ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Greenwashing forsvinder fra Forbrugerombudsmandens sprog

Efter kritik i en nyhedsartikel vil Forbrugerombudsmanden ikke længere bruge udtrykket greenwashing. I stedet er det op til medier at oversætte udtrykket

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen vil ikke længere bruge udtrykket greenwashing i myndighedens pressemeddelelser efter kritik fra Salling Group. Arkivfoto: Jeppe Carlsen
Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen vil ikke længere bruge udtrykket greenwashing i myndighedens pressemeddelelser efter kritik fra Salling Group. Arkivfoto: Jeppe Carlsen

En pressemeddelelse fra december blev sidste gang, at Forbrugerombudsmanden brugte udtrykket greenwashing om vildledende miljømarkedsføring. Udtrykket var upræcist, lød indvendingen fra Salling Group, der var en af de fem virksomheder, der blev omtalt i pressemeddelelsen.

Det har nu fået forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til at fjerne ordet fra fremtidig kommunikation fra myndigheden.

“Der er ikke noget galt med begrebet greenwashing overhovedet, men som myndighed har vi ikke brug for det i vores pressemeddelelser. Der vil vi skrive det samme, men i et sprog, der er tættere på det, vi sædvanligvis anvender som myndighed,” siger hun.

At kalde en spade for en spade

Det møder imidlertid kritik fra Forbrugerrådet Tænk, hvor jurist Marie Frank-Nielsen kalder det meget overraskende, at Forbrugerombudsmanden vil gå væk fra at skrive greenwashing.

“Det er et ord, der beskriver problemet rigtig godt. Det er vigtigt, når man kommunikerer i en pressemeddelelse, at man tør kalde en spade for en spade. Det er et uheldigt skred, hvis man ikke vil det længere,” siger hun og peger på, at det er vigtigt at skelne mellem kommunikation til offentligheden og det juridiske sprog, hvor greenwashing som udgangspunkt ikke bliver brugt.

“Risikoen er, at folk ikke forstår budskabet, når man har fjernet det. Som jurist må jeg nok godt have lov at kalde juridisk sprog lidt kedeligt,” konstaterer hun og peger på, at skjult reklame eksempelvis også er et juridisk og et populært begreb, som bruges af Forbrugerombudsmanden.

I tilfældet med greenwashing er Christina Toftegaard Nielsen ikke bekymret for, om det er forståeligt.

“Udtrykket vildledning også gængst nok. Og medier er fremragende til at oversætte det. Det har vi intet ønske om at blande os i,” konstaterer hun.

Sagen startede, efter at Forbrugerombudsmanden i december udsendte en pressemeddelelse, blandt andet om legetøj solgt i Føtex.

“Fem virksomheder har markedsført deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere påstanden. Da det er greenwashing og vildledende markedsføring, har Forbrugerombudsmanden indskærpet reglerne over for virksomhederne,” hed det i meddelelsen.

Det var denne tekst, der i Salling Groups øjne var for upræcis – særligt fordi den dækkede over en markedsføring, virksomheden allerede havde standset på eget initiativ, fordi de grundlæggende var enige i kritikken.

“Vi gør os selv store anstrengelser for at bruge ord, der er præcise. Når en myndighed benytter et ord som greenwashing, kommer vi i tvivl om, hvad de mener med det,” siger kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen fra Salling Group om sagen.

Han understreger, at virksomheden ikke har rettet henvendelse om brugen af ordet, men først anfægtede det under et interview med medietDetailwatch. Han vil imidlertid ikke kommentere den nye politik fra Forbrugerombudsmanden.

Forsiden lige nu