Han foldede en papkasse på et fly: Det blev til en forretning og en storordre

I 2018 da Bo Boddum var ansat hos Vestas, havde han fået en idé, der betød, at han brugte meget tid på at folde papkasser.

Når han befandt sig på en af de utallige flyture eller hotelbesøg, som jobbet krævede, så bøjede og bukkede han i håb om at knække koden. Formålet var at skabe en kasse, som kunne bruges igen og igen. Og igen.

Da han endelig lykkedes med at folde papkassen, så den kunne klappes sammen uden at tage skade og herefter blive brugt på ny, tog det ikke lang tid, før han stiftede Re-zip.

“Da jeg fik patentret til den her kasse, som jeg havde foldet i flyvemaskinen, følte jeg mig klar til at tage en chance og se, om jeg kunne gøre min idé til virkelighed,” siger stifter og medejer Bo Boddum.

Re-zip arbejder i dag med cirkulær emballage til e-handel. Formålet er at nedsætte mængden af engangsemballage, der bliver skabt, når vi handler på internettet.

Og nu har virksomheden vundet sit første udbud i Østrig, hvor den skal levere et it-system, som gør det muligt at genbruge emballage i e-handlen. Aftalen løber i første omgang i tre år, og udover softwareløsningen skal Re-zip også levere hovedparten af de emballager, der skal cirkulere i systemet.

“Det er en utrolig vigtig aftale for os,” fastslår Bo Boddum.

Aftalen med det østrigske postvæsen sikrer Re-zip en månedlig betaling på 15.000 kr. for deres it-system, samt et tillæg på mellem 8 og 12 cent hver gang en pakke bliver sendt afsted i genbrugsemballagen.

Bo Boddum ved ikke, hvor mange penge det aarhusianske selskab helt konkret kommer til at tjene på aftalen. Men to ting tyder på, at det “selvsagt kan blive en god forretning”.

Det østrigske postvæsen delte 187 mio. pakker ud sidste år, og EU behandler for tiden et forslag om, at 10 pct. af alt emballage til handel på nettet skal være genbrugeligt i 2030, fortæller stifteren.

Flere og flere køber ind online. I 2022 havde 78 pct. af de adspurgte danskere handlet på internettet inden for de sidste tre måneder, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik – det er 18 procentpoint højere end i 2012.

Og den stigende internethandel påvirker i den grad affaldskurven lige nu, påpeger Aske Nydam Guldberg, der er ekspert i genanvendelse for ingeniørforeningen IDA.

Måden, vi producerer, bruger og genanvender materialer på, står i dag for 45 pct. af den samlede udledning globalt, viser tal fra den anerkendte Ellen MacArthur Foundation.

“Det er afgørende, at vi får knækket den her kurve, hvis vi skal i mål med klimaløsningen,” siger Aske Nydam Guldberg og fortsætter:

“Re-zips løsning gør det ikke alene, men det her er et område, som vi bliver nødt til at se på.”

Bo Boddum håber, at i år bliver et vendepunkt for emballagevirksomheden. Udover aftalen med Østrig har Re-zip indgået aftaler med flere store webshops i år.

Men det har været et langt, sejt træk at få gang i hjulene.

“Vores idé har været rigtig pænt modtaget, men ikke implementeret i den fart, vi havde ønsket,” siger han.

Det er endnu ikke lykkedes Re-zip at tjene penge på forretningen. Det seneste regnskab fra virksomheden, som dækker over de sidste tre måneder af 2022, viser et underskud på 1,4 mio. kr.

Der er dog gode chancer for, at det vil gå Re-zip bedre i Østrig end herhjemme, vurderer Aske Nydam Guldberg.

“Man er mere vant til det system, som Re-zip kan tilbyde, hvilket er afgørende, når man arbejder med de her løsninger,” siger han.

Den store udfordring ved at lave et succesfuldt retursystem for emballage er nemlig at få folk til rent faktisk at levere det tilbage. Bo Boddum fortæller, at deres returrate svinger mellem 40 og 70 pct.

Re-zips løsning er dog smart. Materialet er nemlig pap akkurat ligesom den alternative engangsløsning, påpeger Aske Nydam Guldberg.

“Mange producerer f.eks. en tykkere og mere holdbar beholder, så den kan holde til recirkulationer. Udfordringen er, at hvis man ikke får en høj returrate, så kan man ende med at producere mere affald, fordi den enkelte beholder vejer mere end engangsløsningen. Det problem har Re-zip ikke i samme grad. Det er godt set af dem.”