Danmark har alle ingredienserne til at blive en central spiller som global tankstation og samtidig gøre sig uafhængig på et område, der er særdeles kritisk forsyningsmæssigt. En lokal produktion af fremtidens brændstoffer kræver nemlig både energi fra vind og sol og CO2 fra bæredygtige kilder. Alt sammen til stede i Danmark.
“Der vil komme en naturlig global konkurrence, fordi skibs- og luftfart er global. Men vi står godt, fordi vi har billig grøn strøm, så det giver mening, at vi servicerer skibene i Nordsøen og de fly, der tanker her,” siger Lasse Rosendahl, professor og institutleder på Aalborg Universitets institut Energi.
“Det giver mening, at vi servicerer skibene i Nordsøen og de fly, der tanker her
Lasse Rosendahl, professor og institutleder, Energi, Aalborg Universitet
Ifølge Energistyrelsens ptx-taskforce er der lige nu planer om 32 grønne brint- og brændstofprojekter i hele Danmark, svarende til en samlet elektrolysekapacitet på 9,2 GW i 2030. Til sammenligning er der i dag opstillet 2,3 GW vindmøllekapacitet i danske farvande.
Realiseringen afhænger af rammevilkårene, som endnu ikke er helt på plads. F.eks. skal der opstilles mere vedvarende energi, og senere i år vedtages en politisk aftale om finansiering af brintinfrastruktur, ligesom kommunerne mangler at se de tekniske specifikationer for at kunne godkende lokalplaner og rørføringer.
Et af de projekter, der er på tegnebrættet, er Høst ptx Esbjerg, der bliver Nordens største grønne ammoniakanlæg med en elektrolysekapacitet på ca. 1 GW.
“Det, vi har kastet os ud i her, er så umodent et marked med ufuldstændig regulering og skævvridende rammevilkår, at man i princippet skulle læne sig tilbage som investor og sige ‘nej, nej, vi venter til det er faldet på plads om fem-ti år’,” siger projektdirektør David Dupont-Mouritzen.
“Men så når vi hverken vores nationale klimamål eller det, som klimaet generelt har brug for. Overhovedet.”
Den største kapacitet af de udmeldte ptx-projekter ligger i anlæg, der producerer brint. Brint indgår i produktion af både flybrændstof, metanol og ammoniak og kan eksporteres til Tyskland, hvis den nationale brintforbindelse bliver etableret i 2028, som det er planen.
Brintforbindelsen skal bl.a. forbinde Esbjerg og Fredericia som to større ptx-knudepunkter.
Høst laver selv den brint, der skal bruges til ammoniakproduktionen, men projektdirektøren ser gerne, at der kommer en større, sammenhængende brintinfrastruktur i Danmark, for ptx-anlæggene og markedet har brug for den fleksibilitet, infrastrukturen giver.
“Det gør det muligt at identificere flere mulige indtægtskilder og optimeringsmuligheder, hvilket er afgørende, for der er så mange handicap og snubletråde ved grøn omstilling, at det er præmissen de første fem-ti år, hvis man skal lykkes med en forretningsplan inden for den nye grønne industri,” siger David Dupont-Mouritzen.
En af partnerne i Høst er bunkerselskabet Monjasa, der har hovedkontor i Fredericia. Som leverandør af skibsbrændstof forbereder Monjasa sig på efterspørgslen på grønne brændstoffer til skibstrafikken og arbejder med at samleet behov fra kunderne for grøn ammoniak, som chef for ansvarlighed Jesper Nielsen tror mest på som fremtidens skibsbrændstof.
“Der er CO2 i metanol, så hvis politikerne strammer reglerne yderligere i fremtiden, ville jeg da hellere have et skib, der sejler på ammoniak, som ikke udleder CO2,” siger han.
“Det næste er, om man kan få fat i den CO2, der skal til for at producere grøn metanol. For forskellige sektorer kommer til at konkurrere om det, og der er flyindustrien nok mere villig til at betale for det,” siger Jesper Nielsen.
Fredericia Havn ser til gengæld CO2 som forretning og har planer om en milliardinvestering i CO2-infrastruktur.
“Hvis vi skal nå reduktionsmålene, skal vi have lagret noget CO2, ligesom der er nogle aktører, der har brug for store mængder CO2 til produktion af brændstof. Det vil vi være med til at stille til rådighed,” siger Rune D. Rasmussen, adm. direktør i ADP, der ejer og driver havnen.
Med et globalt behov på 350 mio. ton brændstof alene fra skibstransport er efterspørgslen til at få øje på, uanset om der er tale om grøn metanol eller ammoniak. Og den kage kan Danmark sagtens få en bid af, mener professor Lasse Rosendahl. Men politikernes tøven står i vejen for den nødvendige hastighed.
mio. ton brændstof er der behov for globalt på skibstransport alene
“I USA har de trykket på en ret stor knap, der gør, at danske ptx-virksomheder overvejer, hvor de skal placere sig,” siger han og hentyder til den amerikanske lov “inflation reduction act”, der bl.a. giver direkte støtte til produktion af grønne brændstoffer.
“Det er nødt til at være aktører, der driver markedet på kommercielle vilkår. Men der skal også en del statslig hjælp til i starten,” siger professoren.
“Vindenergi har været subsidieret i årtier, men vi har ikke årtier at løbe på længere, så nu er vi nødt til at rykke langt hurtigere. Så hvis man vil det her som land, må man gøre det nemmere at agere og fjerne risici.”
