BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Har bøjlen været gulvtæppe? Dansk Wilton er på sporet af genanvendelse

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Tæppevirksomheden Dansk Wilton, der leverer til hospitality-branchen, drømmer om at tage udtjente tæpper tilbage og give dem nyt liv. “Det var nødvendigt at bryde ambitionen ned i mindre bidder,” fortæller marketing manager Lone Ditmer

Forestil dig dette scenarium: Et mellemstort luksushotel trænger til en overhaling. Væggene skal males, restauranten shines op og de lidt trætte og plettede gulvtæpper, der har fået tæsk af alt fra tunge rullekufferter, stuepigernes rengøringsvogne og spidse høje hæle, skal udskiftes. I en tid, hvor bæredygtighed også er et konkurrenceparameter for hoteller og dem, der leverer til hospitality-branchen, er det relevant at spørge, hvad vi gør med de 5000 kvm tæpper, der nu bliver skrællet af hotellets betongulve.

Det med at blive mere bæredygtig var en stor elefant at sluge, når man går så omfattende til værks, som certificeringen kræver Lone Ditmer, marketingmanager i Dansk Wilton

Dansk Wilton, der producerer tæpper til krydstogtskibe og highend-hoteller rundt om i verden og som selv hører hjemme i Danmarks “tekstilhjerte”, Herning, er på jagt efter et svar på netop det spørgsmål. Faktisk er det et svar, virksomheden har tumlet med, siden direktør Søren Sonne i 2016 formulerede en tanke højt: Tænk, hvis vi kunne tage alle vores tæpper tilbage?

Lone Ditmer, marketing manager hos Dansk Wilton, har siden haft hovedansvaret for at finde en vej, hvor den danske eksportvirksomhed kunne tage større ansvar og optimalt set genanvende tæpper, når de har udtjent deres rolle som vamset underlag under hotel- eller krydstogtsgæsters fødder.

Hvordan bæredygtig?

Bestræbelserne har i kroner og øre kostet virksomheden, der i 2021 havde en bruttoindtjening på 21,7 mio. kr. og en bundlinje på 5,1 mio. kr., ca. 250.000 kr. i pilotprojekter. Dansk Wilton har gennemgået en omfattende cradle-to-cradle-certificering i 2019, hvor man blandt andet har måtte kappe båndene til en underleverandør, der ikke kunne leve op til dokumentationskravet, som cradle-to-cradle-stemplet kræver.

“Vi fandt hurtigt ud af, at det med at blive mere bæredygtig var en stor elefant at sluge, når man går så omfattende til værks, som certificeringen kræver. Det var nødvendigt at bryde ambitionen ned i mindre bidder. Det drejer sig i høj grad om at designe et produkt, der for det første har en høj kvalitet – og holder længe – og som dernæst egner sig til genanvendelse,” forklarer Lone Ditmer.

Fra tæppe til andre produkter

Det er nærliggende at tro, at gamle tæpper kan blive til nye tæpper. Men Dansk Wiltons tæpper indeholder primært uldfibre, og når det bliver shredded – altså brudt ned i bittesmå enheder – så kan det ikke samles igen og genopstå som tråde, der kan bruges til at væve nye tæpper. I stedet har Dansk Wilton i samarbejde med andre virksomheder været i gang med at udvikle produkter, der ikke umiddelbart ligger inden for egen komfortzone.

Dansk Wilton er en tæppeproducent, der har omtrent 65 ansatte. På hovedkontoret i Herning væver man selv alle tæpper og afsætter dem hovedsageligt til luksushoteller, biografer og krydstogtsbranchen. Restproduktion fra Dansk Wilton og mindre mængder fra kunder udgør indtil videre de tæpper, der er blevet genanvendt. Virksomheden blev cradle-to-cradle-certificeret i 2019 og lever op til principper om materialesundhed, produktcirkularitet, energi- og carbon management, håndtering af vandressourcer og social ansvarlighed.

“Vi kunne godt lave det til isoleringsmateriale, men det er downcycling af materialet. I stedet kigger vi ind i, hvordan tæppeaffaldet kan bibeholdes i et interiørmiljø. Noget som ideelt set kan bruges hos de samme kunder, vi har i dag,” forklarer Lone Ditmer.

Det viser sig, at nedbrudte tæpper kan blive til skilte, hvis man tilfører et bindemiddel og presser det, der nu er filtplader, under høj varme. Skiltene har Dansk Wilton udviklet sammen med Modulex fra Billund.

De samme filtplader, som Dansk Wilton har givet navnet RE:SHAPE, er sammen med krydstogtsvirksomheden Holland America Line blevet til bøjler, ølbrikker og forstyr venligst ikke-skilte, der kan hænges på døre ind til værelser.

Et tredje pilotprojekt er udviklet sammen med den danske messevirksomhed Easy Fair, og her er filtpladerne blevet til kvadratiske reoler og borde. Atter andre møbelproducenter som We Do Wood og Thors Design er nogle af dem, Dansk Wilton lige nu er i dialog med for at udforske om tæpperne kan få nyt liv i deres møbelproduktion.

Vil ikke lurepasse

Hvor stort aftryk på miljøet de nye produkter har, ved Dansk Wilton endnu ikke præcist. Skiltene, der altså laves sammen med Modulex, står nu overfor at blive gransket i en såkaldt LCA, livscyklusanalyse, så produktionens CO2-aftryk bliver tydelig. Ønsket er, at det genanvendte materiale skal erstatte eksempelvis akrylplader, der ikke kommer fra et cirkulært kredsløb.

“Vi er meget opmærksomme på, at det skal have reel impact, det vi laver. Det kan sagtens være, at der om fem år findes en bedre løsning end den, vi jagter nu. Men det perfekte skal ikke stå i vejen for det gode. Vi mener ikke, det er ansvarligt at lurepasse og dermed ikke gøre noget. Vi bliver nødt til at prøve, og det kan sagtens være, at mål og strategi ændrer sig, men vi skal lære allerede nu.”

Lone Ditmer understreger også, at man hos Dansk Wilton ikke kan komme længere end kundernes betalingsvillighed. Udfordringen er, at genanvendelsesteknologien som nedbrydningen af tæpper, bindemidlerne og formstøbningen af nye interiørdele er forholdsvis umoden, og at produktionen endnu ikke er økonomisk bæredygtig. Pilotprojektet med modulexskiltene, der i øvrigt bliver lanceret i denne uge, nærmer sig dog en reel kommerciel forretningsmodel.

“Vi har ikke nogen fullscale takeback-ordning på tæpperne endnu. Det plademateriale, vi kan lave i dag, er ikke kommercielt bæredygtigt. Kvadratmeterprisen er stadig lidt for dyr, og der skal også skala på, før det rigtig kan komme op og flyve som en forretning,” siger Lone Ditmer.

Stadig mange ubekendte

Spørger man hos Dansk Wilton, om genanvendelse kan blive en ny business i den eksisterende forretning om fem-ti år, så er Lone Ditmer optimistisk, selvom der også er udfordringer. Eksempelvis med logistik, for hvornår giver det i det store grønne regnskab mening at transportere de store tæppemængder tilbage til Danmark, og en egen nedbrydningskværn står heller ikke lige på indkøbssedlen.

I stedet peger Lone Ditmer på partnerskaber eller kooperativer som vejen frem:

“Vi kan være med til at skubbe på udviklingen og få andre i gang med at tænke i de her baner. Den teknologi, vi bruger, er baseret i Danmark, og som dansk virksomhed i et internationalt marked har man mulighed for at tage førertrøjen på,” siger hun og nævner, at også andre udtjente tekstiler og andet materiale kan køres gennem den store kværn.

Hvad har været det sværeste i det her udviklingsarbejde, I står midt i?

“At finde ud af, hvad materialet kan bruges til. I processen følger en masse udfordringer, for vores kunder vil være sikre på, at det, vi udvikler, er godkendt til eksempelvis skibsbrug. Det betyder, at vi møder tekniske krav, mens vi udvikler. Det kan føles lidt som en begrænsning i en kreativ proces, hvor man jagter den gode idé,” siger Lone Ditmer.

Hvordan forestiller I jer, at jeres kunder skal forpligtes på sigt i forhold til jeres ønske om at genanvende?

“Vi er stadig på pilotprojekt-stadiet, og vi beder kun om at få små mængder retur. Så det fylder ikke så meget rent praktisk endnu, til gengæld er det meget dialogen med vores kunder, der er vigtig for os. Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at stille mere bindende krav til vores kunder. At vi i vores købskontrakter indskriver en klausul om, at vi skal have tæpperne tilbage.”


Dansk Wilton var Børsen Bæredygtig Case i 2022. Læs om alle de andre cases på borsen.dk/nyheder/baeredygtig/cases

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
24. jan 2023