Fransk økonom går ind i klimadebat og langer ud efter væksten

Står det til Timothée Parrique, skal verdens rigeste vinke farvel til deres formuer, virksomheder bremse deres produktion, og forbrugerne holde igen med at bruge penge.

Han er franskmand, forfatter, økonom og forsker ved Lausanne Universitet i Schweiz.

For et par år siden udgav han en debatbog, der tog Frankrig med storm og hurtigt krøb sig op blandt bestsellerne.

Med titlen “Afvækst eller undergang” er den netop blevet oversat til dansk og fungerer som endnu et indspark til en diskussion om vækstbegrebet – og hvilken betydning det har for vores klode.

Ligesom et hav af andre vækstkritikere peger Parrique på, at måden, som vores økonomi er skruet sammen på i dag, er blevet et problem. 

“Det økonomiske system, som er baseret på vækst, har ført til overforbrug og -produktion, der gavner verdens rigeste, ødelægger flere dele af vores miljø og går hårdt ud over den fattigste del af befolkningen,” siger han. 

Han mener derfor, at vi er nødt til reorganisere det økonomiske system for at komme på sporet igen. 

Og hvordan vi helt konkret gør det, har han også et bud på – det vender vi tilbage til.

Afvækst

Timothée Parriques kritik af det økonomiske system tager afsæt i teorier fra 70’erne og taler ind i en debat, der i den seneste tid har fået mere og mere opmærksomhed.

Blandt andet kunne Børsen for knap to uger siden berette om et nyt studie, som en række professorer, herunder den ungarske miljøprofessor Diána Ürge-Vorsatz, stod bag. Det pegede på, at hvis klimaet ikke skal ødelægges, skal vi stoppe med at vækste, sænke produktionen og ikke mindst forbruget gevaldigt.

Bæredygtig

Professor udpeger arbejdstid og bnp som klimaets store syndere

Ligesom studiet langer franskmanden også ud efter væksten og betegner økonomien som et “masseødelæggelsesvåben”. I sin bog introducerer han derfor begrebet afvækst. 

Ifølge ham betegner det den overgang, vi skal lave, for i sidste ende at skabe et samfund med generelt højere livskvalitet, hvor vi får tilfredsstillet vores behov – og uden at klimaforandringerne overhaler os inden om. 

Mere konkret indebærer det, at vi med alt fra lovgivning, afgifter og regulering skal tvinge virksomheder til at producere mindre. 

Lige så vel vil det kræve tiltag, der også går den anden vej, og som ændrer folks forbrug.

Det kan eksempelvis være ved at reducere folks arbejdstid, lave cykelstier, så de ikke behøver at tage bilen for at komme frem, eller udarbejde kampagner, som får folk til at tænke en ekstra gang, inden de kører dankortet gennem terminalen.

Det er altså ikke ét vidundermiddel, men et sammensurium af forskellige tiltag, som tilsammen skruer ned for væksten i samfundet, lyder det fra Timothée Parrique.

Hvor lang tid den omstilling så kommer til at tage, afhænger ifølge Parrique af, hvor hurtigt man vil gå frem.

“Man kan lave langsomme, gradvise forandringer, hvor man rykker sig lidt hvert år – så strækker man omstillingen ud over flere år. Eller man kan gå hurtigt frem og eksempelvis udfase biler fra byerne og investere massivt og hurtigt i cykelinfrastruktur. Det kan gennemføres på måneder eller få år,” siger han og understreger, at der er brug for er en systemisk forandring, som vil få en langvarig effekt. 

Hvorfor har vi så ikke gjort det endnu?

“Der er ikke blevet handlet, fordi det har været økonomisk fordelagtigt at lade være. Samtidig ser vi et velhavende mindretal, som aktivt modarbejder enhver indsats for at ændre spillereglerne. Det er de normale dynamikker i kapitalismen – og dem er vi nødt til at bryde for at kunne lave omstillingen.”

Ophedet debat 

Franskmandens tanker om afvækst, læner sig ind i en diskussion, som ikke går fri for kritik. 

I sin egen bog har han dedikeret et helt kapital til de kritiske røster, der undertiden har peget på, at afvækst-diskussionen enten er for skinger, urealistisk eller ødelæggende.

Det er heller ikke særlig lang tid siden, at Philipp Schrøder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, gav udtryk for, at tankerne om at reorganisere det økonomiske system er naiv. 

Kritikken blev fældet i forbindelse med det føromtalte studie som blandt andre Diána Ürge-Vorsatz stod bag, hvor økonomiprofessoren såede tvivl ved effekten af en række tiltag.

Derudover er der også hele spørgsmålet omkring, hvordan velfærden skal kunne finansieres i en verden uden vækst.

Hvad angår det spørgsmål, erkender Parrique også selv, at der kan komme nogle udfordringer, da velfærden i høj grad betales af skatter, som er baseret på produktion og forbrug. 

Han peger dog samtidig på, at der er i sidste ende vil være mindre brug for velfærden i et samfund, som ikke er baseret på vækst, og fremhæver bilindustrien som et eksempel på det.

“Jo flere biler vi har i byerne, jo mere luftforurening får vi. Jo mere luftforurening, jo flere tilfælde af luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Hvor behandles disse patienter? På offentlige hospitaler. Så selv hvis staten tjener penge på at beskatte bilproducenter, er det ikke nok til at dække de sundhedsomkostninger, som forureningen skaber,” siger Timothée Parrique.