Naturbrandene, der den seneste tid har raseret dele af Los Angeles, kan blive den dyreste katastrofe i USA’s historie. Og billeder af nedbrændte områder og bydele har vakt opsigt verden over.
Men at der går ild i skov- og naturområder, er ikke nyt, og selvom naturbrande er urovækkende, er det ikke noget, der får den danske pensionskæmpe PFA til at vakle i strategien om at investere i skov i landet. Det fortæller Peter Tind, der er chef for unoterede investeringer.
“Skovbrande er én blandt flere risici, der findes, når man er skovejer. Vi har forholdt os til den risiko gennem geografisk udvælgelse, spredning samt aktiv forvaltning af skovene,” siger han.
“For os gør lige præcis de her naturbrande ikke nogen forskel for vores strategi.”
For flere investorer og virksomheder er investeringer i skov- og naturprojekter en del af forretningsstrategien. For nogle for at sikre et afkast og samtidig levere på en klimastrategi. For andre mest med sidstnævnte for øje.
PFA fik i 2022 øjnene op for mulighederne i netop skovinvesteringer og annoncerede her, at man ville investere 1 mia. kr. i amerikansk skov. I september sidste år kunne pensionskæmpen fortælle, at der er foretaget investeringer i amerikanske skove, der dækker et areal på størrelse med Langeland.
Vi har egentlig også stor interesse for Danmark, men udfordringen er, at det i dag er meget svært at finde et afkast i det danske marked
Peter Tind, chef for unoterede investeringer, PFA
Klimaforandringer er i dag med til at øge risikoen for skovbrande, og af samme årsag har PFA fravalgt investeringer i f.eks. New South Wales i Australien, hvor temperaturerne ventes at stige yderligere ligesom antallet af naturbrande.
Forskere fra University of California har ifølge CNN vurderet, at brandene i Los Angeles formentlig ville være sket uden klimaforandringerne, men at det vildere vejr er årsag til 25 pct. af skaderne i de dødelige brande, der indtil videre har kostet 25 mennesker livet.
Netop klimaforandringer, naturbrande og spredning af risiko er nogle af de faktorer, som danske virksomheder skal have for øje, hvis de vil investere i amerikansk skov eller skovprojekter, der kan bruges til at kompensere for udledning af drivhusgasser.
For et par år siden åd skovbrande områder, der blev brugt som CO2-reserve for netop klimaprojekter.
Er disse faktorer til gengæld opfyldt, kan investeringer i amerikanske skove vise sig at blive en god forretning. Ifølge en analyse fra konsulenthuset EY fra 2023 har skovinvesteringer i USA fra 1992-2020 genereret større afkast sammenlignet med andre råvarer.
Forskellige risici
I dag har PFA investeret i skovområder, der ligger i de sydøstlige stater Alabama, Arkansas og South Carolina og altså langt væk fra Los Angeles. Alligevel kommer skovinvesteringer på den anden side af Atlanten ikke uden risiko.
Derfor forberedte PFA sig grundigt, før skov blev et nyt investeringsområde, fortæller Peter Tind.
“Vi har gået efter et program, der har en betydelig spredning og indbygget diversifikation, i forhold til at vi ikke bare ejer én stor skov ét sted i USA,” siger han og peger på, at PFA i den forbindelse også havde øje for risici for brand, insektangreb, men også eksportmarkeder.
GODE RÅD
Ved investering i skov
Ifølge WWF Verdensnaturfonden skal virksomheder, der vil investere i skov, overveje følgende:
- Gå efter projekter af høj kvalitet og integritet.
- Gå efter projekter og investeringer, som integrerer hensyn til både klima, natur og lokalbefolkning. Skove, der kun indeholder få arter, er mere udsatte for brand, sygdom og andre hændelser, der ødelægger træerne. Omvendt reducerer et fokus på høj biodiversitet og rige økosystemer med værdi for lokalbefolkningen disse risici for investeringen betydeligt.
Kilde: WWF Verdensnaturfonden
“Vi har haft et ønske om, at træet ikke blev transporteret langt til slutbrugeren.”
Valget faldt blandt andet på USA, fordi der har været skovindustri i århundreder og dermed er stor erfaring med at forvalte skoven på en bæredygtig måde, fortæller Peter Tind.
Omvendt blev for eksempel Baltikum valgt fra, fordi det var for tæt på en belarusiske grænse og dermed et højbetændt område, ligesom det europæiske marked ifølge ham er for umodent og har et for lavt afkast.
Hvorfor ikke Danmark eller Norden?
“Vi har egentlig også stor interesse for Danmark, men udfordringen er, at det i dag er meget svært at finde et afkast i det danske marked. Jorden er dyrere, og der er i øjeblikket ikke en særlig veludviklet træindustri, så det har været svært at finde økonomien i det,” siger Peter Tind.
Man skal sørge for at have skov på mange kontinenter og i mange forskellige landskabstyper
Bo Øksnebjerg, partner i EY med fokus på virksomheders klima- og biodiversitetsstrategier
“Risikoafkastmæssigt skal det kunne hænge sammen og være konkurrencedygtigt i forhold til USA. Jeg tror, vi kan få 4-5 gange så meget skov i USA i forhold til i Danmark, hvis vi skulle købe jord her.”
Klimaforandringer er største trussel
Bo Øksnebjerg, partner hos EY med fokus på virksomheders klima- og biodiversitetsstrategier, peger på, at klimaforandringer er den absolut største trussel for skovinvesteringer.
Ønsker virksomheder at gå den vej, er det vigtigt at sprede risikoen, understreger han.
“Man skal sørge for at have skov på mange kontinenter og i mange forskellige landskabstyper,” siger Bo Øksnebjerg.
Desuden er det vigtigt at arbejde med skovtyperne. Kan den eksempelvis modstå tørke, høje temperaturer og bliver den dyrket uden pesticider?
Hvis en virksomhed f.eks. køber skov for at kunne afsætte træet på sigt, kan det blive problematisk, hvis de ovenstående aspekter ikke er tænkt ind. Købernes krav til kvaliteten og bæredygtigheden af skoven vil nemlig stige i fremtiden, forudser Øksnebjerg.
Som investor skal man desuden overveje, hvad skoven skal bruges til på sigt.
“Før i tiden lavede man skov for at lave møbler ud af det eller brænde det af. I fremtiden bliver det mere diversificeret, og det skal man spekulere i,” lyder rådet fra Bo Øksnebjerg.
Særligt biomasseområdet, hvor overskudstræ f.eks. kan anvendes til tøj, forudser han en vækst for, hvor flere virksomheder i fremtiden vil se potentialet i restprodukter fra træproduktion.
