Stefan Bernstein taler med mange mennesker.
Han arbejder nemlig på højtryk for at rejse penge til at genåbne en gammel mine på den sydlige spids af Grønland med mineselskabet Greenroc Strategic Minerals, hvor han er adm. direktør. Planen er at udvinde det kritiske råstof grafit, som bruges i batteriet på elbiler.
Og en stor del af dem, Stefan Bernstein har i røret, taler amerikansk.
“Det kan være repræsentanter fra udenrigsministeriet, energiministeriet eller forsvarsministeriet,” siger Stefan Bernstein.
Mens Donald Trump atter viser interesse for at købe Grønland, fortæller Stefan Bernstein, hvordan han tydeligt mærker en øget amerikansk aktivitet og interesse i landet sammenlignet med for blot ti år siden.
“Vi kan mærke i dag, at der er et stort ønske fra USA om at skubbe på et projekt som vores,” siger Stefan Bernstein, der arbejder på at rejse mellem 60 til 100 mio. kr. for at få gang i sit grafitprojekt, der er estimeret til en værdi på over 5 mia. kr.
Ifølge Stefan Bernstein tilbyder de amerikanske repræsentanter både attraktive støtteprogrammer og hjælp til at skabe kontakt til investorer eller selskaber i USA, der kan være interesserede i grafitten.
Et rigt land
Der er flere årsager til, at Grønland har USA’s opmærksomhed. Én af dem skal netop findes i undergrunden, påpeger Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Forsvarsakademiet, hvor han bl.a. forsker i Arktis og international politik.
Grønland er rigt på en række sjældne mineraler og jordarter, som både EU og USA gerne vil have fingrene i til alt fra elbiler og vindmøller til mobiltelefoner og militært udstyr.
Hvis det er amerikanske investorer, der ender med at lægge penge hos os, så er det selvfølgelig dem, der bestemmer
Stefan Bernstein, adm. direktør, Greenroc Strategic Minerals
I dag har Kina stort set monopol på både udvinding og forarbejdning af de strategisk vigtige råstoffer. Men det er selvsagt ikke i den vestlige verdens interesse, at det forbliver sådan, da Kina kan bruge det som et sanktionsmiddel internationalt.
“Derfor er der både i EU og USA et ønske om at diversificere strømmene af kritiske mineraler,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Lektoren mener dog ikke, at det vil gøre en reel forskel for USA at købe Grønland i forhold til at få fat på de kritiske mineraler, medmindre Grønland decideret skulle gå hen og blive en amerikansk stat.
“Hvis de bliver det, så kan man måske ændre på lovgivningen og måske også lave flere incitamenter til mineselskaber,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.
“Good for business”
Selvom Stefan Bernstein også er i dialog med en række europæiske investorer og repræsentanter fra EU, så er det ikke utænkeligt, at hans grafit ender på amerikanske hænder.
“Hvis det er amerikanske investorer, der ender med at lægge penge hos os, så er det selvfølgelig dem, der bestemmer,” siger han.
Er amerikanerne mere risikovillige i forhold til at investere?
“Ja, jeg oplever det i hvert fald, som om de er langt mere indstillede på at skabe økonomiske initiativer for at sikre de råstoffer, de har brug for, sammenlignet med EU.”
Hvorfor er det så ikke lykkedes at rejse pengene endnu?
“Som det ser ud lige nu, så falder Grønland lidt uden for de lande, hvor USA’s programmer dækker,” siger han.
Om ikke andet mener Stefan Bernstein, at det er positivt, at der nu er fokus på Grønland. Det er så at sige good for business.
“Jeg tror alt i alt bare, at den her diskussion betyder, at der kommer øget opmærksomhed omkring Grønland og dermed også måske en større interesse for mineralprojekter som vores,” siger han.
