Emballagekoncernen Hartmann er klar til at investere mellem 350 og 400 mio. kr. i en omfattende elektrificering af virksomhedens fabrik i Tønder, men der er stor risiko for, at projektet ikke bliver til noget.
Den træge udbygning af elnettet, som regeringen også er opmærksom på, kan ende med at spænde ben.
Kan vi eller kan vi ikke få strøm til det her projekt? Det er vores problem
Torben Rosenkrantz-Theil, adm. direktør, Hartmann
Naturgassen, der i dag bruges til at tørre den formstøbte papirmasse til blandt andet æggebakker, skal erstattes af en stor industriel varmepumpe og en elkedel, mens overskudsvarmen fra produktionen skal genanvendes.
Projektet kan reducere CO2-udledningen fra varmeproduktionen med omkring 95 pct. og har allerede opnået tilsagn om op til 227 mio. kr. i støtte fra EU’s Innovationsfond.
Der er bare ét problem: Hartmann ved stadig ikke, om fabrikken kan få den nødvendige strøm.
“Vi har siden januar forsøgt at få et klart svar på det simple spørgsmål: Kan vi eller kan vi ikke få strøm til det her projekt? Det er vores problem,” siger adm. direktør Torben Rosenkrantz-Theil.
Hartmann skal bruge en nettilslutning på 15 MW. Virksomheden har været i dialog med netselskabet N1, men efter at Energinet i foråret satte nye tilslutningsaftaler på pause og ændrede processen for vurdering af kapacitet, er afklaringen trukket ud.
Samtidig tikker uret.
FAKTA
DI’s handlingsplan
DI’s handlingsplan Strøm til fremtidens Danmark sætter en samlet politisk retning for elektrificeringen af Danmark. Planen bygger på en analyse fra Rambøll, som viser, at det er teknisk og økonomisk muligt at øge den direkte elektrificering fra omkring 22 pct. i dag til mindst 45 pct. i 2035.
DI foreslår blandt andet:
- Et nationalt pejlemærke på mindst 45 pct. direkte elektrificering i 2035.
- En Energiinfrastrukturplan 2035, så elnettet kan udbygges på forkant af behovet.
- Hurtigere myndighedsbehandling og bedre udnyttelse af den eksisterende netkapacitet.
- En teknologineutral kapacitetsmekanisme, som sikrer strøm, når vind og sol ikke producerer nok.
- Mindst 8 mia. kr. til elektrificering af industri, tung transport og havne.
- Permanent lav elafgift samt færre administrative og regulatoriske barrierer.
Kilde: DI
Hartmann skulle oprindeligt have indgået en bindende aftale med EU i begyndelsen af oktober, men har fået fristen forlænget til midten af november.
Såfremt virksomheden skriver under, skal den stille en gennemførelsesgaranti på 14 mio. kr. og begynde at investere betydelige beløb. Hvis projektet ikke gennemføres, risikerer garantien at blive udløst.
“Hvis vi gennemfører projektet, kan vi reducere vores CO2-udledning markant, styrke konkurrenceevnen og fremtidssikre de 400-500 arbejdspladser i Tønder. Men vi kan ikke forpligte os til en investering på den størrelse uden at vide, om vi kan få strømmen,” siger Torben Rosenkrantz-Theil.
Skoleeksempel
Hartmann er ifølge Dansk Industri et skoleeksempel på den udfordring, som organisationen nu vil have politikerne til at løse.
Onsdag fremlægger DI en ny handlingsplan, der skal løfte den direkte elektrificering af Danmarks energiforbrug fra omkring 22 pct. i dag til mindst 45 pct. i 2035.
Det kræver ifølge DI både langt mere grøn elproduktion, et kraftigere elnet og virksomheder, som faktisk kan aftage strømmen.
45
pct. elektrificering i Danmark i 2035 er DI’s mål
Organisationen ønsker blandt andet en politisk energiinfrastrukturplan, der gør det muligt at udbygge nettet på forkant med efterspørgslen, og hurtigere myndighedsbehandling.
Samtidig foreslår DI, at der afsættes mindst 8 mia. kr. til at hjælpe elektrificeringen af blandt andet industrien, den tunge transport og havnene.
Infrastrukturen halter
Peter Trillingsgaard, branchedirektør i DI Produktion, peger på Hartmann som et eksempel på, at teknologien og investeringslysten allerede findes, mens infrastrukturen halter efter.
“Vi har en produktionsvirksomhed, der vil investere flere hundrede millioner kroner i elektrificering, og teknologien er der. Hvis sådan et projekt falder, fordi virksomheden ikke kan få rettidig besked om nettilslutningen, så har vi indrettet den grønne omstilling forkert,” siger han.
DI mener derfor, at elnettet i højere grad skal udbygges efter, hvor det fremtidige behov forventes at opstå, frem for først, når virksomhedernes efterspørgsel er dokumenteret.
