der skal fokuseres på landbruget, for at potentialet med ålegræsset opnås.

“Der er utroligt store perspektiver i at genplante ålegræs. Vi har også selv lige sat et ny projekt i gang, hvor vi kommer til at gøre det flere steder i Danmark, og så vil vi måle på, hvad det giver i forhold til at binde CO2, men også i forhold til kvælstof,” siger hun.

Hun mener, at netop kvælstoffet spiller en afgørende rolle for, om plantningen af ålegræs kan blive en aktiv klimagevinst for Danmark.

“Forudsætningen er, at vi reducerer vores udledning af kvælstof, for ellers vil ålegræsset blive kvalt.”

Så der skal styr på kvælstofudledningen fra landbruget, før man kan komme i gang med ålegræsset?

“Jeg kan godt være bekymret for, at man bliver så forblændet af potentialet i ålegræs, at man glemmer den helt klare forudsætning – nemlig at landbruget skal reducere deres udledning af kvælstof. Det er alfa og omega for, at det her perspektiv kan lade sig gøre,” siger Lea Wermelin.

Tænketanken Hav pointerer også, at potentialet i ålegræs ikke må stå i vejen for at reducere CO2-udledning.

“Ålegræs og andre naturbaserede løsninger må ikke blive en undskyldning for at fortsætte udledninger af CO2. Årsagerne til den stigende CO2-udledning må og skal adresseres, ellers svarer det til at tørre vand op fra gulvet, uden at lukke for hanen, hvis dit badekar løber over,” siger direktør i Tænketanken Hav Liselotte Howhy Stokholm.

Både for natur og klima kan der være store gevinster, hvis ålegræsset får lov at gøre sit arbejde på havbunden, forklarer hun:

“Klimaforandringer og biodiversitetskrisen kalder på konkrete løsninger. En af dem er at genplante ålegræs under havets overflade – ligesom vi planter skov på land. Ålegræs binder og lagrer nemlig CO2 over en længere periode og kan derfor i høj grad hjælpe både klimaet og naturen.”

I dag er plantning af ålegræs en meget dyr og mandskabstung løsning, fordi en dykker skal svømme ned og plante hvert enkelt ålegræsskud.

Hos Syddansk Universitet har man forsket i mere effektive plantningsmetoder, og Tænketanken Havs beregninger viser, at ålegræsudplantning kan ryge i kategorien “medium til dyrt klimatiltag” i Klimarådets sammenligninger af forskellige klimatiltag.

“Nu handler det om at gøre udplantning endnu mere effektiv – for eksempel gennem teknologiudvikling – så vi kan få den op i skala og ned i pris. Dermed kan ålegræs blive foregangseksempel på, at naturgenopretning i havet kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling,” siger direktøren.

Og op i skala skal det. For at ålegræsset opnår sit fulde potentiale, kræver det, at man planter ålegræsskud på 450.000 hektar havbund, hvilket svarer til otte gange Bornholms størrelse. Opnås det fulde potentiale på 47 mio. ton CO2 optaget i ålegræs over 20-30 år, svarer det til mere end Danmarks årlige udledning.

“På baggrund af vores analyse vil vi opfordre regeringen og danske virksomheder til investere i forskning og teknologiudvikling af ålegræsudplantning. Det kan hjælpe med at udbrede og effektivisere genopretning af kulstofrige økosystemer i havet, der har betydning for klimaet,” siger hun.

I dag tæller havet ikke med i Danmarks nationale klimaregnskab, og det mener hun, at det bør.

“Regeringen bør se på, hvordan hele havet kan indgå som et supplement til de nationale klimamål og dermed også i Danmarks klimaregnskaber,” siger Liselotte Howhy Stokholm.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
20. sep 2022