BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Han føler sig som en skamplet når bladene brænder
2
Bæredygtig
Ønske om politisk strategi
Bæredygtig
Han føler sig som en skamplet når bladene brænder
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

En særlig biomasseteknologi er livsværket for den danske ingeniør og ejerleder Jens Dall, men biomasse er blevet et fyord og bringer nu livsværkets forretningspotentiale i fare

Morgendisen ligger som en tung dyne, da de to lastbiler triller ind på asfalten foran bygningen med en enkelt skorsten. Mere end 1000 km er tilbagelagt på turen fra den nordfranske by Rouen vest for Paris, hvor ladene blev læsset med de kostbare ressourcer: kviste, blade og græsrester fra haver og parker i Normandiet.

De ca. 40 ton gods bliver i de næste timer forgasset og brændt ved Sønderborgs biomasseanlæg, mens to ingeniører iagttager røgen og mængden af varme, der pulserer fra fjernvarmeanlægget. De skal sikre sig, at den danske partner talte sandt: at have- og parkaffald, der ellers ville kompostere på franske genbrugsstationer, kan gøre nytte som et billigt og effektivt alternativ til naturgas.

Selvfølgelig skal man ikke brænde regnskov af i København for at lave fjernvarme. Men jeg savner nuancering af forskellige typer biomasse Jens Dall, ejer, Dall Energy

Teknologien, der gør afklippede bøgeblade til en værdifuld varmekilde, er unik og udviklet af den danske energiingeniør Jens Dall. Han er uddannet fra DTU og har arbejdet med at udnytte haveaffald i varmeproduktion siden 1989.

Henslængt i en hængekøje på en solskinsferie i 2008 fik den dengang 40-årige projektmanager i Cowi endelig den gyldne idé, til hvordan affaldsproduktet effektivt kunne sorteres og udnyttes. Han stiftede Dall Energy, da han landede i Danmark, og i 2021 endte virksomheden som nr. 170 på Financial Times’ liste over de 1000 hurtigst voksende virksomheder i Europa.

Vejen til vækst er især banet af, at Frankrig har fået øjnene op for den danske biomasseteknologi, og Dall Energy, der i 2020 leverede et resultat på 5,2 mio. kr., har flere udviklingsprojekter i gang i landet.

Herhjemme har de seneste år været anderledes tumultariske for den brillebærende ingeniør, der har bidraget med delteknologier til fem danske biomasseværker.

“Jeg mener jo, jeg har været en af de gode, en af de grønne, der ville udnytte et restprodukt. Nu er det, som om man er blevet en skamplet, fordi man brænder noget af.”

Sådan lyder det med rolig, omend en anelse frustreret, stemmeføring fra den sjællandske ejerleder. Han står i øjeblikket omringet af blå containere på en byggeplads i Sorø, hvor mere end 30 entreprenører lægger de sidste kræfter i Danmarks første varme- og kraftværk, der alene skal køre med lokalt have- og parkaffald.

Et projekt til en værdi af 296 mio. kr.

På grund af ændringer i projektbekendtgørelsen i 2019 så Sorø-anlægget ud til at blive både det første og sidste varmeværk af sin slags i Danmark. Reglerne gjorde det de facto umuligt at udnytte affaldet i biomassen, men i marts 2021 blev den regel dog rullet tilbage, så have- og parkaffald igen kan udnyttes til fjernvarme i nye anlæg.

Heftig debat

Positivt, mener Jens Dall, omend den politiske og samfundsmæssige appetit på at udvikle biomasseprojekter er alt andet end glubsk.

“Det politiske fokus er at elektrificere Danmark, og det er også fornuftigt langt hen ad vejen. Selvfølgelig skal man ikke brænde regnskov af i København for at lave fjernvarme. Men jeg savner nuancering af forskellige typer biomasse,” lyder det fra energiingeniøren.

I Danmark har biomasseeventyret været en rutsjebane for energisektoren. I 2012 landede en energiaftale med ønsket om at udfase kul og naturgas til fordel for træflis, træpiller og halm. Energistyrelsen anslår, at varmesektoren har investeret omkring 10 mia. kr. mellem 2012-2018 på at omstille sig til at fyre op under biomassekedler og skrotte kullet.

Kritikken af biomasse til varmeproduktion er siden vokset fra både videnskabelige og politiske fronter. Imens har flåden af skibe, der sejler oversøisk træ i forskellige former til Danmark, fortsat sit vokseværk til et marked på flere milliarder kroner om året. Vi skal blive bedre til at bruge de ressourcer, vi har. Det er f.eks. tilfældet, når de dele af have- og parkaffaldet, som ikke kan udnyttes bedre på anden vis, bliver brugt til at skabe energi Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)

I 2018 importerede Danmark 37 pct. af den anvendte biomasse i energisektoren, hvilket er den højeste og senest målte andel.

Jette Bredahl Jacobsen er næstformand i Klimarådet, kontrolorganet for regeringens klimapolitik, og hendes forhold til materialet er ambivalent:

“Man skal huske, at biomasse er mange forskellige ting, og noget af det giver mening at brænde af, når det ikke har en anden og mere effektiv anvendelse, man fjerner det fra. Når vi taler om skov, og især den uden for Danmark, er det rigtig svært at svare på,” lyder det.

Kravene til den importerede træbiomasse i Danmark er i dag dikteret ved lov gennem en bred politisk aftale. Den fastsætter, at materialet skal være anskaffet på en måde, hvor træer er fældet lovligt og bliver genplantet. Sådan bliver den samlede mængde CO2, der er ophobet i træerne, vedligeholdt, argumenterer Folketinget.

Set i et globalt perspektiv knækker den ligning, mener Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver i den grønne tænketank Concito.

Herhjemme bruger hver dansker nemlig tre gange så meget biomasse, som der er til rådighed pr. person i verden – og den bæredygtige biomasse er en ekstremt knap ressource.

“Når vi så går ud i markedet og køber den bæredygtige biomasse, er der bare nogle andre, der bliver nødt til at bruge den del, der ikke er bæredygtig. Vi stopper bestemt ikke udledningen af CO2 på den måde, men vi kan nok skubbe den væk fra os selv.”

Den anke er eksemplificeret i en ny rapport fra maj bragt i tidsskriftet Nature Climate Change, der viser, at den brasilianske regnskov mellem 2010-2019 udledte 16,6 mia. ton CO2, mens den kun optog 13,9 mia. ton. Det skyldes, at der bliver fældet og brændt mere skov, end der vokser frem i området. 20 lokale genbrugspladser skal levere park- og haveaffald til Dall Energys anlæg i Sorø

“Herhjemme har man juridisk vedtaget, at biomassen er CO2-neutral, forstået på den måde at udledningen skal tælle, der hvor du f.eks. har fældet træerne. Det ville svare til, at du køber olie i Saudi-Arabien, og at udledningen skulle tælles fra kilden. Så ville man også kunne kalde olie for CO2-neutral,” vurderer Torben Chrintz.

Svær politik

Han og Concito mener derfor, at en væsentlig del af de danske klimareduktioner frem mod 2030, hvor brugen af biomasse indtil videre tæller en tredjedel, vurderes ud fra falske eller i hvert fald forkerte forudsætninger.

Jette Bredahl Jacobsen fra Klimarådet bekræfter, at der er stor politisk interesse i fortsat at vurdere biomasse som værende CO2-neutral.

“Regeringen tillægger også kulstoflagring et stort potentiale i sine klimaambitioner, og hvis det skal kunne lade sig gøre, er der brug for, at der bliver brændt kulstofholdigt materiale, hvor man kan indsamle og lagre den her CO2. Det anbefaler vi kraftigt, at regeringen udarbejder en strategi for.”

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fortæller, at han længe har været bekymret for brugen af biomasse, der ifølge ham skal betragtes som en overgangsløsning i den grønne omstilling.

Han har aftalt med partierne bag klimaaftalen fra 2020, at der skal lægges en plan for at begrænse brugen af træbiomasse, men kommer ikke nærmere ind på konkrete mål eller en tidsplan for arbejdet.

“Vi skal blive bedre til at bruge de ressourcer, vi har. Det er f.eks. tilfældet, når de dele af have- og parkaffaldet, som ikke kan udnyttes bedre på anden vis, bliver brugt til at skabe energi. Her er det selvfølgelig vigtigt, at der er tale om ren biomasse, og at der ikke er plastik med,” skriver klimaministeren i en e-mail til Børsen.

Frankrig eller Danmark

Jens Dall står foran det igangværende byggeri ved Sorø, hvor lokale genbrugspladser årligt skal levere ca. 50.000 ton have- og parkaffald. Ifølge selskabet Affaldplus, der driver værket, bliver den årlige CO2-besparelse på 10.000 ton ved at bruge affaldet i stedet for naturgas, mens prisen på fjernvarme for en gennemsnitlig familie i Sorø bliver skåret med 2850 kr. om året. Anlægsbudgettet er på samlet 296 mio. kr. og dækker også prisen for at få nedgravet ledninger og kabler på forsyningsnettet. Byggeriet har praktisk kunnet lade sig gøre, fordi projektgodkendelsen var afsluttet inden energireglerne fra 2019 trådte i kraft og udfasede nye biomasseprojekter. Reglerne blev ændret tilbage i marts, og nye biomasseværker kan igen planlægges i Danmark. Dall Energy forventer, at der er marked til omkring 20 anlæg af samme størrelse som det i Sorø, der producerer 12 MW.

Hos ham er håbet, at det danske syn på biomasse i fremtiden vil være mindre sort og hvidt.

“Men jeg forventer stadig, at det bliver en kamp at få udnyttet mere af restbiomassen herhjemme. Jeg oplever, at der bliver kigget skævt, så snart jeg nævner, at vi skal brænde noget af. Det er blevet et decideret fyord.”

Ingeniørerne, der overværede afbrændingen af det franske parkaffald i Sønderborg 2019, blev i hvert fald overbevist, og i februar i år blev det første franske biomasseværk med teknologi fra Dall Energy sat kommercielt i brug i Rouen.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Ønske om politisk strategi

Vi kommer til at mangle biomasse i det globale marked, og derfor skal brugen af træbiomasse begrænses hurtigst muligt. Så kort kan problemstillingen ridses op af flere eksperter. De frygter, at den danske strategi med storforbrug af biomasse ikke blot kan rokke ved CO2-ophobningen i verdens skove, men også dynamikker i globalt erhvervsliv.

Det fortæller institutleder ved Aarhus Universitet og forsker i landbrug og klimaforandringer, Jørgen E. Olesen:

“Der er et stigende behov for biomasse globalt set til fødevareproduktion, energisektoren og materialer,” siger han og tilføjer, at Danmark kan have stor indflydelse på mængden af opdyrket jord globalt gennem vores storimport af træbiomasse. Der er et stigende behov for biomasse globalt set til fødevareproduktion, energisektoren og materialer Jørgen E. Olesen, institutleder, Aarhus Universitet

“Der er ikke styr på landenes regnestykker, for hvordan vores stigende brug af udenlandsk biomasse skubber til dyrkning af jord andre steder. Det kan man læse sig frem til i IPCC’s rapporter for landanvendelse.”

Jannick Schmidt er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i miljøvidenskab og CO2. Han tilslutter sig holdningen og forklarer, at dyrkningen af jord globalt kan betragtes som en ballon:

“Hvis vi klemmer i den ene ende og fjerner noget landbrugsjord for at gøre plads til skov eller anden biomasse, bliver luften skubbet hen i en anden ende af ballonen. Så vil vi få brug for at udvide med landbrugsjord et andet sted i verden, for efterspørgslen på biomasse falder ikke, tværtimod,” siger han.

Begge eksperter peger på, at man skal lave en politisk strategi, for hvordan man vil udfase træbiomasse fra den danske energisektor og alene fokusere på at bruge restprodukter.

Ifølge dem skal affaldsprodukterne i sidste ende også udfases af energisystemet og i stedet bruges til at lave lagringsværdige brændstoffer gennem power-to-x-teknologi, hvor f.eks. biogas kan opgraderes til flydende brændstof.

Forsiden af Børsen Bæredygtig