Bro- og tunnelbyggere er storforbrugere af beton og dermed store udledere af CO2. En del af løsningen er at mindske forbruget på det enkelte betonelement, mener adm. direktør i det statslige anlægsselskab Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.
Tidligere blev der opført en fabrik til at levere betonelementer til ethvert projekt. Det bevæger Sund & Bælt sig nu væk fra og vil i stedet genbruge fabrikken fra Femern-forbindelsen. Den har taget to år at bygge, og det har taget yderligere to år at få tilladelserne hjem. Oven i det kom en udgift på 6,5 mia. kr. samt rekruttering og oplæring af medarbejderne.
“Alle de ressourcer, der er hældt ind i det, ville være væk efter byggeriet, men hvis man genbruger fabrikken og ser det som et værft, bliver alle nyanlæg en marginalomkostning. Alene på en havnetunnel ville vi kunne spare over 2 mia., hvis man gør det på den måde,” siger han.
Og her kommer den potentielle CO2-gevinst. For siden fabrikken blev anlagt, har selskabet fundet besparelser på op mod 20 pct. af materialerne til de tontunge betonelementer, vurderer Mikkel Hemmingsen.
“En del af problemet med infrastrukturprojekter er, at alting skal være unika, for ingeniører ikke tager chancer. Alt skal testes og undersøges hver gang. Hvad virker på Øresund, hvad virker på Storebælt? Hvis vi skal nå videre, kan vi ikke skifte model hver gang. Så skal vi kunne bygge videre på de 20 pct. besparelse, vi allerede har nået, og hele tiden træne at producere med færre ressourcer.”
Derudover er det Sund & Bælts intention at stille krav til fremtidige leverandører af cement, så cementen i sig selv kan give CO2-reduktioner. Mikkel Hemmingsen håber på et samarbejde med Aalborg Portland. Her har man indtil videre arbejdet på at kunne spare 30 pct. af udledningerne ved hjælp af en særligt CO2-reduceret cementtype.
Med Sund & Bælt i ryggen mener Mikkel Hemmingsen, at det kan komme helt op på en besparelse på 70 pct.
“De mangler en partner, der siger, at det skal ske nu, og at man gerne vil betale et par procent mere for cement, hvis det kan lade sig gøre. Så kan de lave den investering i f.eks. at købe brændere til biogas i stedet for naturgas. Lidt som med ålegræs kræver det, at man gør det i stor skala,” siger han.
Aalborg Portlands CO2-reducerede cement sælger imidlertid dårligt indtil videre. Den eventuelle ekstrapris, som Sund & Bælt ville komme til at betale for cement eller eksempelvis biodiversitet, afskrækker imidlertid ikke Mikkel Hemmingsen, der mener, at staten er klar til at betale.
Kan I ikke risikere, at politikere de kommende år prioriterer anderledes og beder jer bygge den “sorte” tunnel?
“Jo, det er rigtigt. Men det tror jeg ikke, at de gør. Jeg fornemmer på vores ejere og på både den nuværende og den tidligere transportminister, at de faktisk gerne vil det. Vi skal bare finde de rette løsninger på, hvordan man gør. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.”
