Brintprojekter udskydes og droppes på stribe, og der stilles nu spørgsmålstegn ved, om det stort anlagte, 15 milliarder dyre brintrør til Tyskland bliver til virkelighed.
Mens det tynder ud i finansieringen til klimaprojekter som såkaldte e-fuels, investerer stater og investorer stadig større milliardbeløb i forsvarsteknologi. Og netop her ser en vingeskudt branche muligheder.
“Det er ikke i forsvarsindustrien, vi kan have den største betydning, men hvis vi kan bruge den som løftestang til at drive klimaomstillingen, ville det være et stort skridt,” fremhævede Michael Petersen, senior vice president i Everllence, i denne uge til en debat om forsvarsindustriens muligheder med såkaldte e-fuels.
Anledningen var, at en af Europas største konferencer for den hidtil så lovende industri for brint og andre såkaldte e-fuels fandt sted i København. Og mens fortællingen på gangene i Bella Center og fra scenerne handlede om lukkede projekter og langtrukne projektplaner, antog håbet grønnere nuancer under forsvarsdebatten.
Grønne nuancer
“Det kan både være miljømæssigt lysegrønt, militært mørkegrønt og skabe udvikling,” lød slagordet eksempelvis fra adm. direktør i Arcadia e-Fuels Martin Nielsen.
Her henviser han til, at teknologierne under e-fuels-paraplyen samtidig skaber arbejdspladser i områder, der har brug for det – Arcadia er etableret i Vordingborg.
Arcadia er et af de projekter, der over de senere år er dukket op i en spirende industri for alternative brændstoffer til alt fra skibe til fly og tung vejtransport. Tilfælles har e-fuels, at de er skabt på fabrikker, der omdanner elektricitet til flydende brændsler som metanol eller ætanol.
Selv om processen kræver megen energi og endnu ikke er i nærheden af det spåede potentiale, har det hidtil været klimadagsordenen, der drev brændslerne frem, da grøn strøm på denne måde kan fodres til de industrier, der har brug for flydende brændsler.
“Vores produkter kan også bruges til militære formål uden problemer. Det kan nemt være ‘dual use’ og kan leveres uden ændringer overhovedet,” siger Martin Nielsen.
Selv om forsvarsindustriens fokus ikke hidtil har været i grøn omstilling, har teknologierne nemlig en anden nyttig effekt: selvforsyning og dermed øget forsyningssikkerhed, påpeger senior vice president i European Energy Hans Brask.
“Det er vigtigt, at vi diskuterer mulighederne og stræber efter at have vores egne brændstoffer, ikke blot til den maritime sektor, men også til luftfart,” siger han.
Tidligere kontreadmiral og chef for søværnet Torben Mikkelsen er i dag rådgiver i Nationalt Forsvarsteknologisk Center, hvor han arbejder med udvikling af fremtidens flådefartøjer.
Han peger på, at mange metoder i forsvaret er præget af gammelkendt teknologi, hvorfor der er gode muligheder for nytænkning.
Som et eksempel peger han på de hybridmotorer, der allerede er installeret på danske færger i dag, som en mulighed for militære fartøjer, der alligevel færdes i de samme farvande.
“Skønheden ved elektrisk fremdrift er, at den er meget stille. Hvis du vil bekæmpe ubåde, vil du gerne være stille. Hvis du er interesseret i ikke at blive sænket af en ubåd, vil du gerne være stille,” siger han.
“Der er mange operationelle fordele ved at tænke forskellige fremdriftssystemer ind i krigsskibe,” påpeger han.
Her fremhæver han, at det både kan gælde e-fuels, batterier eller sågar kernekraft.
Kræver tillid
Der er imidlertid også helt nye hensyn, der skal tages, når teknologier skal udnyttes i forsvaret, understreger Torben Mikkelsen.
“Man bliver for eksempel nødt til at tænke mere på brændstoffernes flammepunkt. Der er lidt anderledes hensyn, når truslen mod skibet er et missil. Så har du måske en anden business case, end hvis du bare sejler fra havn til havn,” konstaterer den tidligere kontreadmiral.
Netop derfor vurderer Hans Brask i European Energy også, at forsvaret har en tendens til at være serviceret af de leverandører, der kender sektoren godt i forvejen.
“Vi er nytilkomne i sektoren, så vi har brug for at opbygge tillid, og vi har brug for at være konkrete og vise, at vi forstår rammerne. Samtidig skal de stole på, at du eksisterer de næste par år,” konstaterer han, med henvisning til sektoren, hvor projekter og virksomheder udskiftes.
“Hæren kommer ikke til at ringe til mig i morgen og sige: ‘Vi har et problem. Kan du løse det?’” vurderer han og peger på forsvarets droneproblemer som eksempel.
