På allergrønneste manér stiller investeringsselskabet The Many private investorer et årligt afkast på 20 pct. i sigte. Men projektet, der vil bruge overskudsvarme fra en fabrik til at opvarme drivhuse, får nu kritik fra flere fronter.
“Vi er meget stolte over at kunne udbyde Regenergy og ser det som et signaturprojekt for The Many. Det er et konkret eksempel på vores mission om at give private investorer adgang til projekter af institutionel kvalitet,” siger Frederik Gundorph Olesen, adm. direktør i Selected Group, som står bag The Many.
Projektet, som investorer kan købe sig ind i fra bare 100 kr. og op, markedsføres lige nu massivt på blandt andet sociale medier under mottoet “more for The Many … og ikke kun dem, der elsker en lukket fest!”
Men festen er af tvivlsom karakter. Fra eksperter lyder det, at investeringen er uigennemskuelig for selv de allermest investeringskyndige, med et “helt absurd usikkert”afkast.
“Det er fuldstændigt uegnet til mennesker, der ikke har den store indsigt i økonomi og kan gennemskue de her ting. Der er ingen, der kan gennemskue det,” siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet.
I Forbrugerrådet Tænk er meldingen:
“Jeg mener ikke, at det er produkt, man bør sælge til private kunder. Jeg synes, det kræver professionel viden om markedet for at kunne gennemskue de faktiske omkostninger og risikoen ved investeringen,” siger Jacob Ruben Hansen, økonom.
Frederik Gundorph Olesen afviser den hårde kritik. Han mener, den undervurderer private investorers evner:
“Kritikken får karakter af en automatreaktion uden at forholde sig til det konkrete projekt. Både aktier, obligationer og alternativer rummer kompleksitet, men vi deler ikke holdningen om, at private af den årsag skal forbydes at investere. Helt grundlæggende har vi nok en større tiltro til danskernes evner og interesse for investeringer.”
The Many har Finanstilsynets tilladelse til at markedsføre projektet til private. Projektet er en investering i en venture kapitalfond, der gennem datterselskaber skal eje og udleje drivhuse og dambrug til rejeproduktion og tomatdyrkningi Sverige. Fordi selskabet vil bruge overskudsvarmen fra en nærliggende emballagefabrik, vil det dog blive til en guldrandet og bæredygtig investering, lyder det i The Manys investeringsdokumenter.
Afkastet til investorerne kommer primært fra den værdistigning, som anlægget ventes at få, men også fra fødevareproducenternes husleje, samt fra overskudsdeling af den indkomst producenterne får fra varesalg.
Ifølge markedsføringsmaterialet forventer The Many et årligt afkast efter alle omkostninger på over 20 pct. Selskabet forventer, at investere 50 mio. euro af kundernes penge, som så på ti år vil vokse til ca. 325 mio. euro, hvorefter anlægget efter planen sælges til en kapitalfond eller lignende. Langt størstedelen af gevinsten er den værditilvækst, som selve produktionsanlægget ventes at få.
“Opskrivningen ser meget optimistisk ud. Det er godt nok mange penge og en meget stor del af det forventede afkast. Det er i høj grad fugle på taget, man køber ind i,” siger Hans Peter Christensen, direktør i for finansiel rådgivning i Beierholm.
Afkastforventningerne betyder, at investerer du 100.000 kr. nu, kan du om ti år forvente, at de er vokset til 619.000 kr. De høje forventninger bekymrer professor Carsten Tanggaard:
“Man får simpelthen ikke 20 pct. i afkast i disse år på sådan noget her, uden at man løber gigantiske risici. Det kan ikke lade sig gøre simpelthen.”
Til det siger Frederik Gundorph Olesen:
“Der ligger fulde driftsbudgetter til grund for vores forventninger og projektbeskrivelse, og vi betragter antagelserne for videresalg som sobre og realistiske,” siger han og fortsætter:
“Investering er aldrig uden risiko, men vi mener ikke, at projektet er så umuligt at forstå, som Carsten Tanggaard gør det til.”
Det er ikke tidligere lykkedes at benytte overskudsvarme fra industriproduktion til opvarmning af drivhuse og dambrug. I 2017 forsøgte selskabet Wa3rm, som står bag den venturefond, som pengene skydes i, sig med et lignende projekt andetsteds i Sverige, men det måtte opgives, fordi selskabet, der skulle levere overskudsvarmen, flyttede deres produktion.
For at kunne opnå et afkast på 20 pct. er det The Manys hensigt, at man vil geare investeringen. Samlet set kan The Many skrue op for investeringssummen med 200 pct., så 50 mio. euro kan blive til 150 mio. euro.
Ifølge Carsten Tanggaard er det meget svært at gennemskue, at The Many har i sinde at belåne projektet op.
“Der er ingen, og især ikke private investorer, der kan gennemskue de risici, der er forbundet med den her investering,” siger han.
Risikoen er større ved en gearet investering. Til gengæld er overskuddet også markant højere, og det er det vigtige, mener udbyderne.
“Det er jo ikke i investorernes interesse, at der ikke er nogen gearing, for så bliver deres afkast jo væsentligt lavere. Meget lavere i det her tilfælde, fordi aktiverne genererer et afkast, der er så meget højere, end finansieringen er,” siger David Bakkegaard Karsbøl, investeringsdirektør i Selected Group.
Frederik Gundorph Olesen afviser dog efterfølgende i en mail, at der er tale om traditionel gearing.
“The Many Regenergy placerer kun de midler, der er kommet ind som indskud fra investorerne. Fonden gearer ikke dette beløb og har ikke andre forpligtelser. I de underliggende driftsselskaber vil der på helt traditionel vis blive optaget fremmedfinansiering til drift og anlægsinvesteringer.”
Et andet gennemgående kritikpunkt fra de eksperter, Børsen har talt med, er de høje omkostninger, investorerne skal betale.
The Many tager 4 pct. af projektets samlede værdi inklusiv gearing i engangsomkostninger. Inklusiv belåning er det en omkostning på op til 10 pct. af den enkelte investors indskud. Derudover opkræves der løbende årlige omkostninger på over 3 pct. om året.
“En helt almindelig privatinvestor har ingen chance for at gennemskue de her omkostninger. Derudover hviler de 20 pct. i afkast på et absurd usikkert beløb, og derfor er det ikke på nogen måde rimeligt med så høje omkostninger,” siger Carsten Tanggaard.
I Beierholm mener direktør for finansiel rådgivning Hans Peter Christensen ikke, at det fremgår klart af materialet til investorerne, hvor meget man reelt skal betale og til hvem.
“Jeg kan ikke fuldstændig gennemskue deres omkostninger ud fra beskrivelsen. Den måde, det er forklaret på, er i hvert fald ikke nem at forstå. Jeg har ikke noget imod, at udbyderne tager en høj pris for deres produkter. Jeg synes bare, den skal være til at forstå, så investorerne nemt kan se og forstå, hvad de betaler til hvem,” siger han.
Ifølge Selected Group har man fulgt alle regler og forsøgt at gøre det så forståeligt som muligt.
“Vi opererer desuden i et heftigt reguleret område, og der eksisterer klare retningslinjer for, hvordan man skal oplyse om omkostninger, og vi følger naturligvis alle forskrifter,” siger Frederik Gundorph Olesen.
