Denne artikel er skrevet af en journalist på Dagbladet Børsens irske søstermedie Business Post og blev publiceret første gang 29. september.
En række “engangsfaktorer” har holdt de globale energipriser nede de seneste seks måneder trods krigen i Mellemøsten, men de er alle begyndt at miste deres virkning, siger adm. direktør for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol.
Business Post talte med Fatih Birol på Dublin Castle under et uformelt møde mellem EU’s energiministre, mens den igangværende krig i Iran og forstyrrelserne i de globale energiforsyninger truer Europas forsyninger og priser denne vinter.
Selv om Fatih Birol betegner lukning af Hormuzstrædet tidligere i år som “den største forstyrrelse af energiforsyningen i historien”, ligger priserne på Brent-olien stadig omkring 100 dollar pr. tønde, langt under de niveauer, man ville forvente efter en sådan begivenhed.
“For det første er der ingen, der bruger råolie. Folk bruger diesel eller propangas eller petroleum, og de priser er fordoblet,” siger Fatih Birol.
“Men derudover er der tre faktorer, der spiller en rolle i, hvorfor vi ikke har set endnu højere priser. Det er engangsfaktorer, og de er ved at forsvinde.”
Nu ændrer Kina også sin position, og landet er begyndt at importere olie igen
Fatih Birol, adm. direktør, Det Internationale Energiagentur
Fatih Birol peger først på det globale olieoverskud, der var opbygget inden krigens begyndelse. Det førte til rekordstore lagre og oliebeholdninger verden over, som siden i betydeligt omfang er blevet brugt under krisen og dermed lettet presset på markedet.
“Nu har vi brugt den olie, og derfor er dette ved at være slut,” siger Fatih Birol.
For det andet har IEA’s nødfrigivelse af 400 mio. tønder olie i marts bidraget til at presse priserne ned, siger han.
“Næsten to tredjedele af disse lagre er nu brugt. Så det er også slut.”
Den tredje og mindre omtalte faktor, der har dæmpet presset på markedet, er Kinas rolle.
“Kina er verdens største olieimportør, og landet (stoppede, red.) med at importere olie. I stedet brugte det sine egne lagre. Men nu ændrer Kina også sin position, og landet er begyndt at importere olie igen,” siger Birol.
“Hvis Hormuzstrædet ikke bliver åbnet, og alle disse stødpuder forsvinder, kan vi komme til at se endnu højere priser fremover.”
Europas sårbarhed
Europa er ifølge Fatih Birol særligt udsat på to fronter frem mod vinteren: gaspriser og dieselpriser.
“Muligheden for at få mere gas gennem de eksisterende rørledninger er begrænset, tæt på nul. De kører på maksimal kapacitet. Vores mulighed for at øge den indenlandske gasproduktion i Europa er også meget begrænset. Vores gaslagre ligger lavere, end de plejer,” siger Birol.
Det kan blive forværret af en kold europæisk vinter, som vil øge efterspørgslen efter gas. Men situationen vil sandsynligvis også blive forværret af, at Asien denne vinter ventes at begynde at konkurrere på det internationale spotmarked for LNG-gas, fordi regionens egne gaskilder fra Mellemøsten er blevet afskåret.
“Konkurrencen vil presse prisen op. Derfor er vi på meget tynd is i Europa, og vores evne til at modstå nye chok er næsten nul.”
Måske endnu mere bekymrende i Fatih Birols øjne er, hvad der kan ske med dieselpriserne i de kommende uger og måneder, og hvordan dieselprisen kan påvirke inflationen mere generelt.
“Globalt har to store regioner historisk eksporteret diesel, Mellemøsten og Rusland. Begge er væk fra markedet. I øjeblikket er dieselpriserne i Europa to gange højere, end før krigen begyndte,” siger han.
“Man skal ikke undervurdere diesel. Det er ikke et uskyldigt brændstof. Det sniger sig ind i inflationstallene gennem transportsektoren og landbruget og andre sektorer. Om et par måneder vil vi se virkningen af de høje dieselpriser i inflationstallene.”
Vi vil foreslå, hvordan lande hurtigt kan reducere dieselforbruget ved hjælp af regeringsindgreb. Det kan være nye regler for brugen af diesel i transportsektoren og forskellige effektiviseringstiltag
Fatih Birol, adm. direktør, Det Internationale Energiagentur
Men hele den proces kan blive fremskyndet og forværret, hvis USA’s præsident Donald Trump gennemfører planerne om at forbyde eksport af amerikansk diesel i 90 dage for at sænke de amerikanske brændstofpriser ved tankstationerne.
“I dag importerer vi i Europa næsten 50 pct. af vores diesel fra USA, og USA diskuterer netop nu, om landet skal reducere dieseleksporten eller helt stoppe den for at holde dieselpriserne i USA nede,” siger Fatih Birol.
Han advarer om, at Europa vil være den region i verden, der bliver hårdest ramt af en sådan eksportbegrænsning fra USA, og at konsekvenserne for energipriser og tilgængeligheden af brændstof vil være alvorlige.
“Det vil begynde med højere priser, og hvis vi ikke ser en lempelse af eksportforbuddet, kan det meget vel føre til problemer med tilgængeligheden,” siger han.
Spurgt ind til, hvorvidt IEA kan koordinere en strategisk frigivelse af dieselreserver målrettet Europa eller andre berørte regioner frem for USA, siger Fatih Birol, at det vil blive overvejet.
“Der er forskellige muligheder. Vi vil foreslå, hvordan lande hurtigt kan reducere dieselforbruget ved hjælp af regeringsindgreb. Det kan være nye regler for brugen af diesel i transportsektoren og forskellige effektiviseringstiltag. Teoretisk set kan der meget vel være mulighed for at bruge IEA’s lagre til at dæmpe uroen på markedet.”
Statslig energistøtte
Siden krigen i Iran brød ud, har Fatih Birol opfordret regeringer til at sikre, at eventuelle finanspolitiske indgreb er “målrettede” og “midlertidige”.
På spørgsmålet om omfanget af Irlands støtteordninger, som gentagne gange er blevet forlænget, og som hovedsageligt består af ikkemålrettede nedsættelser af punktafgifterne på brændstof, siger Fatih Birol, at det vil være bedre at målrette støtten.
“Jeg håber, at det vil bevæge sig i retning af at blive mere målrettet og i højere grad støtte de sårbare grupper i samfundet,” siger Fatih Birol.
Han siger dog, at den irske regerings reaktion på det globale energichok hidtil har været en af de bedste.
“Jeg drøftede dette spørgsmål med minister O’Brien (Darragh O’Brien, Irlands minister for transport samt klima, energi og miljø, red.). Jeg lykønskede ham af to årsager: For det første var de en af de regeringer, der meget hurtigt identificerede problemet og indså, at dette ikke blot ville være et problem i en dag eller to,” siger han.
“For det andet handlede de meget hurtigt for at hjælpe husholdninger og erhvervsliv.”
Fatih Birol siger derfor, at de høje elpriser er nødt til at blive håndteret for at tilskynde forbrugerne til at skifte, ikke kun af hensyn til klimaet, men også til forbrugernes økonomi. Han siger, at der er nogle få måder at få elpriserne ned på længere sigt.
“Den ene er den mere strategiske vej, hvor andelen af vedvarende energi øges så meget som muligt,” siger han.
“Og i nogle lande – selv om jeg ved, at Irland ikke bevæger sig i den retning – mener jeg, at atomkraft også kan spille en rolle.”
“I dag spiller gaspriserne i mange lande også en vigtig rolle i fastsættelsen af elpriserne. Jeg mener, at man bør genoverveje det. Hvis vi ønsker en elektrificeret økonomi, og hvis vi mener, at elektrificering er vigtig for økonomiens konkurrenceevne, bør vi også nøje overveje de afgifter, vi lægger på elektricitet.”
Fatih Birol siger, at de seneste måneders begivenheder permanent vil ændre de globale energimarkeder for den næste generation.
“Denne volatilitet på markederne vil fortsætte. Landene er nu ved at forstå, at der vil komme en ny verdensorden på energiområdet, og de tilpasser sig den. Nogle af de veletablerede partnerskaber vil gå i opløsning, og nogle nye vil blive indgået.”
