Harvard-professor har fulgt olielobbyen i årtier: Nu advarer hun mod dansk milliardstøtte

“Jeg synes mest, det er en afledningsmanøvre.”

Sådan betegner den anerkendte amerikanske Harvard-professor og videnskabshistoriker, Naomi Oreskes arbejdet med at udvikle en teknologi, der kan indsamle CO2 fra industriens skorstene og lagre den i undergrunden eller i gamle olielagre under havet. 

En teknologi, der er forsøgt udviklet i flere årtier og foregår over hele verden i større og mindre afskygninger.

Også i Danmark, hvor en støttepulje på 28,7 mia. kr. fik mere end 16 private og offentlige virksomheder til at trække i arbejdstøjet. I sidste time trak størstedelen sig fra at byde, da det ville blive for dyrt, forklarede flere. 

For nyligt kom det så frem, at cementproducenten Aalborg Portland står tilbage som eneste modtager af en del af milliardpuljen. Selskabet har i flere år forsøgt at knække koden på ccs, som er forkortelsen for carbon capture and storage.

Men spørger man amerikanske Naomi Oreskes om den danske milliardstøtte, er prioriteringen forkert.

Hun henviser blandt andet til det norske projekt Mongstad, som den daværende norske statsminister Jens Stoltenberg i 2007 beskrev som Norges månelanding. Selv var hun inviteret til åbningen som taler, men hørte ikke noget, da dagen nærmede sig, fortæller Oreskes.

Det norske projekt om et fuldskala-anlæg for fangst af CO2 fra kraftværker og raffinaderier blev aldrig til noget. Men området fungerer i dag som et testcenter for teknologien, mens Norge med projektet Northern Lights blandt andet arbejder sammen med Equinor, Total Energies og Shell om at lagre CO2 i Nordsøen.

Bæredygtig

Oliegiganter klar til at pumpe CO2 fra Ørsted ned i havets dyb

En massiv støtte til olieindustrien

Naomi Oreskes har i mange år forsket i og skrevet om de fossile selskabers modstand mod klimaforskning og klimapolitik. I dag er hun en af verdens førende forskere på området. 

Når det kommer til fangst og lagring af CO2, ser hun ligheder med andre træk fra olieindustrien de sidste 30 år, hvor det er velkendt, at industrien bevidst tilbageholdt viden om fossile brændslers påvirkning af klimaet.

“Virkeligheden er, at det eneste, der for alvor kan få det her til at fungere, er, hvis vi udfaser fossile brændsler. Men næsten alle dem, der presser på for ccs, kobler det ikke sammen med en udfasning af fossile brændsler,” siger hun.

“Vi bør fokusere på de teknologier, vi allerede har i dag,” påpeger Oreskes med tanke på sol, vind, batterier og andre former for energilagring. 

Oven i det kan det sagtens give mening at fortsætte forskning og udvikling inden for de andre løsninger, som potentielt kan være nyttige, mener hun. At være i stand til at fange og lagre CO2 er afgørende for mange af verdens klimamål.

“Men lige nu er CO2-fangst og -lagring i praksis en massiv støtte til olie- og gasindustrien,” siger Naomi Oreskes og peger på, at man i USA yder støtte til industrien og projekter for hvert ton CO2, der bliver lagret i undergrunden.

“Det er ikke en klimaløsning. Det er en stor fordel for industrien. Virkeligheden er, at billig CO2-fangst og -lagring i stor skala ikke eksisterer. Vil det eksistere om ti år? Måske. Jeg udelukker bestemt ikke, at det kan blive en del af porteføljen af løsninger. Men lige nu er det ekstremt dyrt.”

Den fossile pris

Skal hun være ærlig, gør det nuværende fokus på ccs-teknologien hende vred. Vred, fordi det er unødvendigt at vente på, at teknologierne er færdigbagt, som hun siger.

“Noget af det, vi ved om klimakrisen, er, at vi bliver nødt til at handle nu. Vi kan ikke bare vente og så pludselig gøre skaden ugjort. Man kan jo ikke bare skrue tilbage på de stigende havniveauer. Man kan ikke bringe den is tilbage, som allerede er smeltet.”

Derfor er den nuværende krig i Mellemøsten en vigtig påmindelse om, at afhængigheden af fossile brændsler på mange måder er skadelig, mener hun. 

Bæredygtig

En hel branche har vænnet sig til én stor kunde. Nu trykker Microsoft på pauseknappen

De seneste måneders blokade af Hormuzstrædet har sendt chok gennem energimarkedet og sat sig i både højere olie- og gaspriser, ligesom der nu tales om en fødevarekrise i efteråret, fordi gødning heller ikke kommer ud fra området, og høsten derfor bliver mindre.

“Det er skadeligt for klimaet. Det er skadeligt for økonomien. Det er skadeligt for international politik. Det har ført til flere krige i Mellemøsten,” siger professoren om fossil energi.

Tilbage i 1973, da den store oliekrise ramte, havde verden ikke noget alternativ til fossil energi. Det har vi i dag, argumenterer hun.

“Det eneste, der står i vejen for at tage dem (de eksisterende teknologier, red.) i brug, er de etablerede aktørers magt og vores tilbøjelighed til at holde fast i status quo,” siger Naomi Oreskes.

“Vi ved, hvordan man bruger fossile brændsler. Vores hjem er indrettet omkring dem. Vores biler er designet til dem. Derfor vil enhver omstilling altid være lidt vanskelig, fordi status quo-bias er så enorm, og fordi forandring kræver investeringer på forhånd. Men gevinsterne ved omstillingen er meget store, og tidspunktet til at gøre det er nu.”

Behovet for olie

Olie- og gasindustrien bevæger allerede på sig, når talen falder på energisikkerhed, yderligere frigørelse fra russisk gas og nu også amerikansk lng, den flydende gasart, som bliver importeret til Europa. 

Til Weekendavisen fortalte kommunikationschef i den norske interesseorganisation Offshore Norge, hvordan den norske olie på “én uge gik fra zero til hero” efter den russiske invasion af Ukraine i 2022. 

Tre norske gasfelter skal nu genåbnes, mens danske aktører i samme avis opfordrer en ny regering til at skrue op for produktionen i den danske del af Nordsøen. Det skal dog fortsat være slut i 2050, som besluttet af et bredt flertal i Folketinget i 2020.

Det er netop industriens raison d’être, påpeger Naomi Oreskes. 

“Det er den nye form for greenwashing. ‘I kan ikke leve uden os. Samfundet kan ikke fungere uden olie og gas’,” siger hun.

“Og det passer simpelthen ikke. Det var jo også det, slaveejere i USA’s sydstater sagde i det 19. århundrede: ‘Vi kan ikke klare os uden slaver.’”